Anmodninger om tiltalerejsning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for ikke at have imødekommet <****> Kommunes anmodning fra slutningen af oktober 2000 om at udarbejde en statusbedømmelse vedrørende <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 3.

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1 at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge <****> for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.

Hændelsesforløb

I slutningen af oktober 2000 anmodede Kommune speciallæge i psykiatri om at udarbejde speciallægeerklæring vedrørende til brug for en sygedagpengesag i kommunen. Den 15. januar 2002 havde Kommune trods flere rykkere endnu ikke modtaget erklæringen.

Indberetningen

Sundhedsstyrelsen har indberettet følgende:

• at speciallæge ikke på begæring af Kommune har afgivet erklæring til offentligt brug om sine lægelige iagttagelser vedrørende

Nævnets afgørelse af indberetningen

Speciallæge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 3 ved ikke at have imødekommet Kommunes anmodning af oktober 2000 om at udarbejde en speciallægeerklæring vedrørende .

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at Kommune i slutningen af oktober 2000 anmodede speciallæge om en statusbedømmelse vedrørende til brug for en sygedagpengesag i kommunen.

Det fremgår videre, at Kommune flere gange rykkede speciallæge for udarbejdelsen af erklæringen, og at Kommune den 14. januar 2002 endnu ikke havde modtaget erklæringen eller en forklaring på, hvorfor erklæringen ikke var blevet fremsendt.

Kommune anførte i brev af 14. januar 2002 til speciallæge , at kommunen kraftigt opfordrede speciallæge til at fremsende den påkrævede dokumentation, og anførte videre, at hvis den mod forventning ikke forelå senest den 1. februar 2002, ville kommunen foretage de fornødne sanktioner.

Embedslægeinstitutionen i og Sundhedsstyrelsen har anmodet speciallæge om en skriftlig redegørelse vedrørende forhalingen af erklæringsudstedelsen, men har trods rykkere ikke modtaget nogen redegørelse.

Nævnet kan oplyse, at det af lægelovens § 8, stk. 3 fremgår, at en læge er forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed i det efter øjemedet fornødne omfang at afgive attest til offentligt brug om de lægelige iagttagelser, som han er i stand til at meddele oplysning om, vedrørende en af ham undersøgt eller behandlet person, der søger eller oppebærer pension eller anden offentlig hjælp.

Denne forpligtelse omfatter ikke anmodninger fra sociale myndigheder om generelle helbredserklæringer, såfremt udfærdigelsen heraf ikke kan ske på baggrund af de oplysninger, som lægen allerede har om den pågældende. Lægen må imidlertid i tilfælde af, at lægen ikke ønsker eller har mulighed for at fremskaffe de fornødne supplerende oplysninger om sin patient og afgive attest herom, meddele den rekvirerende offentlige myndighed dette snarest muligt efter at have modtaget anmodningen.

Nævnet kan videre oplyse, at en erklærings udfærdigelse ikke unødigt må forhales.

Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 3, ved ikke at udfærdige erklæringen vedrørende . Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.