Klage over afslag på tandregulering, da der havde været betænkeligheder ved anvendelse af fast apparatur

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 23. april 1999 til 27. november 2000 i <****>s Kommunale Tandpleje.

Hændelsesforløb

Den 23. april 1999 blev undersøgt af specialtandlæge med henblik på tandreguleringsbehandling. Der blev konstateret et stort overbid (horisontalt overbid) og krydsbid på kindtænderne i højre side, og det blev derfor besluttet at tilbyde tandreguleringsbehandling med fast apparatur. og hendes mor blev orienteret om behandlingen, men da var betænkelig, blev det aftalt, at de kunne overveje behandling til efter sommerferien.

Den 27. august 1999 var og hendes far til konsultation med specialtandlæge . Da stadig var betænkelig ved behandling med ”bøjler”, foreslog specialtandlæge en ny konsultation efter jul (januar 2000).

Den 17. januar 2000 var og hendes mor til konsultation hos specialtandlæge . var nu interesseret i behandling, og der blev taget aftryk til studiemodeller og henvist til røntgenundersøgelse. Det blev aftalt, at tandplejen henvendte sig, når en behandlingsplan var udarbejdet.

Den 6. april 2000 accepterede og hendes far behandlingsplanen med en behandlingsperiode på halvandet år.

Den 11. august 2000 kontaktede tandplejen telefonisk med henblik på behandlingsstart, og den 17. august 2000 oplyste faderen, at var i tvivl, om hun ønskede behandling. Specialtandlæge gav en måned til at beslutte sig.

Den 1. november 2000 havde tandplejen intet hørt fra . Familien blev skriftligt orienteret om, at tilbud om behandling ville falde væk, hvis der ikke var en tilbagemelding inden for 14 dage.

Den 27. november 2000 blev behandlingen afbrudt, da man intet havde hørt fra .

Den 31. august 2001 oplyste telefonisk til specialtandlæge , at hun nu ville have rettet tænder.

Specialtandlæge orienterede den 3. september 2001 s mor om, at datteren havde haft et tilbud om behandling i lang tid uden at reagere. Tiden var nu forpasset, og en tandretning måtte nu finde sted for egen regning.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At s Kommunale Tandpleje ikke vil udføre tandreguleringsbehandling på .

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af .

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at almindeligvis fremsættes tilbud om tandregulering til børn og unge i kommunal tandpleje på det for behandlingen gunstigste tidspunkt. Det betyder, at en tandreguleringsbehandling dermed kan påbegyndes rettidigt i forhold til vækstforhold og udvikling, at behandlingstiden ikke bliver for lang, samt at behandlingen ikke bliver unødvendig teknisk kompliceret.

Videre kan nævnet oplyse, at ovennævnte forhold ligeledes betyder, at reguleringsbehandlingen gennemføres med den bedst mulige ressourceudnyttelse.

Det er nævnets vurdering, at det var fagligt velbegrundet at tilbyde at foretage tandregulering. Der blev formuleret et behandlingstilbud på det for behandlingen mest gunstige tidspunkt i april 1999 og igen i januar 2000 med angivelse af behandlingstid og apparaturbeskrivelse.

Det fremgår af journalen, at ikke var behandlingsparat i april 1999, hvorefter der blev aftalt en tænkepause og henstand.

Ved konsultation i januar 2000 blev det ifølge journalen oplyst, at nu var parat til behandling, hvorfor der blev henvist til røntgen af profil, kæbe, OP og hånd (Herbst røntgenoptagelser), hvorefter behandlingsplanen blev accepteret ved konsultation den 6. april 2000.

Mere end 1 år efter, at det første tilbud om tandreguleringsbehandling var fremsat, blev hjemmet kontaktet med henblik på en afklaring om, hvorvidt tandreguleringsbehandling ønskedes. I den forbindelse fik yderligere en måneds betænkningstid til at beslutte sig.

Nævnet kan oplyse, at ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier for den kommunale tandpleje fremsættes tilbud om tandreguleringsbehandling på det for behandlingens forløb gunstigste tidspunkt, og der ikke senere kan rejses krav om gennemførelsen af en behandling, som i mellemtiden kan have udviklet sig til en mere ressourcekrævende opgave. Behandling med et fastsiddende apparatur er en mere ressourcekrævende opgave end behandling med et aftageligt apparatur.

Nævnet kan videre oplyse, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse vedr. “Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje”, kapitel 1.2.3.2, er det den enkelte kommunes ret, at lade det normale tilbud om tandregulering bortfalde, hvis patient og forældre ikke vil medvirke til tandregulering på det for behandlingen mest gunstige tidspunkt, for så vidt dette i forvejen meddeles hjemmet.

Da tandplejen herefter ikke fik en tilbagemelding fra , blev der fremsendt en skriftlig orientering om, at tilbuddet om tandregulering ville bortfalde, såfremt der ikke skete en tilbage- melding inden 14 dage.

Ifølge klagen har ikke modtaget denne skriftlige meddelelse.

Det fremgår af journalen, at denne orientering blev fremsendt efter at det telefonisk den 17. august 2000 var meddelt familien, at der var en måneds betænkningstid.

Det er nævnets vurdering, at denne information rettidigt er fremsendt til hjemmet i november 2000.

Nævnet finder i øvrigt anledning til at bemærke, at håndrøntgenoptagelsen fra februar 2000 aktuelt viser, at tiden for påbegyndelse af den planlagte tandreguleringsbehandling var ved at være forpasset.

Nævnet finder derfor ikke anledning til kritik af, at anmodning om tandreguleringsbehandling cirka 18 måneder senere ikke imødekommes.

Sammenfattende finder nævnet således ikke anledning til kritik af specialtandlæge .