Klage over at man foretog kejsersnit uden samtykke

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans journalføring af informationen af den 8. januar 2002 på fødegangen på , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 8. januar 2002 på fødegangen på .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans information og indhentelse af samtykke fra den 8. januar 2002 på fødegangen på .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, jordemødre og sygeplejersker, der var involveret i informationen af efter kejsersnittet den 8. januar 2002 på .

Sagsnummer:

0233313

Offentliggørelsesdato:

20. november 2002

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Sygeplejersker, Læger, Jordemødre

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans journalføring af informationen af <****> den 8. januar 2002 på fødegangen på <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 8. januar 2002 på fødegangen på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information og indhentelse af samtykke fra <****> den 8. januar 2002 på fødegangen på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, jordemødre og sygeplejersker, der var involveret i informationen af <****> efter kejsersnittet den 8. januar 2002 på <****>.

Hændelsesforløb

var andengangsfødende, knap 39 år og i graviditetsuge 41 + 2, da hun den 8. januar 2002 kl. 7.40 henvendte sig på fødegangen på på grund af veer med mindre end 5 minutters interval.

Ved en undersøgelse ved ankomsten fandt man livmodermunden 3 cm åben (fuldt åben er 10 cm) og barnets hoved fast i bækkenindgangen, samt god hjertelyd.

Kl. 11.55 var livmodermunden ca. 6 cm åben, men fosterets hoved stod stadig ved indgangen til bækkenet. Kl. 12.40 var der uændrede forhold med hensyn til åbningen og hovedets placering, men fostrets hjertelyd var lidt påvirket under veerne, hvorfor jordemoder tilkaldte overlæge , som kl. 13.00 ordinerede akut kejsersnit på grund af manglende fremgang og påvirket hjertelyd.

Der er uenighed parterne imellem om, hvorvidt fik information og accepterede kejsersnit.

Kl. 13.37 fødte ved kejsersnit en levende dreng fra uregelmæssig hovedpræsentation. Drengen vejede 3800 gram og var 55 cm lang og fik fuld Apgar Score på 10 (alle nyfødte bedømmes efter en såkaldt Apgar Score. Der kan gives to point i fem forskellige kategorier, således at den maksimale Apgar Score er 10).

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at fik foretaget et kejsersnit, herunder at man ikke umiddelbart inden operationen undersøgte om der fortsat var behov for det kejsersnit, som var ordineret ca. ½ time forinden.

Det er s opfattelse, at det ikke var nødvendigt med et kejsersnit, da der var god fremgang i fødslen efter ordinationen af kejsersnittet.

2. at ikke fik tilstrækkelig information om kejsersnittet (herunder bivirkninger) forinden operationen, og at hun ikke gav samtykke hertil.

3. at ikke efter operationen modtog information om kejsersnittet og efterforløbet.

har anført, at hun ved klagens indgivelse - tre måneder efter operationen - har store gener efter operationen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 8. januar 2002 på fødegangen på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 8. januar 2002 henvendte sig på fødegangen på på grund af veer med 5 minutters interval. Jordemoder fandt ved sin undersøgelse, at livmoderhalsen var udslettet, livmodermunden godt to fingre åben, og at hovedet sad fast i bækkenindgangen. Der blev påsat overvågning med CTG (apparat der måler fostrets puls og livmoderens sammentrækninger samtidig på en strimmel papir).

Det fremgår videre af journalen, at jordemoder kl. 8.45 fandt, at veerne var lidt uregelmæssige, og at livmodermunden var 3 cm åben, samt at hovedet stadig kun lige var i bækkenindgangen.

Ifølge journalen fandt jordemoder kl. 10.00, at livmodermunden var 4-5 cm åben, men at hovedet ikke var kommet bedre ned. Kl. 11.55 fandt jordemoder , at livmodermunden var 6 cm åben med hindeblærer, som blev punkteret med udtømmelse af en lille skylle blodtilblandet fostervand, samt at hjertelyden var god. Kl. 12.40 fandt jordemoder , at der var gode veer og at hjertelyden fra fostret var lidt stille, samt at basislinien på CTG kurven faldt lidt. Da den indvendige undersøgelse viste uændrede forhold, blev vagthavende læge tilkaldt.

Nævnet kan oplyse, at basislinien på et fostrets pulskurve fra CTG målingen er den linie, som løber igennem kurven, når man ser bort fra de større udsving. Basisliniens niveau udtrykker fosterhjertefrekvensen eller med andre ord fostrets puls. Den normale pulskurve ligger mellem 120 og 160. Ligger pulskurven under 120 taler man om "bradycardi" og ligger pulskurven over 160 taler man om tachycardi. Årsagen til begge dele kan være akut indsættende iltmangel hos fostret (asfyxi).

Det fremgår endvidere af journalen, at overlæge kl. 13.00 fandt, at der var manglende fremgang og tiltagende lav puls hos fostret, og ved den indvendige undersøgelse fandt han hovedet lige over bækkenindgangen med dårlig kontakt. Livmodermunden var 6 cm åben, og fik ilt på maske. Overlæge noterede i journalen, at fostret reagerede på undersøgelsen med hurtigere puls. Herefter ordinerede overlæge akut kejsersnit på indikation eventuelt misforhold mellem mor og barn, manglende fremgang og mistanke om iltmangel til fostret.

