Klage over at patient med mulig kræftsvulst i tyktarmen blev udskrevet fra sygehus og henvist til ambulant kikkertundersøgelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 6. til den 8. februar 2002.

Sagsnummer:

0233504

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2003

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 6. til den 8. februar 2002.

Hændelsesforløb

Siden 1990 havde været i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk, og i en periode på 5 år var hun endvidere blevet behandlet for gammelmandssukkersyge. I begyndelsen af 2002 fik hun skiftende hård og løs afføring samt et uønsket vægttab trods god appetit.

Den 6. februar 2002 blev indlagt på mave- og tarmkirurgisk afdeling, , fordi hun pludselig havde fået øm og udspilet mave. Ved indlæggelsen fandt lægerne ikke tegn på akut infektion i bughulen, men der blev fundet hård afføring. Det blev derfor givet afføringsmiddel, og der blev bestilt en kikkertundersøgelse af tyktarmen (coloskopi). Denne skulle foretages inden for de følgende 14 dage.

Den 7. februar 2002 havde normal afføring, ingen kvalme eller opkastninger, og hun spiste og drak pænt. Hun var fuldt mobiliseret. Afdelingens læger mente på grundlag af sygehistorien, de objektive fund og laboratorieprøver, at det ikke kunne dreje sig om en infektion i bughulen, men at der stadig burde foretages en kikkertundersøgelse af tyktarmen, fordi det kunne dreje sig om en svulst i tarmen.

Den 8. februar 2002 blev udskrevet i velbefindende af afdelingslæge , som valgte at lade den anbefalede kikkertundersøgelse udføre ambulant, men hurtigst muligt, det vil sige indenfor de angivne 14 dage.

Den 16. februar 2002 blev akut indlagt, efter at der var sket en perforation af tyktarmen ved en tarmforsnævring forårsaget af en tyktarmssvulst. Et akut operativt indgreb viste, at der havde været udløb af tarmindhold i bughulen.

udviklede herpå bughindebetændelse og senere multiorgansvigt. Hun afgik ved døden den 26. februar 2002.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At de læger på , som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 6. til den 8. februar 2002, ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser og korrekt behandling af hende.

Det er herved anført at den 8. februar 2002 blev udskrevet fra uden, at hendes mavesmerter var blevet behandlet, samt at hun den 16. februar 2002 blev indlagt akut med en sprængt udposning på tyktarmen. afgik ved døden den 26. februar 2002.

Nævnets afgørelse af klagen

De læger på mave- og tarmkirurgisk afdeling, , som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 6. til den 8. februar 2002, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 6. februar 2002 blev indlagt via skadestuen, fordi hun pludselig havde fået distinkt ømhed i højre side af maven samt udspilet mave.

Nævnet kan oplyse, at skiftende afføringsvaner, blod i afføringen, nedsat blodprocent samt vægttab hos personer over 50 år skal foranledige undersøgelse for specielt tyktarmskræft. Tyktarmskræft har adskillige manifestationsformer, blandt andet kan der optræde tarmslyng. Således antages det almindeligvis, at enhver ældre person med oppustet bug, turvise mavesmerter, opkastninger og ophørt afføring og luftpassage har tarmslyng, indtil det modsatte er påvist.

Endvidere fremgår det af journalen samme dag, at en klinisk undersøgelse af viste let ømhed i højre side af maven, men at hun var upåvirket og havde ikke feber. Akutte blodprøver viste, at der var normal blodprocent, og infektionsparametrene var kun let forhøjede. Lægerne vurderede derfor, at der ikke var akut infektion i bughulen. Til gengæld var endetarmen udtamponeret af meget hårde afføringsknolde. Det blev derfor planlagt at forsøge at få tarmfunktionen i gang med et afføringsmiddel, og der blev bestilt en kikkertundersøgelse af tyktarmen (coloskopi) til udførelse inden for 14 dage.

Nævnet kan hertil oplyse, at det faktum, at en patient har afføring umiddelbart efter anvendelse af afføringsfremmende medicin ikke udelukker, at patienten har tarmslyng, men blot kan være udtryk for, at tarmen nedenfor et stop tømmer sig. En relevant undersøgelse i denne sammenhæng vil være en oversigtsrøntgenundersøgelse af bughuleregionen.

Det fremgår af journalen, at under indlæggelsen den 6. til 8. februar 2002 ikke havde feber eller smerter. Der blev konstateret afføringsstop, men i hele forløbet blev der observeret luftpassage, og efter indgivelse af afføringsmiddel (klyx) kom der spontant afføring, ikke blot umiddelbar efter, men igennem flere dage. Hun havde endvidere normal blodprocent.

Det er herefter nævnets opfattelse, at s symptomer på tarmslyng var meget diskrete, hvorfor der ikke var tvingende indikation for at foretage en akut røntgenoversigtsundersøgelse.

På denne baggrund finder nævnet, at observationen og planen for behandling af under indlæggelsen den 6. og 7. februar 2002 var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Af journalen fremgår det, at den 8. februar 2002 havde fået rimeligt gang i maven med både luftafgang og afføring, ligesom hun tålte fuldkost. Hun havde god appetit og hverken kvalme eller opkastninger. Der havde kun være let forhøjede infektionsparametre, som nu var ved at stabilisere sig. Da hun endvidere var feberfri og fuldt mobiliseret, vurderede afdelingslæge , at hun kunne udskrives, og at den planlagte kikkertundersøgelse af tyktarmen (coloskopi) kunne foretages ambulant, men stadig inden for de aftalte 14 dage på grund af mistanke om en kræftsvulst i tarmen.

Med baggrund i de ændrede afføringsvaner og den følelig udfyldning af tarmen er det nævnets vurdering, at det var relevant at mistænke en svulst i højre side af tyktarmen, men idet der var genetableret tarmfunktion, var det i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at udskrive og ordinere ambulant kikkertundersøgelse af tyktarmen inden for 14 dage.