Klage over fejldiagnosticering ved nethindeløsning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 3. til den 19. september 2001, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Siden 1978 har lidt af grøn stær (pigment glaucom), og er blevet opereret på venstre øje (trabeculotomi) på en øjenafdeling i . Hun har desuden gennem længere tid været i behandling med Optol Xalatan.

Den 2. august 2001 henvendte sig til øjenlæge til kontrol af grøn stær.

Den 6., 13. og 30. august 2001 søgte øjenlæge ved kontrolkonsultationer at optimere trykket på venstre øje.

Den 31. august 2001 fik en række lysglimt for venstre øje. Lysglimtene varede adskillige minutter, og hun henvendte sig til lægevagten, der kontaktede en øjenafdeling, som tilrådede at søge øjenlæge om mandagen, idet det i værste fald kunne varsle en nethindeløsning.

Den 3., 14., 17. og 19. september 2001 blev undersøgt og behandlet af øjenlæge , som ikke fandt nethindeløsning.

Den 24. september 2001 blev undersøgt på øjenafdelingen, , hvor der blev fundet nethindeløsning.

Efter et længere forløb, med operationer og kontroller, har fået at vide, at hendes syn på venstre øje er nedsat til 15 %.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• at øjenlæge ikke har undersøgt tilstrækkeligt.

Det er herved anført, at da henvendte sig efter at have fået lyn og lysglimt for venstre øje undersøgte øjenlæge øjet gennem en kontaktlinse og efter en pupiludvidelse, og konkluderede, at glaslegemet nok var faldet sammen på grund af hendes alder. Da henvendte sig og oplyste om en mørk skygge over venstre øje, fik hun at vide, at det skyldtes spændinger, og at det ville gå væk af sig selv. Endelig konkluderede øjenlægen, at havde stress og spændinger, fordi hun var af den opfattelse, at der var noget galt med øjet.

Nævnets afgørelse af klagen
Øjenlæge har overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 3. til den 19. september 2001, jf. lægelovens § 6.

Begrundelse
Nævnet kan oplyse, at serier af lysglimt, der af patienten opleves i et bestemt område af synsfeltet, for øjenlæger er et velkendt advarselssymptom, idet lysglimt er nethindens reaktion på en trækpåvirkning fra glaslegemet, der kan resultere i fremkomsten af en rift i nethinden med efterfølgende udvikling af en synstruende nethindeløsning.

Sværmende fluer (mouches volantes) betegner en sværm af fine, mørke uklarheder for øjet og er ligeledes et advarselssymptom, fordi fluerne er udtryk for en mindre, diffus blødning ud i glaslegemet. Øjenlægen skal her først og fremmest tænke på blødning udløst ved en udrift i nethinden som følge af træk fra et glaslegeme i begyndende sammenfald, hvilket er en almindelig aldersfølge. Én stor flue for øjet ses ved en enkelt, større uklarhed i glaslegemet, og denne kan repræsentere et løsrevet stykke af nethinden, som efter nogle dage synker til bunds i glaslegemet og herefter kan være vanskeligt at opdage. En enkelt blodansamling kan også illudere en flue.

Nævnet kan endvidere oplyse, at da en rift i nethinden i visse tilfælde kan blive udgangpunktet for en nethindeløsning, skal oplysning om blot et enkelt af disse tre symptomer afstedkomme en nøje undersøgelse af nethinden. I henhold til almindelig anerkendt faglig standard skal denne omfatte et indblik til nethinden (oftalmoskopi) efter forudgående udvidelse af pupillen med pupiludvidende øjendråber (mydriasis), optimalt ved anvendelse af en specialkontaktlinse, "3-spejl" (forsynet med vinklede spejle, der gør det muligt at undersøge de perifere områder af nethinden, hvor rifter hyppigst opstår).

Det fremgår af journalen den 3. september 2001, at øjenlæge foretog en oftalmoskopi i mydriasis med 3-spejl-kontaktlinse, hvor han så en blødning (en fin fladeformet haemorrhagi) kl. 10 i midtperiferien, men ikke så det mindste tegn på noget hul. Nethinden fandtes tilliggende overalt.

Det fremgår af journalen den 14. september 2001, at øjenlæge foretog en oftalmoskopi i mydriasis med 3-spejl-kontaktlinse, fordi så en mørk skygge i venstre øjenkrog. Øjenlægen kunne hverken genfinde uklarheder i glaslegemet eller blødning, og han så ingen huller, ligesom nethinden (retina) var tilliggende overalt.

Nævnet kan oplyse, at en skygge i synsfeltet er et stærkt indicium på en nethindeløsning; det afløste område er nemlig blindt.

Det er nævnets opfattelse, at grunden til, at øjenlæge ikke den 14. september 2001 så nethindeløsning, kan være, at afløsningen var så perifert beliggende, at den ikke lod sig se i 3-spejlet. I sjældne tilfælde ses det også i begyndelsesfasen af en nethindeløsning, at nethinden spontant lægger sig på plads under søvnen for så at gendannes i løbet af dagen. Det kan således ikke udelukkes, at der faktisk ikke var synlig nethindeløsning, da øjenlæge undersøgte den 14. september.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at øjenlæge ved konsultationerne den 3. og 14. september 2001 søgte efter såvel et hul (rift) i nethinden som tegn på nethindeløsning i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder på det grundlag, at øjenlæge ved konsulstationerne den 3. og 14. september 2001 har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 17. september 2001, at telefonisk orienterede øjenlæge om, at hun var bekymret for øjets udvikling. Øjenlæge beroligede .

Det fremgår af journalen den 19. september 2001, at akut kom til kontrol, idet hun var bekymret for øjets udvikling. Øjenlæge beroligede .

Det fremgår af klageskrivelsen, at henvendte sig til øjenlæge den 17. og 19. september 2001, fordi skyggen i øjet voksede.

Det fremgår endvidere af klageskrivelsen, at den 19. september 2001 kun blev lyst meget løseligt ind i øjet af øjenlæge .

Øjenlæge har til sagen oplyst, at han ved oftalmoskopi af venstre øje ikke fandt noget nyt.

Nævnet kan oplyse, at en voksende skygge i synsfeltet skal tages som udtryk for en sandsynlig nethindeløsning, indtil en sådan med sikkerhed kan afkræftes ved optimal undersøgelse også selvom en undersøgelse tre døgn forinden ikke har vist nethindeløsning. En nethindeløsning kan udvikle sig betydeligt i løbet af et enkelt døgn.

Det er herefter nævnets opfattelse, at øjenlæge den 17. september 2001 burde have undersøgt med 3-spejl i mydriasis samme formiddag.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at øjenlæge ikke kan have benyttet 3-spejl og mydriasis ved sin undersøgelse af øjets udvikling den 19. september 2001, idet kun blev lyst meget løseligt ind i øjet.

Det er nævnets opfattelse, at da skyggen forblev de følgende døgn, og der den 24. september 2001 på øjenafdelingen, , blev konstateret en udbredt nethindeløsning må det tages som udtryk for, at der med al sandsynlighed også var nethindeløsning allerede den 17. september 2001.

Nævnet finder på det grundlag, at øjenlæge ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sine undersøgelser af den 17. september og den 19. september 2001.