Klage over utilstrækkelig information og observation i forbindelse med en total fjernelse af mavesæk på grund af tidlig mavekræft

Hændelsesforløb<****> havde igennem flere år lidt af syreopløb til spiserøret...

Hændelsesforløb

havde igennem flere år lidt af syreopløb til spiserøret, som blev medicinsk behandlet med god effekt, og han havde tillige på grund af forsnævring fået foretaget en ballonudvidelse med god effekt.

fik den 8. september 1999 på , foretaget en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesæk og tolvfingertarm (oesophago-gastro-duodenoskopi), idet han havde fået synkebesvær. Der blev ved undersøgelsen fundet slimhindeforandringer i den øverste del af mavesækken, hvorfor der blev taget vævsprøver (biopsi). En af disse viste forandringer forenelige med kræft.

Den 14. januar 2000 blev indlagt på , med henblik på en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) på mistanke om en neuroendokrin tumor. Der blev herved fundet uspecifikke betændelsesforandringer (inflammatoriske forandringer). Han blev udskrevet tre dage senere.

Den 25. januar 2000 fik foretaget en kikkertundersøgelse af endetarmen (endoskopi), hvorved der ikke kunne påvises specifikke forandringer. Det blev på en konference den 1. februar besluttet, at han skulle have foretaget en kontrolkikkertundersøgelse.

Den 7. marts 2000 fik foretaget en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesæk og tolvfingertarm med vævsprøver. Én af vævsprøverne viste atter forandringer foreneligt med kræft.

Den 7. april 2000 fik foretaget endnu en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken, hvorunder der blev udtaget et større stykke af slimhinden i det område, hvor vævsprøvetagningen tidligere havde vist forandringer forenelige med kræft. Der blev på en patologikonference den 3. maj 2000 planlagt en operation med total fjernelse af mavesækken (total gastrektomi).

Den 2. juni 2000 blev indlagt på , og den 5. juni 2000 fik han fjernet mavesækken operativt.

Det umiddelbare forløb efter operationen var fredeligt, men derefter tilstødte der forskellige komplikationer. Det blev således den 13. juni 2000 nødvendigt at foretage en operation, hvorunder sammensyningerne blev gennemgået for lækage.

lå herefter frem til den 27. juli 2000 i respirator på intensiv afdeling, hvorefter han gik over til spontan respiration. På grund af svære problemer med sekret blev trachelkanylen først fjernet den 8. august 2000, og den 9. august 2000 blev flyttet tilbage til afdeling.

Den 10. august 2000 ca. kl. 0.30 blev fundet livløs uden vejrtrækning og puls. Der blev forsøgt genoplivning uden held, og han blev erklæret død kl. 0.45.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At den 5. juni 2000 fik foretaget en total gastrektomi, og at han ikke i tilstrækkelig omfang blev informeret forud for indgrebet.

2. At den 9. august 2000 blev overflyttet fra intensiv afdeling til afdeling.

Det er herved anført, at overflytningen skete for tidligt under hensynstagen til det lange og komplicerede forløb, som han havde gennemgået, ligesom han havde lunge- og søvnproblemer.

3. At der ved overflytningen ikke blev reageret på, at ernæringssonden og drænet var røget ud.

Det er herved anført, at der gik en time, før der blev reageret herpå.

4. At den 9. og 10. august 2000 ikke blev observeret tilstrækkeligt.

Det er herved anført, at han havde en meget anstrengt vejrtrækning (respiration), men at han ikke modtog den medicin (Digoxin), som han var blevet sat i behandling med. Han fik endvidere kun målt blodtryk og puls én gang og fik slet ikke registreret respirationsfrekvens. Endelig blev han ikke tilset af en læge på trods hans dårlige tilstand.

5. At observationerne af den 9. og 10. august 2000 ikke i tilstrækkelig omfang blev journalført.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information til den 18. maj 2000.

De læger, der forud for operationen den 5. juni 2000 fandt indikation for operativ fjernelse af mavesækken, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at to gange havde fået foretaget vævsprøver, hvoraf én ud af ti prøver begge gange viste forandringer forenelige med kræftdannelse i mavesækken. Han havde endvidere fået foretaget en række undersøgelser for at få lokaliseret en eventuelt kræftudbredning, uden at disse viste, at der forelå kræftspredning uden for mavesækken.

Det fremgår videre af journalen, at der ved den efterfølgende fjernelse af en større del af slimhinden den 7. april 2000 ikke blev fundet tegn på kræft. Det fremgår af journalen den 14. januar 2000, at tillige blev behandlet med indsprøjtninger af B-12 vitamin hver tredje måned.

