Fødsler (obstetrik)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 13. november 2000 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 27. april 2001 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

på 28 år var ottendegangsgravid, idet hun tidligere havde haft seks provokerede aborter, en graviditet uden for livmoderen, og en normal graviditet, da hun den 12. november 2000 henvendte sig på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , hvorefter hun tog hjem og afventede veer.

Den 13. november 2000 kl. 7.00 henvendte sig atter på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , med tiltagende veer og smerter. Livmodermunden var åbnet 4-5 cm (fuldt åben er 10 cm), og der var god fosterhjertelyd.

Kl. 8.55 blev undersøgt af jordemoder , der fandt livmodermunden tiltagende åben, fosterets hoved stående i bækkenindgangen, og da fødslen kl. 9.25 ikke var i yderligere fremdrift, foretog jordemoder sprængning af fosterhinderne med udtømmelse af klar fostervand. Kl. 12.50 var der fortsat pressetrang, men fødslen var ikke i fremdrift, og var tiltagende træt. På mistanke om vesvækkelse blev der foretaget veestimulation med god effekt og tiltagende pressetrang, og der blev påsat CTG (apparat der måler livmoderens sammentrækninger og fosterets puls samtidigt på en strimmel).

Kl. 13.40 var fosterets hjertelyd påvirket, og jordemoder tilkaldte administrerende overlæge, der vurderede tilstanden, som værende en kortvarig og betydningsløs påvirkning af navlesnoren. Kl. 14.25 fødte en levende velskabt dreng.

Efter fødslen fandt jordemoder en bristning i skeden og mellemkødet, som hun syede.

Forløbet efter fødslen var umiddelbart ukompliceret, og blev udskrevet den 16. november 2000.

Den 6. februar 2001 blev af egen læge henvist til gynækologisk/obstetrisk afdeling, , på grund af daglige smerter, herunder smerter i forbindelse med samleje. blev ca. to måneder senere undersøgt på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , hvor der blev fundet en forsnævring af skedeindgang.

blev den 27. april 2001 indlagt til operationen, der blev foretaget af reservelæge .

Den 19. juni 2001 blev på grund af fortsatte smerter efter henvisning egen læge undersøgt på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , hvor der blev fundet et tværgående bånd af bindevæv ca. en cm inde i skeden. blev igen tilbudt operation, der blev foretaget den 21. august 2001. Ved operationen blev det tværgående strammende arvæv spaltet lige indenfor skedeåbningen. Forløbet efter operationen var ukompliceret, og blev udskrevet samme aften.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med sin fødsel den 13. november 2000, hvor mellemkødet bristede, herunder at jordemoder ikke tidligere tilkaldte en læge, og at bristningen ikke blev syet korrekt.

Det er anført, at efterfølgende havde mange smerter.

2. At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med reoperation af bristningen den 27. april 2001.

Det er anført, at reoperationen var uden effekt.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 13. november 2000 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 13. november 2000, at kl. 7.00 ankom på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , med tiltagende, men uregelmæssige veer med 2-8 minutters interval, at hun var træt og ikke havde sovet samt at hun havde smerter og ønskede smertelindring. Videre fremgår det, at livmoderhalsen var udslettet, at livmodermunden var 3-4 cm åben, at der var tegnblødning, samt at en jordemoder gav et afføringsmiddel (klyx). Kl. 7.30 tog et langt brusebad, og hun ville gerne have lattergas lidt senere.

Det fremgår af journalen af den 13. november 2000, at jordemoder kl. 8.55 fandt, at havde pæne, men uregelmæssige veer, at fosterets hjertelyd var god, at livmodermunden var 8 cm åben, at fosterets hoved stod i bækkenet, at der var spænding i fosterhinderne, samt at gerne ville op og gå. Det fremgår videre, at jordemoder kl. 9.27 punkterede fosterhinderne, hvorpå der afgik en mindre skylle klart fostervand. Kl. 10.35 havde gode veer med interval på 3-4 minutter, der var rigelig siven af klart fostervand, fosterets hjertelyd var god, hovedet stod stadig i bækkenet, og fik lattergas og ilt.

Af journalen af den 13. november 2000 fremgår det, at kl. 11.45 havde gode veer med 2 minutters interval, at hun havde let pressetrang, at fosterets hjertelyd var god, og at fosterets hoved var en fingerbredde over bækkenbunden. Kl. 12.50 havde stadig let pressetrang, fosterets hjertelyd var god, og jordemoder opfordrede til at presse lidt med, men uden effekt. var meget træt, veerne var ikke gode nok, og på grund af vesvækkelse blev der opsat et vestimulerende drop (S-drop). Kl. 13.15 påsatte jordemoder CTG. Kl. 13.15 havde spontan pressetrang, og fosterhjertefrekvensen (FHR) var pæn.

Det fremgår af journalen af den 13. november 2000, at der kl. 13.40 kunne ses to sene decelerationer (fosterets puls dykkede til 50-60 hjerteslag pr. minut), at jordemoder tilkaldte administrerende overlæge<***>, som fandt, at pulskurven var normal, samt at fosterets hjertelyd havde rettet sig, at hovedet kunne skimtes, og at det langsomt kom bedre frem.

Nævnet kan oplyse, at sene decelerationer kan være tegn på, at fosteret har iltmangel, og nævnet finder derfor, at det var korrekt af jordemoder at tilkalde administrerende overlæge kl. 13.40, da CTG-strimlen viste to sene decelerationer.

Af journalen af den 13. november 2000 fremgår det, at kl. 14.35 fødte en stor dreng med Apgar score på 10 efter både ét og 10 minutter.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige kategorier, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve og musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maximale Apgar score er 10.

Det fremgår videre af journalen af den 13. november 2000, at moderkagen blev født kl. 14.35. Det fremgår endvidere, at der var fremkommet en bristning bagtil i skeden, som blev syet med fortløbende vicryl 3-0 og 2-0, og en bristning fortil i den ene skamlæbe blev også syet med vicryl 3-0.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder er uddannet til at sy enhver overskuelig bristning, der fremkommer under fødslen. Først hvis bristningen er så stor, at jordemoderen ikke finder den overskuelig, eller hun har mistanke om at endetarmens ringmuskulatur er inddraget, skal hun tilkalde læge.

I dette tilfælde var der efter nævnets opfattelse ingen indikation for at tilkalde læge, og jordemoder syede den fremkomne bristning bagtil i skeden samt i skamlæben i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at jordemoder har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. november 2000 på gynækologisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 27. april 2001 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 27. april 2001, at i fuld bedøvelse fik foretaget et mindre plastikkirurgisk indgreb i skeden af reservelæge . Af samme journalnotat fremgår det, at der ved den tidligere bristning var en mindre slimhindefold, og at skedeindgangen var lidt snæver. Det fremgår videre, at reservelæge , efter aftale med umiddelbart forud for indgrebet, lagde et længdegående snit svarende til den fundne slimhindefold, at længden på snittet var ca. 2 cm, og at snittet herefter blev syet sammen på tværs, således at der var bedre plads i skedeindgangen. Videre fremgår det, at der ingen blødning var, at huden blev lukket med fire enkeltknuder rapid vicryl 3-0, og at stingene skulle fjernes hos egen læge 10-12 dage senere.

Nævnet kan oplyse, at det er en kendt, men sjælden komplikation til syning af bristninger i skeden i tilslutning til fødsler, at der opstår strammende arvæv bagtil, og at dette arvæv gør skedeindgangen så snæver, at samleje ikke kan gennemføres eller kun kan gennemføres med smerter. En sådan stramning kan ses til trods for, at syningen er foregået korrekt.

Nævnet kan videre oplyse, at behandlingen af en sådan stramning ved skedeindgangen er en lille plastisk operation svarende til det strammende sted. Operationen hedder en Fenton-plastik og består i, at der lægges et lille snit gennem de strammende væv på overgangen mellem skede og mellemkødet. Snittet lægges på langs og sys sammen på tværs. Dette er en velkendt plastikkirurgisk teknik og bevirker, at åbningen bliver større.

Endvidere kan nævnet oplyse, at ved udførelse af plastikkirurgi på skedeindgangen er det er kendt komplikation, at der efterfølgende kan komme smerter svarende til det arvæv, der kommer efter operationen. Det er derfor almindelig praksis at gøre indgrebet så lille som muligt, og dette medfører en risiko for, at indgrebet i første omgang kan vise sig at være for lille.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at reservelæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. april 2001 på gynækologisk afdeling, .