Klage over vagtlæges behandling af mavesmerter ved en telefonkonsultation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 14. december 2001 ved telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

fik den 13. december 2001 ondt i maven ved middagstid. Smerterne tog til i løbet af eftermiddagen, og der tilkom opkastninger. Ved 20-tiden blev vagtlæge A på kontaktet med aftale om efterfølgende undersøgelse. Ved undersøgelse kl. 21.47 anførte vagtlæge A, at havde konstante mavesmerter samt opkastninger, men ikke tynd mave. Smerterne sad hen over blæren, der var ikke bughindereaktion ved undersøgelse af maven, der havde været normal afføring, og der var normale tarmlyde. Ved undersøgelse af urinen fandtes blod. På mistanke om urinvejsinfektion ordinerede vagtlægen antibiotika (sulfat). Endvidere blev der ordineret smertestillende behandling.

Umiddelbart fandt , at behandlingen medførte lidt bedring, men herefter forværredes tilstanden igen. Vagtlæge B blev herefter kontaktet telefonisk den 14. december 2001 kl 3.32. Ifølge journalnotatet havde lige taget en smertestillende stikpille. Der var angiveligt ikke feber. Vagtlæge B rådede derfor til at bruge en varmepude samt kontakte egen læge næste morgen.

Da tilstanden i løbet af den efterfølgende time blev værre, blev vagtlæge B på ny kontaktet telefonisk af s moder kl. 5.13. Vagtlæge B anbefalede, at tog en stikpille og 2 Panodil samt varme og at kontakte egen læge kl. 08.00.

Ifølge klagen blev herefter undersøgt ved egen læge kl. 08.45. Lægen forsøgte at tømme blæren med kateter, og gav indsprøjtning mod kvalme. Da denne behandling ikke hjalp, blev senere på dagen indlagt. Ved efterfølgende operation på blev det konstateret, at der var tale om en perforeret blindtarm.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At vagtlæge B ved telefonkonsultationerne ikke gav den rette behandling, idet han blot fortsatte den tidligere vagtlæges behandling for blærebetændelse og behandlede med smertestillende medicin og varme.

har oplyst, at han efterfølgende blev indlagt på og opereret for en perforeret blindtarm.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge B har overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 14. december 2001 ved telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalnotatet den 13. december 2001, at fik mavesmerter og var hos lægevagten om aftenen. Her var der ikke tegn på blindtarmsbetændelse, men derimod blod i urinen som tegn på mulig urinvejsinfektion eller stendannelse.

Det fremgår af journalnotatet fra telefonkonsultationen kl. 3.30 om natten den 14. december 2001, at smerterne vedblev trods behandling med smertestillende medicin, og det blev oplyst, at ikke havde feber. Vagtlæge B foreslog varmepude og rådede til kontakt til egen læge kl 8.00.

Kl. 5.13 ringede s mor og fortalte, at han stadig havde smerter. Vagtlæge B rådede til at fortsætte med den smertestillende behandling og kontakte egen læge kl. 8.00.

Det fremgår af lægevagtsnotatet fra den 13. december 2001 kl. 21.30, at der ikke var tegn på blindtarmsbetændelse, men diagnosen blærebetændelse eller sten var heller ikke sikker. Derfor var der grund til fornyet objektiv undersøgelse allerede kl.3.30.

Blærebetændelse eller blæresten er meget mindre sandsynlig end blindtarmsbetændelse hos en 18-årig mand, og der burde være foretaget en ny objektiv undersøgelse på grund af de fortsatte kraftige smerter.

På denne baggrund finder nævnet, at ved telefonkonsultationen kl.3.30 burde have været henvist til fornyet undersøgelse, enten i konsultation eller ved besøg i hjemmet.