Klage over manglende diagnosticering af blodmangel forårsaget af mangel på B-vitamin (perniciøs anæmi)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra marts 2000 til marts 2002.

Hændelsesforløb

, som gennem mange år havde røget, konsulterede den 28. november 2000 sin egen læge på grund af kvalme, hovedpine og smerter ud i armene. Der blev blandt andet taget blodprøver, men B12-værdien blev ikke undersøgt (cobalamin-tallet). Den 6. december 2000 henvendte sig på grund af hoste.

Ved fornyet konsultation den 5. februar 2001 blev undersøgt på grund af hoste, vejrtrækningsbesvær samt feber. Ved kontrol den 12. februar 2001 var blevet dårligere, idet hans hud virkede grålig og han havde vejrtrækningsbesvær ved bevægelse (funktionsdyspnoe.) Han havde endvidere tabt sig fra 85 til 66½ kg. var igen til konsultation hos læge den 26. februar 2001, hvor han fortsat hostede, men hosten var aftagende. røg fortsat 15 cigaretter daglig, men vægten var nu steget til 70,3 kg. Lægen henviste ham til fornyet røntgenkontrol af lungerne samt lungefunktionsundersøgelse.

Ved konsultation den 5. marts 2001 var den kliniske tilstand i bedring, og s vægt var steget til 72,7 kg.

Svar på kontrolrøntgenundersøgelse forelå den 22. marts 2001. Det anbefaledes, at blev henvist til nærmere udredning på lungemedicinsk afdeling. Den 8. maj 2001 oplyste , at han havde fået konstateret blodmangel, men at læge stod for kontrollen heraf. Læge modtog den 9. maj 2001 udskrivningsbrev fra lungemedicinsk afdeling, , hvoraf fremgik, at der ikke var fundet noget abnormt.

Den 19. oktober 2001 henvendte sig igen til lægen på grund af smerter i venstre side af brystet. Han havde lidt hoste, men ingen feber. Ved konsultation den 15. november 2001 klagede over hoste og træthed.

Den 2. februar 2002 henvendte sig i konsultationen på grund af prikken i hænder og fødder. Han havde i længere tid haft en pudefornemmelse i fødderne og det havde bredt sig til hænderne. Ved konsultation den 7. marts 2002 undersøgte læge for opkastning og diarre. oplyste i den forbindelse, at han gennem det sidste år havde tabt 10 kg. Der blev foretaget blodprøver, som viste, at havde en lav blodprocent. blev herefter indlagt på medicinsk afdeling, , hvor han fik konstateret perniciøs anæmi (blodmangel som skyldes mangel på B12vitamin og/ eller folinsyre).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At læge i perioden fra marts 2000 til marts 2002 ikke reagerede sufficient på s symptomer på blodmangel samt vitamin B 12 mangel.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra marts 2000 til marts 2002.

Begrundelse

Det fremgår af læge s journal for den 28. november 2000, at lægen foranledigede blodprøvekontrol samt kontrol af væske- og levertal. Væske- og levertal viste sig at være normale, mens der var forhøjede infektionsparametre (SR og CRP ) som tegn på bakteriel infektion. Endvidere viste der sig at være en let nedsat blodprocent (7,3). På denne baggrund sygemeldte læge . På grund af hoste gennem nogen tid og forhøjede infektionstal, iværksatte læge den 6. december 2000 penicillinbehandling på mistanke om lungebetændelse.

Læge iværksatte ikke nogen undersøgelse af B 12-værdien. Nævnet finder ikke at kunne kritisere dette, idet havde en svær lungeinfektion, som i sig selv kunne være årsagen til blodmangel. En let nedsat blodprocent foranlediger således normalt ikke undersøgelse for de mange forskellige årsager, der i øvrigt kan være til blodmangel.

Af læge s journal for den 5. februar 2001 fremgår, at lægen foretog en lytteundersøgelse af brystkassen, hvorved han fandt tegn på fornyet lungebetændelse, idet der var respirationslyd og sekretraslen over højre lunge. Der blev derfor iværksat behandling med Pondocillin, som er et bredspektret penicillin.

