Anmodninger om tiltalerejsning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for ikke at have imødekommet <****> Kommunes anmodning af 21. juni 1999 om at udarbejde en erklæring til brug for en pensionssag vedrørende <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 3.

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1 at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge <****> for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.

Hændelsesforløb

Den 21. juni 1999 anmodede Kommune speciallæge i psykiatri om at udarbejde en erklæring vedrørende til brug for en pensionssag i kommunen. Da Kommune trods flere rykkere endnu ikke havde modtaget erklæringen den 8. februar 2001, blev en anden speciallæge anmodet om at udfærdige erklæringen.

Indberetningen

Sundhedsstyrelsen har indberettet følgende:

• at speciallæge ikke på begæring af Kommune har afgivet erklæring til offentlig brug om sine lægelige iagttagelser vedrørende .

Nævnets afgørelse af indberetningen

Speciallæge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 3, ved ikke at have imødekommet Kommunes anmodning af 21. juni 1999 om at udarbejde en erklæring til brug for en pensionssag vedrørende .

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at Kommune den 21. juni 1999 anmodede speciallæge om en erklæring vedrørende til brug for en pensionssag i kommunen.

Det fremgår videre, at Kommune flere gange rykkede speciallæge for udarbejdelsen af erklæringen, blandt andet den 25. november 1999 og den 3. februar, 20. marts og den 11. oktober 2000, og at Arbejdsskadestyrelsen rykkede den 22. august 2000 og den 16. februar 2001. Da kommunen ikke modtog erklæringen og ikke fik en forklaring på, hvorfor erklæringen ikke var blevet fremsendt, blev en anden speciallæge den 8. februar 2001 anmodet om at udarbejde erklæringen.

Embedslægeinstitutionen i og Sundhedsstyrelsen har anmodet speciallæge om en skriftlig redegørelse vedrørende forhalingen af erklæringsudstedelsen, men har trods rykkere ikke modtaget nogen redegørelse.

Nævnet kan oplyse, at det af lægelovens § 8, stk. 3 fremgår, at en læge er forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed i det efter øjemedet fornødne omfang at afgive attest til offentligt brug om de lægelige iagttagelser, som han er i stand til at meddele oplysning om, vedrørende en af ham undersøgt eller behandlet person, der søger eller oppebærer pension eller anden offentlig hjælp.

Denne forpligtelse omfatter ikke anmodninger fra sociale myndigheder om generelle helbredserklæringer, såfremt udfærdigelsen heraf ikke kan ske på baggrund af de oplysninger, som lægen allerede har om den pågældende. Lægen må imidlertid i tilfælde af, at lægen ikke ønsker eller har mulighed for at fremskaffe de fornødne supplerende oplysninger om sin patient og afgive attest herom, meddele den rekvirerende offentlige myndighed dette snarest muligt efter at have modtaget anmodningen.

Nævnet kan videre oplyse, at en erklærings udfærdigelse ikke unødigt må forhales.

Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge har overtrådt lægelovens § 8 stk. 3 ved ikke at udfærdige erklæringen vedrørende . Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.