Det er nævnets opfattelse, at CTG-kurven viser en let påvirket puls hos fostret, men kurven er efter nævnets opfattelse ikke i sig selv grund til at foretage akut kejsersnit. Derimod er det nævnets opfattelse, at den manglende fremgang og specielt det, at barnets hoved ikke trængte ned i moderens bækken, i sig selv en indikation til at foretage kejsersnit.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at overlæge ved operationen fremdrog en levende dreng fra første højtstående uregelmæssig hovedpræsentation. Det fremgår videre, at drengen vejede 3800 gram og var 55 cm lang, samt at det indvendige bækkenmål var 11,5 cm.

Nævnet kan oplyse, at uregelmæssig baghovedstilling betyder, at fosteret i fødslens forløb træder ned i bækkenet med hovedet på en sådan måde, at hovedet roterer, så ansigtet kommer til at vende fortil (i modsætning til det hyppigste, hvor ansigtet vender bagtil).

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at der i perioden fra ordinationen af kejsersnittet og til fremhjælpningen af drengen ikke var sket fremgang, idet barnets hoved ikke var gledet længere ned i fødselsvejen.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at overlæge havde indikation til at foretage et kejsersnit og at det blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information og indhentelse af samtykke fra den 8. januar 2002 på fødegangen på . Patientklagenævnet finder imidlertid, at overlæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved ikke at have journalført denne informationen af .

Begrundelse

Ifølge fastslog lægen efter en undersøgelse, at der skulle laves kejsersnit, og da hun spurgte om det var nødvendigt, var lægen væk igen. Jordemoderen oplyste ifølge at "vi skal have barnet ud i en fart" hvilket var det tætteste fik på en forklaring.

Ifølge overlæge blev han tilkaldt af jordemoderen kl. 13.00 på grund af manglende fremgang og bradykardi med en basislinie på 105-110, og han fandt efter en undersøgelse indikation for akut kejsersnit og orienterede , som accepterede dette.

Ifølge jordemoder informerede hun under klargøringen til kejsersnittet om, hvorfor der skulle foretages kejsersnit, at det var fordi barnet trængte til at komme lidt hurtigere ud end man kunne forvente ville ske.

Ifølge journalen ordinerede overlæge kl. 13.00 akut kejsersnit på indikation eventuelt misforhold mellem mor og barn, manglende fremgang og mistanke om iltmangel til fostret.

Nævnet kan oplyse, at mange af de ting, som sker på en fødestue, sker akut af hensyn til fremdriften i fødselsforløbet og af hensyn til moderen og barnets helbred, f.eks. vil der sjældent være tid til nærmere at forklare virkningerne ved anlæggelse af sugekop, såfremt baggrunden for anlæggelsen er truende iltmangel inden i livmoderen.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet det ikke tilstrækkelig godtgjort, at - under de givne omstændigheder - modtog utilstrækkelig information om kejsernit, eller at der blev foretaget kejsersnit uden hendes samtykke. Nævnet finder imidlertid, at overlæge , som ansvarlig for kejsersnittet, burde have journalført den information, som fik.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

De læger, jordemødre og sygeplejesker, der var involveret i informationen af efter kejsersnittet den 8. januar 2002, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.

Begrundelse

Ifølge var den eneste information hun modtog efter kejsersnittet, at hun ikke måtte løfte noget tungt de første 6 uger efter operationen. Da søgte hjælp for sin hovedpine oplyste en sygeplejerske at bedøvelsen godt kunne give hovedpine, men en læge definerede det som spændinger. Først længe efter, da søgte på Internettet, blev hun bekendt med begrebet spinalhovedpine. har endvidere oplyst, at hun et par dage efter operationen fik en snak med jordemoderen, som kunne meddele, at lægen havde været bekymret for hjertelyden, da han undersøgte hende den 8. januar 2002. Efterfølgende fik hun en samtale med overlæge . Samtalen fandt sted den 14. februar 2002, men gav ikke svar på alle hendes spørgsmål.

Ifølge overlæge udtalelse til sagen, samt journalen fra den 14. februar 2002, havde overlæge en samtale med og hendes mand, hvor han orienterede om baggrunden for kejsersnittet, at der var manglende fremgang og påvirket fosterhjertelyd, samt at fostret desuden viste sig at stå i en uregelmæssig hovedstilling.

Ifølge jordemoder havde hun – som det også fremgår af klagen – en samtale med en af de følgende dage. Jordemoder fik ved samtalen fornemmelsen af, at havde forstået deres overvejelse og accepteret forløbet.

Ifølge sygeplejekardex var den 10. januar 2002 lidt uklar over hvorfor fødslen resulterede i kejsersnit og hun ville gerne tale med de implicerede læger eller jordemoder. Det fremgår videre af kardex, at den 13. januar 2001 tilkaldte sygeplejeske , da hun havde haft hovedpine siden dagen før. Sygeplejesken lyttede og foreslog noget smertestillende.

Det fremgår af journalen, at en læge den 14. januar 2002 undersøgte på grund af klager over hovedpine med overvægt til venstre nakkeområde, og fandt at der var tale om muskelsmerter, hvorfor det blev anbefalet at tage noget smertestillende og få lidt massage.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet det ikke tilstrækkelig godtgjort, at modtog utilstrækkelig information efter kejsersnittet.