Klage over indgivelse af 4 beroligende injektioner samt tvangsbehandling

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 30. januar 2002 om indgivelse af beroligende medicin af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer dog afgørelsen for så vidt angår beslutningen om tvangsmedicinering den 23. januar 2002, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for tvangsbehandling af <****> var opfyldt.

, som var 35 år, havde været psykisk syg siden 1991. Hans tilstand havde i perioder været kompliceret af alkohol- og hashmisbrug. Siden 1993 havde han været i behandling under diagnosen skizofreni, og han havde flere gange været tvangsindlagt. Under indlæggelserne var han blevet behandlet med antipsykotisk medicin, herunder Cisordinol og Zyprexa med god effekt, men han var ofte ophørt med behandlingen kort efter udskrivelse.

Aktuelt blev den 14. januar 2002 tvangsindlagt på behandlingsindikation på psykiatrisk afdeling, , idet han forinden havde følt sig overvåget af mikrofoner og havde ment, at mad og vand var forgiftet. Forud for indlæggelsen havde han endvidere optrådt voldeligt over for sin mor. Ved indlæggelsen fremtrådte han psykotisk med forfølgelsesforestillinger, ligesom han var usamlet med springende tankegang og aggressiv og truende. Han mente blandt andet, at personalet injicerede kokain i hans blodårer.

Lægerne forsøgte fra indlæggelsens start at motivere for frivillig antipsykotisk behandling, men han var vedvarende afvisende over for dette, da han ikke mente at være syg. Den 14., 16., 21. og 23. januar 2002 blev der derfor mod hans vilje givet beroligende injektion i form af injektion Cisordinol Acutard 150 mg. i.m. og injektion Stesolid 20 mg. i.m.

Den 23. januar 2002 blev der endvidere truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa op til 40 mg. dagligt, subsidiært injektion Cisordinol op til 50 mg. i.m. dagligt.

klagede over beslutningen om indgivelse af beroligende medicin og tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 30. januar 2002 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet godkendte beslutningen om de 4 beroligende injektioner, idet man fandt, at havde været i en meget urolig tilstand. Nævnet underkendte derimod beslutningen om tvangsbehandling, idet man fandt, at der var givet for kort betænkningstid (9 dage).

Indgivelse af beroligende medicin den 14. januar 2002:
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 14. januar 2002 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var voldsomt opkørt, verbalt truende, vred og latent aggressiv.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere aktiviteter samt forsøgte at tale ham til ro og tilbyde ham beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Indgivelse af beroligende medicin den 16. januar 2002:
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 16. januar 2002 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var svært psykotisk, urolig og aggressiv.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere aktiviteter samt forsøgte at tale ham til ro og tilbyde ham beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Indgivelse af beroligende medicin den 21. januar 2002:
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 21. januar 2002 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var truende og latent aggressiv.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere aktiviteter samt forsøgte at tale ham til ro og tilbyde ham beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Indgivelse af beroligende medicin den 23. januar 2002:
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 23. januar 2002 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var tiltagende urolig, opkørt, latent aggressiv og truende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere aktiviteter samt forsøgte at tale ham til ro og tilbyde ham beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Tvangsbehandlingen den 23. januar 2002:
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand med forfølgelsesforestillinger, herunder mente, at personalet injicerede kokain i hans blodårer.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en konkret vurdering, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 9 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at havde været vedvarende afvisende over for frivillig behandling, da han ikke mente at være syg. Nævnet har endelig lagt vægt på, at tidligere havde modtaget antipsykotisk behandling med god effekt på tilstanden.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har lagt vægt på, at Zyprexa og Cisordinol er almindeligt anvendte og vel afprøvede antipsykotiske lægemidler, ligesom de besluttede doseringer er sædvanlige.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i for så vidt angår godkendelsen af indgivelse af beroligende medicin den 14., 16., 21. og 23. januar 2002. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer dog afgørelsen for så vidt angår beslutningen om tvangsbehandling den 23. januar 2002, således at denne godkendes.