Klage over psykologs undersøgelse, herunder kropsundersøgelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere psykolog <****> for hans behandling af <****> den 22. januar 2002 på <****>, jf. psykologlovens § 12.

Hændelsesforløb

var den 17. januar 2002 til konsultation hos egen læge, der henviste ham til sygehuset. Af henvisningen fremgik, at havde en kræftsygdom med ukendt lokalisation, men samtidig havde en række problemer relateret til gamle tab og traumer, som han havde fremført behov for at få bearbejdet.

Den 21. januar 2002 sendte sygehuset en indkaldelse til . Af indkaldelsen fremgik det, at blev tilbudt en orienterende samtale hos psykolog den 22. januar 2002.

Ved samtalen oplyste , at han var utilfreds med, at han ikke mødte en kvindelig psykolog. og psykolog indledte dog samtalen, hvorunder psykolog fandt, at virkede motorisk anspændt. Derefter gennemførte psykolog en kropsundersøgelse og konstaterede, at havde muskelknuder i nakken og skuldermuskulaturen. reagerede pludseligt og voldsomt på denne del af undersøgelsen og sprang ned fra undersøgelseslejet. Efter en kortere meningsudveksling blev den indledende samtale afsluttet, og der var ikke yderligere kontakt mellem og psykolog .

har anført, at han opfattede hændelsesforløbet som en befamling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- at psykolog har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

har oplyst, at han blev henvist til psykolog på grund af nogle traumatiske oplevelser nogle år tidligere, og at psykolog efter 10 minutters samtale, begyndte at masere hans ryg og skuldre med olie, hvilket han oplyste var med henblik på at afprøve s grænser.

Nævnets afgørelse af klagen

Psykolog har overtrådt psykologlovens § 12 ved sin behandling af den 22. januar 2002 på .

Begrundelse

En patient, der søger hjælp i sundhedssystemet for sine lidelser, må forventes at ville samarbejde. Patienten kan ikke indstille sig på at underkaste sig en undersøgelse og samtidig på stedet stille sig kritisk over for denne. Det påhviler derfor psykologen at foretage et korrekt skøn med hensyn til, om en kropslig undersøgelse kan blive grænseoverskridende over for patienten.

Psykolog har i sin udtalelse til sagen anført, at undervejs i undersøgelsen blev spurgt, om han ville fortsætte, hvilket efter nævnets opfattelse imidlertid ikke fritog psykolog for ansvar for at vurdere, om undersøgelsen var hensigtsmæssig i s tilfælde.

Af journalen fremgår, at fra starten gjorde opmærksom på, at han ville have foretrukket en kvindelig psykolog, fordi han fandt det vanskeligt at åbne sig for mænd. Det var derfor efter nævnets opfattelse kontraindiceret, at psykolog undersøgte ham under så grænseoverskridende omstændigheder, som der var tale om i det foreliggende tilfælde, nemlig at var i bar overkrop, i liggende stilling, med manipulation af muskulatur og infiltrationer, hvor psykolog s hænder var smurt ind i creme.

Af journalen og psykolog s udtalelse til sagen fremgår, at allerede før den kropslige undersøgelse virkede meget motorisk anspændt, hvilket efter nævnets opfattelse burde have advaret om, at han på forhånd kunne være utryg ved konfrontationen med behandlingsstedet.

I henvisningen fra egen læge blev det oplyst, at lider af en cancer med ukendt lokalisering. Det er nævnets vurdering, at denne oplysning burde have henledt psykolog s opmærksomhed på, at kunne føle sig meget sårbar, hvilket igen burde have skærpet opmærksomheden med hensyn til at respektere hans grænser. Hos en patient i en sådan situation - med en alvorlig somatisk lidelse - er vigtigheden af timingen af ethvert indgreb meget væsentlig, og specielt bør man være varsom med enhver form for fysisk manipulation.

Endelig er det nævnets opfattelse, at det i sig selv må betegnes som værende en utraditionel fremgangsmåde at indlede et forløb med samtaleterapi med en orienterende samtale, hvori indgår en kropslig undersøgelse af den art, der var tale om i det foreliggende tilfælde. Da proceduren set fra patientside således ikke var forventelig, må brugen af den forudsætte en meget grundig forberedelse af patienten samt en sikring af dennes accept, hvilket efter nævnets opfattelse ikke skete i tilstrækkeligt omfang i det foreliggende tilfælde.

På denne baggrund finder nævnet grundlag for at fastslå, at psykolog har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .