Klage over manglende færdiggørelse af tandregularingsbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af specialtandlæge i ortodonti <****> for hendes information af <****> forud for behandlingen i perioden fra den 23. maj 1997 til den 16. juni 2000 i hendes klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge i ortodonti <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 23. maj 1997 til den 16. juni 2000 i hendes klinik.

Hændelsesforløb

henvendte sig den 23. maj 1997 til specialtandlæge i ortodonti med henblik på behandling af et dybt bid på fortænderne og mellemrum mellem de store fortænder i overkæben (diastema mediale).

Den 6. juni 1997 aftalte specialtandlæge og , at der skulle sættes fast bøjle (apparatur) i over - og underkæbe, og den 29. august 1997 blev apparaturet sat fast.

Den 5. juni 1998 tog specialtandlæge aftryk til en ganeplade i overkæben (retainer), og den 26. juni 1998 blev det faste apparatur i overkæben taget af (seponeret). I stedet skulle anvende en ganeplade på ubestemt tid.

Den 21. oktober 1998 havde taget det faste apparatur i underkæben af, og der blev påsat en metaltråd med plast bag på fortænderne og hjørnetænderne i underkæben for at fastholde deres stilling.

Den 4. december 1998, den 28. maj 1999 og den 3. december 1999 var til kontrolbesøg.

Ved kontrolbesøg den 16. juni 2000 afsluttede specialtandlæge de regelmæssige kontrolbesøg, og kunne herefter henvende sig efter behov.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- at ikke blev færdigbehandlet, idet hun fortsat skal gå med en aftagelig bøjle i overmunden.

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin information forud for behandlingen af i perioden fra den 23. maj 1997 til den 16. juni 2000.

Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 23. maj 1997 til den 16. juni 2000 i hendes klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 6. juni 1997, at havde en forskydning af sammenbidet i siderne mod overbid samt et øget overbid i vandret retning målt på den ene af de midterste fortænder i overkæben.

Ifølge journalen varede behandlingens aktive fase ca. 12 måneder. Specialtandlæge startede den 6. juni 1997 en behandling med fastsiddende bøjle i begge kæber.

Det fremgår af journalen den 22. august 1998, at den faste bøjle blev fjernet, hvorefter specialtandlæge anvendte et stabiliseringsapparatur, og der blev pålimet en lille barre bagpå underkæbens for- og hjørnetænder, samtidig med at der i overkæben blev indsat en aftagelig stabiliseringsbøjle fremstillet i gennemsigtig plastik. (ganeplade).

Nævnet kan oplyse, at en tandreguleringsbehandling normalt består af den egentlige behandlingsfase (aktiv fase), som efterfølges af en stabiliseringsfase (retentionsfase).

Det er nævnets vurdering, at specialtandlæge anvendte en
kompromisbehandling, hvor hun prøvede at bevare s aktuelle sammenbidsforhold i siderne samtidig med, at der skulle ske en tilbageføring af +1(venstre store fortand i overkæben), der kippede frem mod læben.

Det er nævnets vurdering, at der blev foretaget en reguleringsbehandling af med stor risiko for tilbagefald af behandlingsresultatet (recidivrisiko), hvorfor det af stabilitetsmæssige årsager var vigtigt at fastholde behandlingsresultatet længst mulig eller permanent ved at anvende stabiliseringsapparatur om natten.

Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at fastholde behandlingsresultatet livslangt ved permanent brug af stabiliseringsapperatur om natten.

Nævnet kan oplyse, at der er en fremgangsmåde der ofte bliver anvendt i reguleringsbehandlinger, som bliver foretaget på voksne.

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af specialtandlæge s behandling af , idet behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår imidlertid ikke af journalen, hvad der har været behandlingens aftalegrundlag vedrørende behandlingsmål og behandlingsprognose efter endt tandregulering.

Det fremgår endvidere ikke af journalen, at blev informeret om, hvordan den efterfølgende stabiliseringsfase skulle forløbe efter endt behandling.

Det er nævnets vurdering, at netop disse to forhold var vigtige for at have information om, inden reguleringsbehandlingen blev påbegyndt.

I henhold til lov om patienters retsstilling har patienten ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt mere forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, skal der særligt oplyse herom.

Nævnet finder herefter anledning til kritik af specialtandlæge , idet hun ikke informerede om, at der kunne være en risiko for tilbagefald af behandlingsresultatet, inden behandlingen blev indledt.