Det fremgår af journalen for den 12. februar 2001, at læge foretog en lytteundersøgelse af lungerne, hvorved han konstaterede en pibende vejrtrækningslyd over begge lunger (rhonci.) blev på denne baggrund henvist til akut røntgenundersøgelse af lungerne samt yderligere blodprøveudredning. Blodprøverne viste lavt jernindhold i blodet og let nedsat blodprocent (7,4). Røntgenundersøgelsen viste lungebetændelse i højre lunge og blev sat i behandling med Ciproxin, som er et meget bredspektret penicillin. Ved konsultation den 26. februar 2001 blev henvist til fornyet røntgenkontrol af lungerne samt lungefunktionsundersøgelse.

Det fremgår af læge s journal for den 22. marts 2001, at røntgenundersøgelsen viste en næsten normalisering af højre lunge, men da rummet mellem lungerne (mediastinum) så lidt påfaldende ud, anbefalede røntgenlægen henvisning af til lungemedicinsk afdeling, hvilket læge efterkom. Læge modtog udskrivningsbrev fra lungemedicinsk afdeling den 9. maj 2001, hvoraf fremgik, at ikke fejlede noget, ligesom lungefunktionsundersøgelsen var normal. Endvidere fremgik, at endnu en række blodprøver ville blive kontrolleret. Der blev planlagt kontrolrøntgen efter 2 måneder og man fandt ikke noget til hinder for, at kunne arbejde.

Ifølge klagen fik læge den 7. maj 2001 oplysning fra om s lave B12-værdi (cobalamin-stallet lå på under 44 mod normalt 135-500).


Ifølge udtalelse til sagen fra læge har han aldrig fået tilsendt oplysning om den lave B12-værdi eller blodmangel, hverken fra klinisk kemisk afdeling eller fra lungemedicinsk afdeling, .

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt læge fik disse oplysninger tilsendt.

Nævnet finder imidlertid ud fra de foreliggende oplysninger i læge s journal at måtte lægge til grund, at lægen aldrig har fået tilsendt oplysninger om den lave B12-værdi eller blodmangel.

Nævnet finder på denne baggrund ikke at kunne kritisere læge for ikke at have reageret på oplysningen om, at led af vitamin B 12 mangel og blodmangel.

Af læge s journal for den 21. maj 2001 fremgår, at læge trods svaret fra lungemedicinsk afdeling af 9. maj 2001 ved en statusattest til kommunen ikke fandt egnet til at fortsætte sit arbejde som fisker, ligesom lægen fandt ham berettiget til revalidering på grund af sygdom.

Videre fremgår, at læge ved konsultation den 19. oktober 2001 fandt, at s lunger lød normale. Lægen anbefalede dog på grund af smerteklagerne fra brystkassen en røntgenundersøgelse af lungerne, men da ikke kunne det på grund af sit arbejde, gav lægen penicillin på mistanke om ny lungebetændelse. Ved en fornyet lytteundersøgelse den 15. november 2001 fandt læge , at lungerne lød normale, men henviste til røntgenundersøgelse af lungerne, som viste normale forhold.

Af læge s journal for den 2. februar 2002 fremgår videre, at nu følte en prikken i hænder og fødder, og at havde en pudefornemmelse under fødderne, hvilket havde bredt sig til hænderne. Læge foretog en klinisk undersøgelse af , hvorved han fandt normal bevægefunktion, men nedsat følesans i hele håndfladen. blev derpå henvist til en specialist i nervesygdomme (neurolog).

Ifølge klagen havde utallige gange før den 2. februar 2002 henvendt sig til læge med følelsesløshed, smerter og snurren i hænder og fødder.

Ifølge udtalelse til sagen fra læge erindrer han ikke, at fortalte om føleforstyrrelser før konsultationen den 2. februar 2002.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvornår første gang henvendte sig med føleforstyrrelser. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da der ikke findes yderligere journalmateriale vedrørende behandlingen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at førend den 2. februar 2002 henvendte sig til læge med følelsesløshed, smerter og snurren i hænder og fødder.


Endelig fremgår af journalen for konsultationen den 7. marts 2002, at læge efter undersøgelse af maven, som fandtes blød og normal uden udfyldninger, iværksatte blodprøveudtagning. Blodprøverne viste den 12. marts 2002 lav blodprocent (6,2 ), hvorfor blev akut indlagt på medicinsk afdeling, , den følgende dag.

Sammenfattende finder Patientklagenævnet, at læge ved sin undersøgelse og behandling af s umiddelbare symptomer har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Idet læge ikke findes at være blevet orienteret om perniciøs anæmi, finder nævnet ikke at kunne kritisere, at læge ikke reagerede herpå.