Klage over tvangsfiksering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 23. april 2002 om tvangsfiksering af <****> fra den 14. april kl. 0.05 til samme dag kl. 8.45 på psykiatrisk afdeling, <****>.

er en 40-årig kvinde, der siden 1992 har været indlagt på psykiatrisk afdeling 8 gange, senest i marts 2002, under diagnosen spaltningssindsygdom (skizofreni) med et udtalt stemningsmæssigt (affektivt) præg.

Aktuelt blev den 13. april 2002 indlagt frivilligt på psykiatrisk afdeling, , hvor hun henvendte sig i modtagelsen for at få hjælp. Hun var ved indlæggelsen psykotisk, præget af vrangforestillinger af forfølgelseskarakter. Hun var desuden svært emotionel læderet og var hurtigt talende, og havde svært ved holde den røde tråd. Hun var ind imellem jamrende og grædende.

Om aften på indlæggelsesdagen begærede hun sig udskrevet og var i forbindelse hermed usamlet og vredladen, samt psykotisk med vrangforestillinger af storhedskarakter. Hun blev tvangstilbageholdt og blev efterfølgende tiltagende opkørt og urolig og var svært motorisk urolig og omkring farende trods tilbudt behandling med antipsykotisk medicin.

Efterfølgende var hun fortsat urolig og færdedes rundt i afdelingens fællesarealer i nøgen tilstand, hvorunder hun talte højt og usamlet. Hun modtog herefter atter frivilligt beroligende medicin i form af mikstur Rivotril og blev søgt skærmet på stuen, hvorefter hun på larmende vis flyttede rundt på inventaret til gene for medpatienterne, som blev opskræmte af hendes opførsel og ikke var i stand til at sove.

blev herefter bæltefikseret den 14. april kl. 0.05, og blev ved tvang indgivet beroligende Nozinan injektion, hvorefter hun faldt i søvn. Samme dag kl. 08.45 blev hun løsnet af bæltet.

påklagede beslutningen om tvangsfiksering til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Klagen blev herefter behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 23. april 2002. Nævnet godkendte beslutningen om tvangsfiksering. Nævnet lagde vægt på, at tvangsfikseringen havde været nødvendig for at afværge, at "på anden lignende måde" groft forulempede medpatienter, idet hun var højtråbende, omkringfarende og flyttede rundt på inventaret til betydelig gene for medpatienterne, der skulle sove.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 14. april 2002 kl. 0.05 var opfyldt, idet det var nødvendigt for at afværge, at forfulgte eller på anden lignende måde groft forulempede medpatienter. Nævnet har lagt vægt på, at i svær psykotisk tilstand færdedes rundt i afdelingens fællesarealer i nøgen tilstand, hvorunder hun talte højt og usamlet, og at det fremgår af journalen, at medpatienterne følte sig forulempede og klagede til personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at berolige ved at føre hende til sin stue. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at fortsat var urolig efter indtagelse af beroligende medicin.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 23. april 2002.