Klage over manglende diagnosticering af kræft i mavesækken

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge for hans behandling af i perioden fra den 23. august til den 17. september 2001 i hans klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0234909

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2003

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 23. august til den 17. september 2001 i hans klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde vekslende episoder med halsbrand og sure opstød samt smerter og fornemmelse af tilbageløb af fødemidler fra mavesækken (uden brækfornemmelse). Den 7. juni 2001 foretog speciallæge en kikkertundersøgelse af ` mavesæk. På baggrund af undersøgelsen konkluderede speciallæge , at havde spiserørsbrok og for meget mavesyre.

Frem til august 2001 ændredes generne, og speciallæge foretog den 17. september 2001 kikkertundersøgelse af tyktarmens S-formede del. På baggrund af undersøgelsen opfattede speciallæge tilstanden som en irritabel tyktarm.

fik af egen læge ordineret forskellig syredæmpende medicin på baggrund af den stillede diagnose.

Den 3. december 2001 havde tabt sig voldsomt og blev via egen læge indlagt på hospitalet under diagnosen observation for mavesår. En kikkertundersøgelse viste sår i mavesækken, og vævsprøver herfra viste tegn på mavekræft. Den 20. december 2001 blev opereret, og der blev fundet svært udbredt kræftsvulst i hele mavesækken, som ikke kunne fjernes.

Den 18. februar 2002 afgik ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- at speciallæge ikke foretog eller iværksatte tilstrækkelig undersøgelse på baggrund af de oplyste symptomer.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge har overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 23. august til den 17. september 2001.

Begrundelse

blev af egen læge henvist til speciallæge med henblik på kikkertrørsundersøgelse af spiserør og mavesæk, idet han forud herfor periodevist havde haft mavesmerter og halsbrand. Af egen læges henvisning fremgår, at der ikke havde været opkastninger, samt at syrehæmmende medicin hjalp på symptomerne.

Speciallæge foretog den 7. juni 2001 kikkertrørsundersøgelse af spiserør og mavesæk. Bortset fra spiserørsbrok fandt han ingen tegn på spiserørskatar eller mavesår.

Det er nævnets vurdering, at s symptomer var forenelige med syreopløb i spiserøret på baggrund af spiserørsbrok, selvom der ikke var tegn på spiserørskatar.

Nævnet finder derfor, på baggrund af fundene ved undersøgelsen, at speciallæge efter undersøgelsen den 7. juni 2001 iværksatte relevant medicinsk behandling.

Da trods relevant syrehæmmende behandling ikke fik det bedre, iværksatte egen læge en ultralydskanning af maven, som viste normale forhold.

Ved den fornyede henvisning til speciallæge fremgik af henvisningen, at der skulle foretages en ny vurdering / undersøgelse af , idet han havde tiltagende mavesmerter, der mest sad i venstre side af mellemgulvet, at smerterne var værst om natten og når han var sulten, og at han var nødt til at stå op midt om natten og spise noget. Endelig fremgik det, at der ingen effekt var af den ordinerede syrehæmmende medicin (Nizax), men at der var nogen effekt af et andet syrehæmmende præparat (Lanzo).

Speciallæge iværksatte den 23. august 2001 uden yderligere undersøgelser behandling for tyktarmskatar og udførte den 17. september 2001 en kikkertrørsundersøgelse af endetarmen og den S-formede del af tyktarmen, hvor der blev konstateret en enkelt udposning, og diagnosen tyktarmskatar blev fastholdt

Det er nævnets vurdering, at speciallæge på baggrund af de oplysninger, han havde fra s egen læge forud for undersøgelsen den 23. august 2001, burde have overvejet, hvorvidt diagnosen tyktarmskatar var forklaringen på symptomerne.

Nævnet kan oplyse, at der, for at stille diagnosen tyktarmskatar, som symptom skal være et afføringsmønster, som veksler mellem forstoppelse/normalt mønster/tynd afføring. Derudover skal 3 af følgende symptomer være tilstede: mavesmerter, oppustethed, køren og rumlen i maven eller abnorm luftafgang fra endetarmen.

Nævnet kan oplyse, at kræft i mavesækken oftest opstår i slimhinden (adenocarcinom), som beklæder indersiden af mavesækken. Man skulle derfor formode, at man ved kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi) altid kan stille diagnosen, men i visse tilfælde vokser de ondartede forandringer primært i vævet lige under slimhinden og kan derfor ikke altid ses ved kikkertundersøgelse. Det er derfor ikke uacceptabelt ikke at opdage en ondartet knude i mavesækken ved kikkertundersøgelse. Af samme grund anbefales det, at patienter med vedvarende symptomer fra mavesækken får foretaget fornyet undersøgelse af mavesækken.

Nævnet kan videre oplyse, at specialundersøgelser som CT-scanning og indvendig ultralydskanning (endoskopisk ultralydskanning - EUS) kan være påkrævede for at stille diagnosen.

Da blev genhenvist til speciallæge var det på grund af forværrede symptomer fra maven. Der var sultrelaterede smerter, og et kraftigt virkende syrehæmmende præparat (Lanzo) havde kun en vis effekt på symptomerne. Smerterne var ofte til stede om natten. Af journalmaterialet fremgår ikke oplysninger om afførings- eller tyktarmsrelaterede problemer, og disse fremgår heller ikke blandt de symptomer, som er beskrevet af s egen læge i henvisningen til speciallægen i august 2001.

Det er nævnets opfattelse, at det er velkendt, at kræft i mavesækken kan overses ved kikkertundersøgelse, og at syrehæmmende midler kan have en vis symptomlindrende effekt ved kræft i mavesækken.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at speciallæge burde have gentaget kikkertundersøgelsen af mavesækken.

Nævnet finder herefter, at speciallæge s behandling af i perioden fra den 23. august til den 17. september 2001, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.