Klage over at der ikke blev givet fuld aktindsigt i datters journal

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> i forbindelse med <****>s anmodning om aktindsigt i sin datter <****>s journal den 29. oktober 2001, jf. lov om patienters retsstilling § 20.

Hændelsesforløb

Læge havde på foranledning af modtaget kopi af hendes datter s journal fra en tidligere læge i .

Den 29. oktober 2001 bad om kopier af sin datter s journal, idet hun mente, der var flere udtalelser fra den tidligere læge i , som ikke var korrekte. Læge aftalte med hende, at hun kunne komme og hente kopi af journalen den følgende dag.

Læge gennemgik journalen og tog kopi af én side, som fik udleveret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At læge ikke gav fuld aktindsigt i hendes datters journal.

Det er herved anført, at ved sin anmodning om aktindsigt den 29. oktober 2001 kun fik udleveret én side af journalen. Det er videre anført, at senere opfordrede sin sagsbehandler i Kommune til at anmode om aktindsigt i s datters journal, hvilket blev imødekommet, og herefter fik en kopi.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Læge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 20 ved ikke at have imødekommet anmodning om fuld aktindsigt i datteren s journal den 29. oktober 2001.

Begrundelse

Læge har til sagen oplyst, at hun kun udleverede kopi af en enkelt side fra journalen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af lov om patienters retsstilling § 20, at en patient som udgangspunkt har krav på aktindsigt i sin journal. Afgørelsen af, hvorvidt en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, skal træffes af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har journalen i sin besiddelse. En anmodning om aktindsigt skal imødekommes eller afslås inden 10 dage efter, at den er modtaget.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af vejledning om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at retten til aktindsigt omfatter hele journalen. Omfattet af journalen er også materiale indgået fra tidligere læger, samt lægeerklæringer og resultater af undersøgelses- og behandlingsforløb i det omfang, de har betydning for diagnose, behandling, observationer m.v. Kravet på aktindsigt i journalen omfatter dog alene optegnelser foretaget efter den 1. januar 1994, men den praktiserende læge som har journalen i sin besiddelse kan give aktindsigt i oplysninger, der ligger forud, såfremt han selv ønsker det.

Det er nævnets opfattelse, at læge , fordi hun havde den tidligere læges journal i sin besiddelse, også skulle iagttage reglerne i lov om patienters retsstilling i forhold til denne, da den 29. oktober 2001 anmodede om aktindsigt. Det forhold, at havde givet udtryk for, at hun var interesseret i aktindsigten for at undersøge, om der var urigtige oplysninger i journalen, ændrer ikke herved.

Nævnet kan videre oplyse, at det af § 20, stk. 2, i lov om patienters retsstilling fremgår, at aktindsigten kan begrænses i det omfang, patientens interesser i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller andre private interesser. Dette gælder tillige for forældremyndighedsindehaverens adgang til at blive bekendt med oplysningerne.

Læge har udtalt til sagen, at hun ved gennemgangen af s journal ikke fandt noget, hun opfattede som belastende udtalelser.

Nævnet finder ligeledes, efter en gennemgang af s journal, at der ikke ses at være sådanne afgørende hensyn, som kan begrunde delvist afslag på s anmodning om aktindsigt i denne.

På denne baggrund finder nævnet, at læge skulle have givet aktindsigt i hele s journal i forbindelse med s anmodning om aktindsigt i denne.