Klage over tvangmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser den afgørelse, som er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 1. maj 2001 vedrørende tvangsbehandlingen af <****> på <****> i perioden fra den 18. maj til den 20. juni 2000, til fornyet behandling.

var på grund af psykotiske symptomer indlagt på i perioden fra den 18. maj til den 20. juni 2000. Her traf lægerne den 23. og den 31. maj 2000 ifølge tvangsprotokol og journalen beslutning om indgivelse af beroligende medicin med tvang.

klagede over beslutningerne til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Klagen blev herefter behandlet den 1. maj 2001 og nævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandling af . Der blev som begrundelse anført, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet henviste til psykiatrilovens § 12, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.

Ved brev af 30. maj 2002 har Det Psykiatriske Patientklagenævn i oplyst, at afgørelsen af 1. maj 2001 drejer sig om beslutningerne om indgivelse af beroligende medicin.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at psykiatrilovens § 12, stk. 1 regulerer adgangen til at tvangsbehandle psykiske lidelser hos en psykiatrisk patient. Patienten skal være indlagt og opfylde betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10, jf. § 5. Patienten skal således være sindssyg, ligesom det skal være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle patienten, da udsigten til helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan endvidere oplyse, at indgivelse af beroligende injektion til en patient falder uden for begrebet tvangsbehandling, og at adgangen hertil reguleres af psykiatrilovens § 17, stk. 2. Anvendelse af et beroligende middel skal ske med henblik på at få en meget urolig patient til at falde til ro. Det er således ikke en betingelse, at patienten er sindssyg.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder på denne baggrund, at Det Psykiatriske Patientklagenævn i ved formuleringen af afgørelsen og ved henvisningen til psykiatrilovens § 12, stk. 1 har taget stilling til, om betingelserne for en tvangsbehandling var opfyldt.

Det er således Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at det ikke kan antages, at Det Psykiatriske Patientklagenævn i har taget stilling til, hvorvidt betingelserne for indgivelse af beroligende injektion i henhold til psykiatrilovens § 17, stk. 2 var opfyldt på tidspunktet for beslutningerne.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder på denne baggrund, at den afgørelse, som er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 1. maj 2001 vedrørende tvangsbehandlingen af på i perioden fra den 18. maj til den 20. juni 2000 bør hjemvises til fornyet behandling.