Det er nævnets opfattelse, at der var indikation for at tilbyde fjernelse af mavesækken, idet man havde påvist kræftdannelse i mavesækken uden at have kunne fjernet dette ved fjernelse af en større del af slimhinden. Det er endvidere nævnets vurdering, at var i sådan en tilstand, at der var en øget risiko for at udvikle mavekræft.

Nævnet finder herefter, at de læger, der forud for operationen den 5. juni 2000 var involveret i beslutningen om, at tilbyde fjernelse af mavesækken, har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

For så vidt angår informationen, fik samt hans hustru og datter ifølge hans datter at vide, at det drejede sig om kræft på et tidligt stadie, hvor man med sikkerhed kunne blive helbredt. De fik ligeledes informationer om operationen, det postoperative forløb, indlæggelsestiden og ikke mindst, hvilket liv man kunne forvente at få efter et sådant indgreb. De blev derimod ikke informeret om, at 10-15% af dem, der gennemgår operationen, faktisk dør af de komplikationer, der kan støde til. Han fik endvidere ikke at vide, at operationen blev foretaget på grundlag af to vævsprøver.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at hun i sin information var meget fokuseret på, at sygdommen var i et tidligt stadie, og at hun derfor ikke tog højde for en eventuelt dødelighed ved et sådant indgreb. De skulle således have været informeret om dødeligheden af komplikationer.

Det fremgår af journalen, at i gennem forløbet både mundtligt og skriftlig blev informeret om udfaldet af de forskellige undersøgelser, herunder at der i få biopsier var fundet forandringer forenelige med kræftdannelse. Det fremgår videre af journalen den 18. maj 2000, at , samt hans hustru og datter blev informeret om, at der i ganske enkelte prøver var fundet tegn til kræft, og at man som følge heraf måtte vælge at behandle sygdommen som sådan, hvorfor man var nødt til at foretage total fjernelse af mavesækken. Operationen samt eventuelle komplikationer og bivirkninger til denne blev ifølge journalen gennemgået. Endvidere fik de at vide, at sygdommen var i så tidligt et stadie, at man formodede, at der var meget store chancer for, at ville blive helbredt. På denne baggrund accepterede han operationen.

Nævnet kan oplyse, at dødeligheden ved et indgreb som det aktuelle er i størrelsesordenen 5%.

Det er nævnets vurdering på baggrund heraf, at burde have været informeret om dødeligheden ved indgrebet, og nævnet finder således, at overlæge ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved at undlade at informere herom.

Idet nævnet har lagt journalen til grund, finder nævnet videre, at i tilstrækkelig omfang forud for operationen blev informeret om grundlaget herfor, herunder udfaldet af vævsprøverne.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De læger, der den 9. august 2000 var involveret i overflytningen af fra intensiv til afdeling, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. august 2000, at i perioder var konfus, og at han på grund af søvnproblemer blev behandlet med beroligende medicin. Hans hjerte og kredsløb var stabilt. Han havde tilstrækkelig hostekraft til selv at kunne hoste slim op, og hans nyrefunktion var stabiliseret. Der var ingen tegn på pågående betændelse.

Det fremgår endvidere af journalen, at afdeling den 7. august 2000 af intensiv afdeling blev orienteret om en mulig tilbageflytning, og at der efterfølgende blev aftalt overflytning med den ansvarlige overlæge fra afdeling. Der blev på baggrund heraf bestilt fast vagt til .

Det er herefter nævnets vurdering, at der ikke var indikation for, at fortsat skulle være indlagt på intensiv afdeling, og det er videre nævnets vurdering, at selv om var meget plejekrævende herunder var konfus og havde søvnproblemer, var dette ikke grundlag nok for beholde ham på intensiv afdeling.

Nævnet finder på denne baggrund, at overflytningen af den 9. august 2000 fra intensiv til afdeling var i overensstemmelse med almindelig faglig anerkendt standard.

Nævnets afgørelse af 3., 4. og 5. klagepunkt

Sygeplejerske har ikke overtrådt lov om sygeplejersker i forbindelse med afskrivningen af s medicinskema den 9. august 2000. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om sygeplejerske havde overført klokkeslettet på medicinen korrekt.

De sygeplejersker, der den 9. og 10. august 2000 har været involveret i observationen af , har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

De læger, der den 9. og 10. august 2000 var involveret i behandlingen og journalføringen af behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af sygeplejekardex den 9. august 2000, at dræn og ernæringssonde uheldigvis var kommet/hevet ud, og at en overlæge var informeret herom. De fungerede dog, som de skulle. Det fremgår endvidere af sygeplejekardex, at alle slanger var pillet ud, da ankom på afdeling, og at 1. reservelæge ville tage sig af dette.

