Klage over utilstrækkelig undersøgelse og mangelfuld lægeerklæring

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> i forbindelse med hans udfærdigelse af erklæringen af 25. februar 1999 til Arbejdsskadestyrelsen om <****>.

 

Hændelsesforløb

Den 12. marts 1998 var væltet på sin cykel og havde forvredet sit højre knæ. 4 dage senere havde han fået anlagt en gipsskinne på grund af ømhed på ydersiden af knæet. Den 28. maj 1998 havde han på grund af smerter ved 10-15

Den 25. februar 1999 blev på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen undersøgt af speciallæge i ortopædkirurgi , som herefter udfærdigede en lægeerklæring. I denne beskrev han blandt andet den tidligere og aktuelle knæskade, og han vurderede, at tilstanden for tiden var stationær, men at generne eventuelt kunne tiltage med årene.

På baggrund af denne lægeerklæring blev vurderet 5% invalid.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At speciallæge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af s knæ den 25. februar 1999, og at han på denne baggrund i sin lægeerklæring ikke i tilstrækkelig grad tog højde for, at s tilstand løbende blev forværret.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i ortopædkirurgi har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin udfærdigelse af erklæringen af 25. februar 1999 til Arbejdsskadestyrelsen om .

Begrundelse

Det fremgår af speciallægeerklæringen af 25. februar 1999, at speciallæge beskrev s tidligere lidelser, herunder knælidelser, og knæfunktionen før ulykkestilfældet, hvor under sit arbejde som postbud vred om på sit højre ben. Herefter beskrev speciallæge den aktuelle skade samt de daglige gener i form af knagen i knæet, igangsætningssmerter, jagende smerte fortil på ydersiden af knæet og hævelsestendens ved knæanstrengelse.

Det fremgår endvidere af speciallægeerklæringen, at speciallæge ved sin objektive undersøgelse af ikke fandt væskeansamling i knæet, men at han fandt knagen ved bevægelse af knæet. En undersøgelse af bevægeligheden i hofte og ankel viste normale forhold. Han sammenlignede endvidere knæets bevægelighed med modsatte side, ligesom han undersøgte knæets stabilitet i forhold til sidebevægelse og skuffebevægelse.

Nævnet kan oplyse, at en læge ved afgivelse af en lægeerklæring skal anføre sin vurdering af patienten samt medtage de forhold, som han finder relevante med henblik på at opfylde erklæringens formål.

Det fremgår endvidere af erklæringen, at speciallæge på baggrund af sygehistorien, fundene ved undersøgelsen samt de øvrige oplysninger i sagen konkluderede, at havde objektive tegn på slidgigt i knæet, og at der kunne være sammenhæng mellem disse symptomer og den aktuelle skade. Det blev desuden anført, at det måtte frygtes at generne ville tiltage med årene.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge foretog en relevant undersøgelse og udspørgen af og på baggrund heraf udfærdigede speciallægeerklæringen af 25. februar 1999, der var relevant i forhold til det aktuelle formål, nemlig at sætte Arbejdsskadestyrelsen i stand til at danne sig et skøn.