Klage over fejldiagnosticering af nethindeløsning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 27. september til den 11. oktober 2001 i hans klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 26. september 2001 mistede pludselig det meste af synet på højre øje, da hun om aftenen skulle se fjernsyn, idet hun kun kunne se en lilla spiral for sit højre øje, men ikke havde andre øjensymptomer.

Den 27. september 2001 kontaktede telefonisk øjenlæge s klinik, hvor hun talte med sekretæren, som gav hende en tid til undersøgelse 14 dage senere.

Den 11. oktober 2001 blev undersøgt af øjenlæge , som fandt tegn på dobbeltsidig grå stær (katarakt) samt mistanke om, at der i højre øje tidligere havde været en blodprop i et kar (central venetrombose). Hun blev henvist til øjenafdelingen, , med henblik på en eventuel operation for grå stær og til vurdering af det højre øje.

Den 15. oktober 2001 modtog en indkaldelse til undersøgelse den 20. marts 2002 på øjenafdelingen, . Herefter valgte hun at søge en anden øjenlæge.

Den 30. oktober 2001 blev undersøgt af anden praktiserende øjenlæge, som fandt, at hun på højre øje havde nethindeløsning, som medinddrog det meste af nethinden inklusiv den gule plet, og at forandringerne var forenelige med, at nethindeløsningen ikke var ganske frisk. Der var ingen tegn på blodprop i højre øje. Han fandt endvidere forandringer på begge synsnerver, som var forenelig med fremskreden grøn stær, og blev sat i behandling for dette med øjendråber (Xalatan). Endelig var der i begge øjne moderat grå stær. blev dagen efter henvist til øjenafdelingen, .

Den 7. november 2001 blev opereret på øjenafdelingen, , for nethindeløsningen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At øjenlæge ikke undersøgte tilstrækkeligt.

Det er herved anført, at første gang kontaktede den 27. september 2001 men fik først en tid til konsultation den 11. oktober 2001 af en kontordame. Det er endvidere anført, at øjenlæge som følge af sin undersøgelse konkluderede, at havde en blodprop i det højre øje, hvilket var grundlag for hendes dårlige syn, hvorfor han viderehenviste hende til behandling herfor. Det er endvidere oplyst, at det senere blev konstateret, at det drejede sig om nethindeløsning og grøn stær, for hvilket er blevet behandlet. Såfremt dette ikke var blevet fundet, ville i dag have været blind på øjet.

2. at øjenlæge foretog en fejldiagnosticering.


Nævnets afgørelse af klagen
Øjenlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 11. oktober 2001.

Begrundelse
Det er nævnets opfattelse, at et akut indsættende svært synstab bør undersøges akut, idet der er flere akut indsættende øjensygdomme, heriblandt nethindeløsning, ved hvilke synsprognosen afgørende forringes, såfremt diagnosen og dermed behandlingen forsinkes blot nogle døgn.

Ifølge kontaktede hun den 27 september 2001 øjenlæge s klinik, idet hun aftenen forinden havde oplevede et akut indsættende svært synstab, men at hun ifølge øjenlæge s sekretær først kunne få en tid til konsultation 2 uger senere.

Ifølge øjenlæge s sekretær, at hun i denne sammenhæng såvel som i lignende tilfælde altid orienterer øjenlæge , såfremt patienten for eksempel giver udtryk for et pludseligt synstab eller andre symptomer, som hun finder er alarmerende. En patient med pludseligt synstab vil aldrig komme på en venteliste efter hendes visitering.

Der foreligger således modstridende oplysninger om, hvorvidt den 27. september 2001 oplyste, at hun havde haft et akut indsættende svært synstab. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at den 27. september 2001 oplyste, at hun havde haft et akut indsættende svært synstab.

Det fremgår af journalen den 11. oktober 2001 og af øjenlæge s udtalelser til sagen, at han ved sin undersøgelse af fandt, at hendes højre øje praktisk taget var blindt, idet synsstyrken på dette kun var erkendelse af lys og retningen af lyskilden (projektion “P+L”). Han undersøgte øjenbaggrunden på det højre øje uden forudgående udvidelse af pupillen.Ved undersøgelsen fandt han en uklarhed af glaslegemet (corpus) bagtil og opadtil samt blødninger, som gjorde den centrale del af nethinden vanskelig at vurdere, mens dens perifere områder af nethinden blev beskrevet som “indtilliggende”. På grundlag af disse fund havde han en mistanke om, at der var en blodprop (trombose) i øjet.

Nævnet kan oplyse, at blødninger i glaslegemet og på nethindens overflade er hyppige i begyndelsesstadiet af en nethindeløsning.

Nævnet finder, at da øjenlæge i sit journalnotat har beskrevet blødninger i glaslegemet og på nethindens overflade, må det anses for sandsynligt, at det var den senere konstaterede nethindeløsning, der havde forårsaget s akut indsættende svære synstab om aftenen den 26. september 2001.

Det er nævnets vurdering, at s symptomer ikke kan have ændret sig imellem undersøgelsen hos øjenlæge den 11. oktober 2001 og undersøgelsen hos en anden øjenlæge knap tre uger senere, hvor der blev konstateret en næsten total løsning af nethinden på det højre øje.

Det er nævnets opfattelse, at det ved et akut opstået svært synstab bør udelukkes, at der foreligger en nethindeløsning eller en blødning fra nethinden, som kan være en forløber for en nethindeløsning.

Det er videre nævnets opfattelse, at en undersøgelse gennem en pupil, der ikke er udvidet ved hjælp af øjendrypning (mydriasis), ikke giver et tilstrækkelig sikkert overblik over nethinden, hvorfor nævnet finder, at øjenlæge burde have anvendt medikamentel pupiludvidelse i forbindelse med sin undersøgelse af .

Det fremgår videre af journalen den 11. oktober 2001, at der i det venstre øjes blinde plet (papil) blev fundet en stor udhuling (ekskavation).

Nævnet kan oplyse, at en udhuling i øjets blinde plet er det vigtigste symptom ved fremskreden grøn stær i den aldersgruppe, som tilhører, hvor der ikke altid optræder forhøjelse af trykket i øjet (normaltryks-glaukom).

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at øjenlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved, at han overså nethindeløsningen og den grønne stær ved sin undersøgelse af den 11. oktober 2001.