Indberetning af manglende tandbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 6. marts 1995 til den 18. december 1998 i tandklinikken, jf. lov om tandlæger § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 1. oktober 1976 til den 18. december 1998 i tandklinikken, jf. lov om tandlæger § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans information af <****> i forbindelse med behandlingen i perioden fra den 1. oktober 1976 til den 18. december 1998 i tandklinikken, jf. lov om tandlæger samt lov om patienters retsstilling § 7.

Hændelsesforløb
, der nu er 59 år, havde siden 1969 gået til regelmæssige undersøgelser og behandling hos tandlæge .

Der blev i perioden foretaget almindelige undersøgelser, og fik udført flere fyldninger i alle tænder bortset fra 3 tænder, 3 tænder blev rodbehandlet, 9 tænder blev kronet og 2 tænder blev fjernet og erstattet med en bro.

I november 1975 blev der påvist dårligt mineraliserede områder i tandemaljen (hypoplasier). I december 1977 blev der instrueret i tandbørstning, og det blev fundet, at tandkødet havde trukket sig tilbage, og at der var tandkødsbetændelse (gingivitis).

Den 13. juni 1999 konsulterede tandlæge , hvor 7+ (anden store kindtand i højre side af overkæben) blev nødbehandlet.

Sidste egentlige undersøgelse blev foretaget den 18. december 1998.

Den 15. juni 1999 konsulterede anden tandlæge, der konstaterede huller i forbindelse med fyldninger (sekundær karies) på 6 tænder, rodspidsbetændelse (parodontitis apicalis cronica) på 4 tænder. Klinisk kunne der ses yderligere både ubehandlet karies og sekundær karies.

Sundhedsstyrelsen har ved brev af 13. december 2001 indberettet sagen.

Nævnets afgørelse af indberetningen
Tandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin undersøgelse og behandling af i perioden fra den 6. marts 1995 til den 18. december 1998.

Tandlæge har overtrådt tandlægelovens § 15 ved sin journalføring af behandlingen af .

Tandlæge har overtrådt tandlægeloven samt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information til .

Begrundelse
Ved undersøgelse hos anden tandlæge 7 måneder efter sidste undersøgelse hos tandlæge blev der konstateret et omfattende behandlingsbehov.

Det er nævnets opfattelse, at kariesangrebene utvivlsomt også har været til stede ved undersøgelsen den 18. december 1998.

Nævnet finder anledning til at bemærke, at nogle af kariesangrebene synes at have kronisk karakter, således at behandling ikke var umiddelbart påkrævet.

Nævnet finder dog, at disse angreb burde have været diagnosticeret ved undersøgelsen den 18. december 1998.

Ved undersøgelse hos anden tandlæge blev der ligeledes konstateret rodspidsbetændelse ved flere tænder.

Det er nævnets opfattelse, at 2 af disse angreb kan ses allerede på røntgenbilleder fra tandlæge optaget i 1995 og igen på billeder optaget i 1999.

Tandlæge nævnte flere gange overfor , at der burde laves krone i stedet for plastisk fyldning, men der blev ikke udarbejdet en egentlig overordnet behandlingsplan på trods af det omfattende behandlingsbehov.

Nævnet kan oplyse, at formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er at forebygge og behandle tandsygdomme så tidligt som muligt. Tandlægens patienter kan med rette forvente, at tandlægen undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, og at mulige behandlinger bliver foreslået.

Nævnet kan videre oplyse, at karies ved forebyggende tiltag og korrekt behandling på den normale, habile og ellers raske og interesserede patient i vidt omfang kan forebygges.

Det er på baggrund af de foreliggende røntgenbilleder nævnets vurdering, at den foretagne plastreparation af kronen på 6+ (første store kindtand i højre side af overkæben) og rodfyldningen af 5+ (anden lille kindtand i højre side af overkæben) ikke blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Sammenfattende er det er nævnets opfattelse, at tandlæge ikke har udført undersøgelse og behandling af i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 25. juli 1977 om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) skal journalen blandt andet indeholde aktuelle oplysninger om generelle sygdomme og medicinforbrug, der kan have betydning for tandbehandlingen (generel anamnese), diagnoser i fornødent omfang (f.eks. ved røntgenbilleder, tandudtrækninger, rodbehandlinger), og angivelse af mængder af lokalbedøvelsesmidler og af lægemidler.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge s journalføring på disse områder var mangelfuld.

Ifølge journalen blev der i omhandlede periode optaget i alt 29 røntgenbilleder. 15 heraf mangler i journalmaterialet.

Endvidere kan nævnet oplyse, at i henhold til tandlægelovens § 15 skal journalen opbevares i 10 år, hvilket gælder den samlede journal, som skal opbevares i 10 år regnet fra tidspunktet fra den senest foretagne optegnelse.

Videre kan nævnet oplyse, at formålet med, at tandlæger fører journal over deres patienter, er at sikre, at de over et eventuelt langt tidsrum er sammenhæng mellem diagnoser, behandlinger og kontrol. Journalen er desuden et vigtigt informationsgrundlag for patienten og et nødvendigt kommunikationsmiddel i de situationer, hvor andre behandlere involveres, eller hvor patienten skifter tandlæge. Yderligere kan journalen have betydning i forbindelse med identifikation, tilsyn og kontrol, og den er dokumentation for såvel tandlæge som patient i tilfælde af, at der rejses en klagesag.

Sammenfattende finder nævnet anledning til kritik af tandlæge for den foretagne journalføring.

Tandlæge har til sagen oplyst, at han gennem årene har haft mange samtaler med om de dårlige mineraliserede områder i emaljen, hvorfor er bekendt med denne årsag til de mange tandfrakturer.

Af journalen fremgår ikke oplysninger om, at løbende er informeret om forekomsten af disse mineraliserede områder i emaljen.

Nævnet må på denne baggrund lægge til grund, at en sådan information ikke er givet.

Sammenfattende finder nævnet tillige anledning til kritik af tandlæge for den givne information.