Klage over manglende kikkertundersøgelse af knæ og ukorrekt diagnose

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 22. februar 1999 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 25. september og den 7. november 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 22. februar 1999 henvendte sig på skadestuen på , idet han var faldet og havde slået venstre knæ. Han blev undersøgt af reservelæge , som fandt direkte ømhed på ydersiden af knæet. En røntgenundersøgelse viste ikke tegn på brud, og blev udskrevet med 2 krykkestokke og blev anbefalet at søge læge, såfremt knæet hævede yderligere.

Den 28. februar 1999 henvendte sig på grund af tiltagende hævelse atter på skadestuen. På grund af mistanke om delvis overrivning af lårets strækkesene ved knæet ordinerede lægerne en ultralydsscanning. Da denne imidlertid var inkonklusiv, blev der foretaget en akut MR- scanning, som viste total overrivning af strækkesenen ved knæet. blev derfor opereret den 1. marts 1999. Han blev efterfølgende behandlet med bandage og gradvis mobilisering.

Den 4. juni 1999 var i stand til at gå uden krykker, mens der var stadig gener på grund af manglende muskelkraft samt tendens til hævelse af knæet.

Den 25. september 2000 fik foretaget en undersøgelse af overlæge , som på grund af fortsat hævelse og misfarvning ordinerede en røntgenundersøgelse af knæet.

Den 7. november 2000 viste røntgenundersøgelsen normale forhold, bortset fra tegn på forandringer efter borehullet gennem knæskallen samt en lille knoglenydannelse i toppen af knæskallen. Overlæge fandt ikke indikation for yderligere kirurgisk behandling, idet han tolkede generne som værende forårsaget af manglende styrke i knæets strækkemuskel.

Efterfølgende viste en ultralydsscanning en irritationstilstand i ledhinderne i knæet. Den 18. januar 2001 fik foretaget kikkertundersøgelse af knæet på en privatklinik, hvor lægerne fjernede ledhindeforandringerne og udbedrede en mindre menisklæsion samt en bruskskade på forsiden af lårbenet og på bagsiden af knæskallen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at reservelæge ikke foretog en tilstrækkelig behandling af s knæ den 22. februar 1999, idet hun ikke foranledigede, at han blev opereret.

har anført, at han en uge senere måtte opereres på .

2. at overlæge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af den 25. september og 7. november 2000, idet han ikke foretog en røntgenundersøgelse og en kikkertoperation af knæet.

har anført, at han efterfølgende havde stærke smerter, og at han den 18. januar 2001 fik foretaget en kikkertoperation på .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 22. februar 1999 på skadestuen, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge havde foretaget en klinisk vurdering af både passive og aktive bevægeudslag i s venstre knæ.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 22. februar 1999 henvendte sig på skadestuen, , efter at være faldet og have slået sit venstre knæ. Han blev undersøgt af reservelæge , som fandt direkte ømhed på ydersiden af knæet svarende til den nederste del af lårbenet. Der var væskeansamling i knæleddet, men ingen ømhed over ledlinierne og ingen tegn på overrivning af korsbåndene i knæet. En røntgenundersøgelse af knæet viste ikke tegn på brud. Reservelæge konkluderede, at smerterne i knæet skyldtes slaget, og gav 2 krykkestokke med hjem. Hun anbefalede ham endvidere at søge læge, såfremt knæet hævede yderligere.

Nævnet kan oplyse, at en objektiv undersøgelse af en knæskade normalt omfatter en vurdering af patientens aktive bevægeevne og passive bevægeudslag. Det er typisk for overrivning af lårets strækkemuskel, at der er manglende eller besværet udstrækning af knæet.

På denne baggrund finder nævnet, at reservelæge ikke har overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 22. februar 1999. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge havde foretaget en klinisk vurdering af både passive og aktive bevægeudslag i s venstre knæ.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 25. september og den 7. november 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at overlæge ved sin undersøgelse af den 25. september 2000 fandt hævelse og misfarvning af knæet samt tendens til sårdannelse, og at han derfor ordinerede en røntgenundersøgelse.

Det fremgår endvidere af journalen og af overlæge s udtalelse til sagen, at røntgenundersøgelsen den 7. november 2000 viste normale forhold, bortset fra tegn på forandringer efter borehullet gennem knæskallen samt en lille knoglenydannelse i toppen af knæskallen, og at denne vurdering var i overensstemmelse med røntgenbeskrivelsen. Han fandt derfor ikke indikation for yderligere kirurgisk behandling, idet han tolkede generne som værende forårsaget af manglende styrke i knæets strækkemuskel. Han instruerede i optræning af knæet.

Nævnet kan oplyse, at det er normalt, at der som følge af den foreliggende læsion kan udvikles en smertetilstand, som kan tilskrives arvævsdannelse og slidgigtlignende forandringer i knæet.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge på relevant vis vurderede, at de af fremførte gener var følger efter skaden på strækkesenen lige ovenfor knæet.