Sygeplejerske har til sagen oplyst, at han, da han observerede, at ernæringssonden og det aflastende dræn var gledet ud, forsøgte at kontakte to overlæger, men uden at få fat i dem. Han kontaktede derfor 1. reservelæge , som ville tage sig af problemet.

Det er nævnets vurdering, at det, at ernæringssonden og drænet var gledet ud, ikke havde ernæringsmæssige konsekvenser, ligesom det heller ikke havde konsekvenser for helingen af sammensyningen af tolvfingertarmen, og nævnet finder således, at der blev reageret relevant, da man fandt ud af at ernæringssonden og drænet var gledet ud.

Det fremgår af medicinkortet, at ikke fik den ordinerede digoxin den 9. august 2000.

Det fremgår af sygeplejerske s udtalelse til sagen, at ifølge medicinskemaet fra intensiv afdeling hver dag kl. 18.00 fik digoxin. Ved afskrivning heraf, da blev overflyttet til afdeling, er sygeplejerske kommet til at skrive kl. 8.00, hvorved medicinen er blevet udskudt 14 timer til næste dag.

Nævnet kan oplyse, at det er vigtigt, at man skriver korrekt, når man overfører ordinationer fra et medicinskema til et andet, da det kan få konsekvenser, såfremt der skrives forkert.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at det ikke havde betydning for s vejrtrækning, at han fik sin digoxin 14 timer senere end normalt.

Der findes ikke på denne baggrund anledning til at statuere, at sygeplejerske havde begået en lovovertrædelse, men nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om sygeplejerske havde overført klokkeslettet på medicinen korrekt.

Det fremgår af journalen den 9. august 2000 kl. 17.40, at fødesonde og duodenalsonde var gledet ud, og at skulle have den genanlagt den 10. august 2000. Endvidere fremgår det, at var meget konfus, og at der blev ordineret A-punktur (blodprøve der viser blodets iltmætning). Kl. 18.45 blev det noteret, at der var rimelige gastal, og der blev ordineret Nozinan og 2 liter ilt. Ordinationen af Nozinan blev imidlertid ifølge journalen stoppet kl. 19.00, da familien havde oplyst, at havde sovet i tre døgn, efter at han sidst gang havde fået dette ordineret.

Det fremgår af sygeplejekardex den 9. august 2000, at havde en dårlig vejrtrækning og var meget konfus, samt at man afventede gastallene. Endvidere fremgår det, at man afventede 1. reservelæge , som skulle bestemme, hvad man skulle give for at få ham til at falde til ro.

Det fremgår af 1. reservelæge s udtalelse til sagen, at han bestilte en A-punktur, da virkede konfus, og den, da den forelå kl. 18.45, ikke så alarmerende ud, hvorfor han skønnede, at det alene var nødvendigt at supplere med 2 liter ilt. Da han således havde udelukket respiratorisk genese til s konfusion, foreslog han behandling med Nozinan efter konference med anæstesiologerne.

Det fremgår af sygeplejekardex og sygeplejerske s udtalelse til sagen, at hun ofte var på stuen, da er konfus og havde det dårligt. Hun kontaktede endvidere ofte 1. reservelæge , for at få at vide, hvad hun kunne gøre. Hun observerede endvidere, at s respiration var dårlig, hvorfor hun kontaktede 1. reservelæge , som foranledigede, at der blev foretaget en A-punktur. Hun gav endvidere beroligende medicin for at få ham til at falde til ro, hvilket skete kl. 23.00.

Det fremgår af sygeplejekardex og af sygeplejerske s udtalelse til sagen, at hun sammen med sygeplejerske kl. 00.15 tilså , hvor han blev fundet at været forsat rolig. Endvidere havde han en pæn dyb og regelmæssig respiration, og hans farver er ligeledes pæne. Hun gav den faste vagt besked om, at hun ville vende tilbage. Kl. 00.30 blev der ringet fra stuen, hvor var livløs og var holdt op med at trække vejret. Der blev påbegyndt hjertemassage samt ventilation, og 1. reservelæge , som samtidig ankom til afdelingen, medvirkede ved genoplivningen.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at blev observeret relevant, og at der på relevant vis blev konfereret med en læge, når dette var nødvendigt.

Nævnet finder endvidere, at der er blevet ført tilstrækkelig journal over behandlingen af , idet man har noteret de forhold, der er fundet, og behandlingen heraf.