Klage over tvangsmedicinering med bl.a. Zyprexa op til 50 mg daglig

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 19. marts 2002 om tvangsbehandling af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder dog, at en dosering på 50 mg Zyprexa dagligt ikke opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering.

er en 42-årig mand, der blev født og indtil sit 9. år opvoksede på Grønland. Vilkårene i barndomshjemmet var problematiske, præget af en voldelig stedfader.

I november 2000 blev ved retten i idømt en behandlingsdom, i konsekvens af hvilken han den 17. december 2001 blev indlagt på psykiatrisk afdeling, . Han blev ved indlæggelsen vurderet præget af en sindssygdom med vrangforestillinger af forfølgelses- og storhedskarakter samt hørelseshallucinationer, og blev skønnet lidende af en paranoid skizofrini (spaltningssindssygdom med vrangforestillinger). Han var uden sygdomserkendelse.

Fra den 20. december 2001 accepterede behandlingen med antipsykotisk medicin i form af Zyprexa, af hvilken der indledningsvis var nogen effekt, men primo februar ophørte han med den nødvendige medicinindtagelse, for hvilken han efterfølgende blev søgt motiveret, indtil der den 11. marts 2002 blev truffet beslutning om tvangsmedicinering med tablet/dråber Cisordinol 20 mg, alternativt injektion Cisordinol 10 mg samt tablet Disipal (bivirkningsmedicin) 50–100 mg p.n. (efter behov).

klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 19. marts 2002 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandling og traf desuden efter ønske fra overlægen supplerende beslutning om primær tvangsbehandling med tablet Zyprexa varierende fra 20–50 mg dagligt. Der blev som begrundelse anført, at var psykotisk og behandlingskrævende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at han befandt sig i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 3½ uge blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet og subsidiært med injektion.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har lagt vægt på, at Zyprexa og Cisordinol er almindeligt anvendte og vel afprøvede antipsykotiske lægemidler. Nævnet finder endvidere, at den besluttede dosering for Cisordinol var sædvanlig. Nævnet finder imidlertid ikke, at doseringen for så vidt angår Zyprexa opfyldte kravet om sædvanlig dosering. Den almindeligt rekommanderede dosis for tablet Zyprexa er 5-20 mg dagligt. Nævnet kan dog oplyse, at det er velkendt, at midlet ikke sjældent anvendes med held i noget større dosering op til 40 mg. Nævnet finder imidlertid, at en dosering på op til 50 mg dagligt må anses for ud over det almindelige.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet den 19. marts 2002 af Det Psykiatriske Patientklagenævn i om tvangsbehandling af . Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder dog, at en dosering på 50 mg Zyprexa dagligt ikke opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering.