Klage over praktiserende lægers forsinkede henvisning til videre udredning (hjernesvulst)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af den 12. og 21. september 2001.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af i perioden fra den 27. september til den 30. november 2001, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0233511

Offentliggørelsesdato:

20. november 2002

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> den 12. og 21. september 2001.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 27. september til den 30. november 2001, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 12. september og den 21. september 2001 konsulterede en 37- årig mand Lægehuset i , hvor han blev undersøgt af praktiserende læge A, der blandt andet foretog en neurologisk undersøgelse. Lægen valgte ikke at behandle, men at se tiden an.

I perioden fra den 27. september til den 30. november 2001 undersøgte og behandlede praktiserende læge B patienten.

Den 13. december 2001 indlagde praktiserende læge B patienten akut på neurologisk afdeling, hvor en scanning viste hjernesvulst.

Den 21. januar 2002 afgik patienten ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At ikke modtog korrekt behandling af praktiserende læge A den 12. og 21. september 2001 og af praktiserende læge B i perioden fra den 27. september til den 30. november 2001.

Det er anført, at patienten gentagende gange henvendte sig til lægerne med symptomerne ondt i hovedet, svimmelhed, svingende humør, dobbeltsyn samt forstyrret lugtesans. Lægerne gav patienten diagnosen stress og anbefalede afslapning samt behandlede med panodil.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Praktiserende læge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 12. og 21. september 2001.

Praktiserende læge B har overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 27. september til den 30. november 2001, jf. lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 12. september 2001, at oplyste, at han indimellem kunne lugte en mærkelig lugt og følte, at han gik ved siden af sig selv. Han oplyste, at han havde tabt cirka 3 kilo på 3-4 måneder. Læge A foretog en objektiv, klinisk undersøgelse, som viste blodtryk på 110/40 og en grov neurologisk undersøgelse viste normale forhold. Det fremgår ligeledes, at tidligere var blevet opereret for galdesten og havde fået foretaget undersøgelse af galdegange og bugspytkirtel (ERCP).

Læge A har til sagen oplyst, at hjerte og lunger var normale, og at synsfeltet var normalt og Rombergs prøve negativ. Der var normal sensibilitet på arme, ben og krop og reflekserne var normale.

Nævnet kan oplyse, at Rombergs prøve er undersøgelse af faldtendens, når patienten står med lukkede øjne og armene strakt frem.

Det er nævnets opfattelse, at læge A foretog en relevant undersøgelse, som inkluderede en bedømmelse af cirkulation og centralnervesystem, ligesom der blev taget blodprøver.

Det fremgår af journalen den 21. september 2001, at oplyste, at han næsten ikke kunne gå på sine ben, da han havde spist til middag aftenen før. Han havde haft en dag, hvor han følte sig mærkelig og ikke turde køre bil. Den objektive undersøgelse viste lidt svage reflekser på benene. Læge A noterede, at det muligvis kunne dreje sig om psykosomatiske symptomer. Det fremgår endvidere af journalen, at havde lagt fliser og arbejdet hårdt med det. Endelig fremgår det, at lægen ville se tiden an.

Læge A har til sagen oplyst, at hun gjorde sig tanker om, at de eventuelle psykosomatiske symptomer kunne skyldes ægteskabelige problemer med infertilitet, og hvad dette medfører af følelsesmæssige symptomer og problemer. Hun gjorde sig også tanker om, at det kunne være overanstrengelse i forbindelse med hårdt fysisk arbejde med at lægge fliser. Hun havde ikke den endelige diagnose på dette tidspunkt, hvorfor hun så tiden an med henblik på eventuel udvikling af andre symptomer, der kunne lede i retning af en mulig diagnose.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke kan indvendes noget imod læge As vurdering, selvom de nævnte symptomer hos en tidligere rask mand var noget påfaldende. Dette gælder specielt et ikke-ønsket vægttab. Men symptomerne var ukarakteristiske, og pegede ikke klart på alvorligere lidelse, og der forelå den 21. september 2001 et forudgående kraftigere fysisk arbejde.

Nævnet finder på det grundlag, at praktiserende læge A har levet op til almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. og 21. september 2001.

Det fremgår af journalen den 27. september, den 11. og den 18. oktober 2001, at konsulterede praktiserende læge B på grund af familiære problemer, og at lægen den 18. oktober 2001 startede en antidepressiv behandling (med Tolvon).

Det fremgår af journalen den 1. november 2001, at oplyste, at han var så svimmel, at han ikke kunne passe sit arbejde, at han havde hovedpine og led af udtalt træthed. Han sov således, når han kom hjem fra arbejde. Ved den objektive undersøgelse fandt læge B normal neurologisk undersøgelse, ømhed af nakkemusklerne, og han tilrådede at opsøge en optiker for at få vurderet et eventuelt behov for briller.

Det fremgår af journalen den 22. november 2001, at oplyste, at han var dårlig, svimmel og ikke kunne spise. Han havde opkastninger og problemer med at se. Han spurgte, om han kunne få psykologhjælp, men læge B informerede ham om, at dette ikke var muligt. Læge B ordinerede beroligende medicin (Alopam) samt et præparat imod kvalme (Primperan).

Læge B har til sagen oplyst, at han opfattede s situation som en stress-betinget reaktion, betinget af det faktum, at han ikke kunne gøre sin kone gravid, og at hans forhold til forældrene var dårligt.

Det fremgår af journalen den 30. november 2001, at oplyste, at han havde problemer med at se, og at han derfor ikke kunne passe sit arbejde. Læge B anbefalede atter at søge optiker.

Det fremgår af journalen den 13. december 2001, at oplyste, at han var så svimmel, at han dårligt kunne se, og at han havde hovedpine uanset om han svejsede eller så fjernsyn. Han oplyste endvidere, at han havde kvalme. Læge b konstaterede, at talen var uklar.

Læge B har til sagen oplyst, at han den 13. december 2001 på grund af den samlede sygehistorie fik mistanke om en hjernelidelse og akut indlagde på neurologisk afdeling.

Det er nævnets opfattelse, at praktiserende læge B senest den 1. november 2001 burde have revurderet forløbet siden september 2001 og henvist til yderligere udredning. Der forelå ganske vist svingende og forskellige symptomer, men sammenlagt var der tale om sikre og fortsatte symptomer (svimmelhed, hovedpine, træthed, forandret syn), som ikke var tilfredsstillende forklaret. Der forelå omstændigheder, som måske kunne forklare noget af billedet, men synsbesvær, udtalt svimmelhed og vægttab, som fortsætter, bør undersøges nærmere. Praktiserende læge B valgte at bede søge optiker, men i den foreliggende situation er det nævnets opfattelse, at lægen skulle have henvist til kvalificeret lægelig vurdering med henblik på en second opinion fra for eksempel øjenlæge eller neurolog. Det er endvidere nævnets opfattelse, at læge B den 22. eller 30. november 2001 burde have foretaget sig noget aktivt for at få en forklaring på de tiltagende og nu stærkt alarmerende symptomer.

Nævnet finder på det grundlag, at praktiserende læge B ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 27. september til den 30. november 2001.