Klage over tvangsfikseringer og indgivelse af beroligende medicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 29. maj 2002 om tvangsfiksering af <****> fra den 18. maj kl. 18.15 til den 21. maj 2002 kl. 11.15 og den 24. maj 2002 fra kl. 1.15 til kl. 9.40, samt indgivelse af beroligende medicin den 18. og 26. maj 2002 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer dog afgørelsen for så vidt angår tvangsfikseringen af <****> fra den 24. maj kl. 18.20 til den 27. maj 2002 kl. 9.30, idet nævnet finder, at betingelserne for at tvangsfiksere <****> ikke var opfyldt.

er en 55-årig kvinde, der siden 1963 har været indlagt flere gange på psykiatriske afdelinger, og siden 1984 14 gange på psykiatrisk afdeling, . I de mellemliggende perioder har hun flere gange været behandlet ambulant i distriktspsykiatrien.

Aktuelt blev indlagt i manisk tilstand den 18. maj 2002 på psykiatrisk afdeling, . var ved indlæggelsen præget af vrangforestillinger af storhedskarakter, usammenhængende tale og springende tankegang. Hun havde hjemme inviteret til loppemarked og indrettet en malerskole i sin have. Hun havde endvidere planer om at skulle tale i Folketinget og havde fremlagt sine planer for Ritzaus Bureau.

På indlæggelsesdagen blev hun på et tidspunkt truende og sparkede et personalemedlem. Da hun ikke umiddelbart kunne beroliges, blev hun tvangsfikseret kl. 18.15. Da hun endvidere var meget urolig, blev der i beroligende øjemed kl. 18.20 givet Stesolid injektion 20 mg i.m. og kl. 20.00 Stesolid injektion 10 mg og Cisordinol injektion 10 mg i.m.. Den 19. maj 2002 blev beskrevet som anspændt. Den 21. maj 2002 blev bæltet løsnet kl. 11.15.

Den 24. maj 2002 var udskældende og højttalende og til gene for medpatienter, og da hun blev forsøgt skærmet på sin stue, blev hun truende og sparkede døren op. Hun blev herefter tvangsfikseret kl. 1.15. Fikseringen blev ophævet samme dag kl. 9.40.

Senere samme dag slog et medicinglas ud af hånden på en sygeplejerske, og da hun herefter nægtede at tage beroligende medicin, blev hun tvangsfikseret kl. 18.20. Den 26. maj 2002 sparkede og slog efter personalet, hvorfor der blev anlagt remme. Hun var svært urolig og aggressiv, og der blev kl. 2.15 givet Stesolid injektion 10 mg i.m., kl. 4.05 Nozinan injektion 50 mg i.m. og kl. 16.45 Cisordinol Acutard injektion 50 mg og Stesolid injektion 10 mg i.m. Fikseringen blev ophævet den 27. maj 2002 kl. 9.30.

klagede over beslutningen om tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Klagen blev herefter behandlet den 29. maj 2002. Nævnet godkendte beslutningen om tvangsfiksering og indgiften af beroligende medicin. Der blev som begrundelse for godkendelsen af tvangsfikseringerne anført, at havde været til fare for andre, og som begrundelse for godkendelsen af de beroligende injektioner, at hun havde været meget urolig.

Tvangsfikseringen fra den 18. maj 2002 kl. 18.15 til den 21. maj 2002 kl. 11.15

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 18. maj 2002 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at hun selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at var fysisk truende og sparkede ud efter og ramte et personalemedlem i brystet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at berolige ved at opfordre hende til at blive på stuen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hun fortsat var urolig efter indgivelse af en beroligende injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder desuden, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen og kardex fremgår, at den 19. maj 2002 var vred, nedladende, meget svingende, ikke til at lave aftaler med, og at hun kastede med ting, og at hun den 20. maj 2002 var kommanderende, meget svingende mellem at være venlig og kommanderende, kastede medicin efter en sygeplejerske, rev den faste vagt på hånden, og senere på dagen slog ud efter en sygeplejerske i forbindelse med medicinindtagelse, samt at hun blev løsnet den 21. maj 2002, da hun var faldet til ro, og idet det var muligt at indgå en aftale med hende om at forblive på stuen.

Indgivelse af beroligende medicin den 18. maj 2002

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 18. maj 2002 kl. 18.20 og 20.00 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var opkørt og vredladen og havde slået et personalemedlem.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at tilbyde beroligende medicin til frivillig indtagelse, hvilket hun ikke accepterede.

Tvangsfikseringen fra den 24. maj 2002 kl. 1.15 til kl. 9.40

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 24. maj 2002 var opfyldt, idet groft forulempede medpatienter. Nævnet har lagt vægt på at det af journalen fremgår, at hun var udskældende og højttalende, og at hun af den grund havde været til gene for medpatienter.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at skærme på sin stue, samt at hun var fortsat urolig efter indgivelse af beroligende medicin.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder desuden, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at blev løsnet af bæltet efter ca. 8 ½ time, idet hun på dette tidspunkt var faldet til ro.

Tvangsfikseringen fra den 24. maj 2002 kl. 18.20 til den 27. maj 2002 kl. 9.30

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 24. maj 2002 kl. 18.15 ikke var opfyldt. Af journalen fremgår, at begrundelsen for tvangsfikseringen var farlighed.

Nævnet kan oplyse, at følgende fremgår af bemærkningerne til psykiatriloven: " I stk. 2, nr. 1, findes de alvorligste tilfælde, hvor der er tale om en nærliggende fare for skade på legeme og helbred. Tvangsfiksering har her karakter af et indgreb begrundet i nødværge eller nødret. Reglen omfatter ikke kun fiksering for at beskytte medpatienter, men også for at beskytte personale, besøgende og alle andre, der kommer på afdelingen, samt vedkommende selv. Reglen yder dermed også fornøden hjemmel for indgreb i tilfælde af selvbeskadigende adfærd. Der er tale om et farekriterium. For at faren kan anses som nærliggende, skal der være tale om en konkret, aktuel og påviselig fare. Det kræver derimod ikke, at faren allerede skal have manifesteret sig i en skadevoldende handling, før der kan gribes ind."

Nævnet finder ikke, at det at nægtede at indtage beroligende medicin i sig selv kan begrunde en tvangsfiksering, idet den beroligende medicin eventuelt kunne være givet mod s vilje. Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at antage, at der, i forbindelse med at slog et medicinglas ud af hånden på en sygeplejerske, var tale om en nærliggende fare.

Indgivelse af beroligende medicin den 26. maj 2002

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 26. maj 2002 kl. 2.15, kl. 4.05 og kl. 16.45 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var psykotisk, opkørt, højtråbende og forpint.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at tilbyde beroligende medicin til frivillig indtagelse, hvilket hun afslog.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 29. maj 2002 for så vidt angår tvangsfikseringen af fra den 18. maj kl. 18.15 til den 21. maj 2002 kl. 11.15 og den 24. maj 2002 fra kl. 1.15 til kl. 9.40, samt indgivelse af beroligende medicin den 18. og 26. maj 2002.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer dog afgørelsen for så vidt angår tvangsfikseringen af fra den 24. maj kl. 18.20 til den 27. maj 2002 kl. 9.30, idet nævnet finder, at betingelserne for at tvangsfiksere ikke var opfyldt.