Klage over behandling i forbindelse med overrivning af akillessene

HændelsesforløbDen 22...

Hændelsesforløb

Den 22. maj 1997 blev undersøgt af speciallæge i fysiurgi på grund af smerter omkring højre akillessene. Speciallæge vurderede, at det kunne dreje sig om en delvis overrivning eller en irritation af senen, og behandlede med en smertestillende blokade. Denne behandling blev efterfølgende gentaget 5 gange.

Den 11. februar 1999 blev atter henvist til speciallæge på grund af smerter. Speciallæge stillede diagnosen seneskedehindebetændelse omkring højre akillessene og behandlede herefter på ny med blokader.

På grund af fortsatte smerter blev den 18. marts 1999 henvist til en MR- scanning, som efterfølgende viste normale forhold. Speciallæge behandlede herefter igen med blokader, ligesom han den 28. juni 1999 henviste ham til en fysioterapeut.

Ved en kontrolundersøgelse den 20. januar 2000 angav at have det bedre. Ved sin undersøgelse fandt speciallæge imidlertid nu mistanke om, at der var en ruptur af akillessenen. Han henviste derfor til ortopædkirurgisk afdeling, .

En ultralydsundersøgelse viste herefter den 7. marts 2000 en defekt i akillessenen. Der blev derfor planlagt operation, som blev foretaget den 2. oktober 2000 af speciallæge i ortopædkirurgi . Efter operationen blev der anlagt en bandage.

Ved efterfølgende kontrolundersøgelser fandt lægerne fremgang i s tilstand. Han blev derfor afsluttet fra ortopædkirurgisk afdeling, , den 2. marts 2001.

Den 18. maj 2001 blev imidlertid atter henvist til ortopædkirurgisk afdeling, idet der pludselig var indtrådt en hævelse og ømhed på begge sider af akillessenen. En ultralydsscanning viste den 15. juni 2001 fornyet ruptur og blodansamling omkring overrivningen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at speciallæge i perioden fra den 22. maj 1997 til den 20. januar 2000 ikke behandlede s akillessene korrekt i forbindelse med en overanstrengelse.

2. at speciallæge i ortopædkirurgi ikke foretog en korrekt operation af den bristede akillessene den 2. oktober 2000.

3. at afdelingslægerne ikke superviserede operationen tilstrækkeligt, herunder at de lod en uerfaren kirurg udføre operationen.

4. at lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, , ikke foranledigede en korrekt genoptræning af akillessenen efter operationen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 22. maj 1997 til den 20. januar 2000.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at havde fået smerter omkring højre akillessene i september 1996, efter at have øget sin motion væsentligt. Behandling med udspænding og medicin havde været uden effekt. Det fremgår endvidere, at første gang 22. maj 1997 blev undersøgt den af speciallæge , som ved sin undersøgelse fandt en lille fortykkelse med ømhed lokaliseret til selve akillessenen. Han vurderede, at det kunne dreje sig om irritation af senen (peritendinitis) eller en delvis overrivning af akillessenen og behandlede med en blokade, hvilket umiddelbart medførte bedring af tilstanden.

Det fremgår ikke af journalen eller af speciallæge s udtalelse til sagen, hvorvidt injektionen blev foretaget i senen eller i det omgivende væv.

Ifølge journalen blev indtil marts 1998 behandlet af speciallæge med 5 yderligere blokader. Ved en konsultation den 16. marts 1998 var i bedring og det blev aftalt, at han skulle ringe ved tilbagefald, hvilket han dog ikke gjorde.

Den 11. februar 1999 blev ifølge journalen atter henvist til speciallæge på grund af tilbagevendende smerter. Ved undersøgelsen fandt speciallæge øget bløddelsfylde foran senen 5-8 cm op og ømhed. Han stillede diagnosen seneskedehindebetændelse omkring højre akillessene samt eventuelle følger efter en tidligere delvis overrivning. blev behandlet med en smertestillende blokade. Da smerterne imidlertid vendte tilbage, blev han den 18. marts 1999 henvist til MR- scanning. Denne blev foretaget den 17. juni 1999 og viste normale forhold uden tegn på ruptur eller betændelse i senen. Speciallæge behandlede efterfølgende atter med blokader, og den 28. juni 1999 blev han henvist til behandling hos en fysioterapeut.

Det fremgår endvidere af journalen, at der ved en kontrolundersøgelse den 18. august 1999 blev fundet nogen fremgang i s tilstand, og at der den 21. oktober 1999 var uændrede forhold. Ved en kontrolundersøgelse den 20. januar 2000 angav , at det gik godt, og at han ikke længere havde ondt i musklen. Ved en objektiv undersøgelse af ham fandt speciallæge imidlertid mistanke om, at det drejede sig om en overrivning af akillessenen, hvorfor han henviste blev til ortopædkirurgisk afdeling, .

Nævnet kan oplyse, at irritation af akillessenen ofte kan behandles effektivt med glukokortikoidinjektion. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at behandlingen ikke bør gentages mere end 1-3 gange, ligesom der ikke bør foretages injektion i senen. Ved mistanke om overrivning af akillessenen bør der endvidere udvises yderligere tilbageholdenhed, idet man i sådanne tilfælde bør afvente diagnostisk afklaring i form af for eksempel ultralyds- eller MR- scanning.

På denne baggrund finder nævnet, at speciallæge burde have begrænset injektionsbehandlingen af til 1-3 gange, og at han herefter burde have afventet resultatet af scanningen.

Nævnets afgørelse af 2. og 3. klagepunkt

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i forbindelse med operationen den 2. oktober 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 16. februar 2000 blev undersøgt af lægerne i ortopædkirurgisk ambulatorium, som fandt en væsentlig kraftnedsættelse af højre akillessene. Den 7. marts 2000 viste en ultralydsundersøgelse desuden en defekt i senen. blev derfor informeret om behandlingsmulighederne, hvorefter lægerne planlagde operation.

Operationen blev herefter ifølge journalen foretaget den 2. oktober 2000 af speciallæge i ortopædkirurgi , som fandt en total overrivning af senen. Denne blev derfor syet sammen ved hjælp af såkaldt seneplastik. Efter operationen anlagde han en såkaldt walkerbandage og det blev aftalt, at ikke måtte støtte på foden de følgende 3 uger.

Nævnet kan oplyse, at det, hvor det drejer sig om en gammel læsion, ikke er muligt at foretage direkte sammensyning af læsionen, hvorfor der anvendes såkaldt seneplastik, hvor en snip af senevævet svinges ned for at slå bro over eller dække defekten i senen.

På denne baggrund finder nævnet, at lægerne foretog en relevant behandling af i forbindelse med operationen den 2. oktober 2000.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 27. oktober 2000 til den 2. marts 2001, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at lægerne ved en undersøgelse af den 27. oktober 2000 fjernede trådene og vurderede, at såret var i orden og akillessenen intakt. Ved en kontrolundersøgelse den 1. december 2000 fandt lægerne fortsat akillessenen hel og god bevægelse i fodleddet, hvorfor de fjernede bandagen og udstyrede med 1 cm hælforhøjelse, ligesom de informerede ham om, at han ikke måtte dyrke sport det første år efter operationen. Ved en afsluttende kontrol den 2. marts 2001 var der ifølge journalen god funktion af akillessenen.

Nævnet kan oplyse, det efter bandagefjernelse er normalt at aflaste senen ved 1 cm hælforhøjelse.

Det er nævnets opfattelse, at efterbehandlingen i foreliggende sag med undladelse af vægtbelastning i 5 uger samt bandagering i 2 måneder var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan endvidere oplyse, at der ved et indgreb som det foreliggende altid er risiko for, at der på ny kan opstå overrivning af senen.

På denne baggrund finder nævnet, at lægerne foretog en relevant behandling af i perioden fra den 27. oktober til den 2. marts 2001. Nævnet finder endvidere, at det forhold, at der efterfølgende opstod fornyet overrivning af akillessenen, må anses for en hændelig komplikation, der ikke kan tilskrives manglende omhu fra de involverede lægers side.