Klage over manglende effekt af korsbåndsoperation.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 23. juni 1998 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

forvred i slutningen af 1980'erne sit højre knæ. Hun fik en støttebandage, men kunne ikke bruge denne.

En speciallæge i ortopædkirurgi undersøgte den 30. september 1996 og henviste hende til med henblik på rekonstruktion af forreste korsbånd og mediale sideledbånd.

Den 29. august 1997 blev der rykket for indlæggelsen.

Den 23. juni 1998 foretog 1. reservelæge , ortopædkirurgisk afdeling, , en korsbåndsoperation på .

blev udskrevet den 29. juni 1998. Efter hjemkomsten til var der fortsat hævelse og smerter i knæet.

Efter operationen blev der senere konstateret udtalt løshed i knæleddet samt symptomer på slidgigt, og blev af flere læger gjort opmærksom på, at operationen med henblik på rekonstruktion af korsbåndet var mislykkedes, fordi der fortsat var smerter og bevægeproblemer.

Klagen

Der er klaget over følgende:

at korsbåndsoperationen den 23. juni 1998 på af højre knæ mislykkedes, således at i dag har konstante smerter og andre gener i knæet.

Nævnets afgørelse af klagen

1. reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 23. juni 1998.

Begrundelse

havde haft gener fra højre knæ siden slutningen af 1980'erne. I 1994 fik foretaget en kikkertundersøgelse af højre knæ, hvor der blev fjernet et stykke af den mediale menisk, og der blev konstateret en bruskskade på den indvendige ende af lårbenet med total mangel af forreste korsbånd. I september 1996 blev der ved undersøgelse af speciallæge i ortopædisk kirurgi fundet tydelig instabilitet i knæleddet og tegn på slidgigt.

Det er nævnets vurdering, at røntgenbilleder fra den 20. november 1995 viser afsmalnet medial led og slidgigt (artrose) mellem knæskal og lårbensrulle, samt at røntgenbilleder fra den 10. januar 1997 viser tydelig medial slidgigt (artrose) med forsnævret ledspalte og randudtrækninger samt tydelig slidgigt mellem knæskal og lårbensrulle.

Det er nævnets vurdering, at slidgigten i den mediale del af leddet ved undersøgelsen den 10. januar 1997 var forværret.

Det er videre nævnets vurdering, at røntgenbilleder fra den 25. september 1998, hvor der var foretaget korsbåndsrekonstruktion, viser, at de indsatte fremmedlegemer var placeret korrekt, samt at der fortsat var udtalte slidgigtsforandringer.

Det fremgår af beskrivelsen af røntgenbilleder optaget på den 9. juni 1998, at undersøgelsen viste svær slidgigt specielt svarende til indvendige ledkammer, hvor der var næsten ophævet ledspalte. Røntgenundersøgelse foretaget den 24. juni 1998 viste følger efter rekonstruktionen af korsbåndet, og endvidere kunne der ses uændret svær slidgigt i mediale ledkammer.

På dette grundlag finder nævnet, at der således ikke er tvivl om, at i perioden fra 1995 og frem til operationen i 1998 led af en fremadskridende slidgigtstilstand.

Nævnet kan oplyse, at dette kan udløses efter en ledbåndslæsion. Symptomerne ved denne lidelse er smerter og bevægeindskrænkning samt generel dårlig funktionsformåen.

På det foreliggende grundlag er det tillige nævnets vurdering, at der har været tale om instabilitet i leddet.

Af udtalelse fra 1. reservelæge fremgår, at forud for operationen havde væsentlige instabilitetsklager og ikke væsentlige smerteklager, hvorfor der blev foretaget en korsbåndsrekonstruktion.

Af journalen fremgår, at via tolk forud for operationen blev informeret om, at der var 80 % chance for at opnå et stabilt knæ, og at der kunne komme flere smerter i knæet i forbindelse med operationen.

Af operationsbeskrivelsen fremgår, at den betydelige forværring af slidgigtsforandringerne, der fremgik af røntgenundersøgelse forud for operationen, i overraskende grad blev bekræftet ved operationen, hvor der blev påvist et område på 3 cm i diameter på indvendige lårbensknogler og indvendige skinnebensplateau, hvor brusken praktisk talt var slidt væk.

På baggrund af operationsbeskrivelsen er det nævnets vurdering, at indgrebet blev udført korrekt og i henhold til normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder således ikke anledning til kritik af selve den udførte operation.

På det foreliggende grundlag er det imidlertid nævnets vurdering, at det var slidgigtstilstanden, der burde have været behandlet og ikke instabilitetstilstanden.

Nævnet kan oplyse, at ved udtalte slidgigtsforandringer kan en ledudskiftningsoperation være relevant, eventuelt en såkaldt kileoperation (osteotomi).

Nævnet kan videre oplyse, at man normalt ikke vil foretage operation med henblik på rekonstruktion af korsbåndet hos en patient med udtalt slidgigt, som i dette tilfælde, men snarere søge at behandle slidgigtlidelsen.

Det er således nævnets vurdering, at der ikke var tilstrækkelig indikationen for at gennemføre operationen.

Sammenfattende finder nævnet anledning til kritik af 1. reservelæge , idet den foretagne behandling af ikke blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.