Klage over manglende diagnosticering af nethindeløsning

Hændelsesforløb Den 21. januar 2002 henvendte <****> sig til speciallæge i øjensygdomme, <****>...

Hændelsesforløb

Den 21. januar 2002 henvendte sig til speciallæge i øjensygdomme, , idet han anførte, at han havde haft sløret syn på højre øje i 5 dage. Ved undersøgelse fandt speciallæge normalt syn på højre øje (synet på venstre øje blev ikke undersøgt), og han konkluderede, at der var tale om glaslegemesammenfald. Han informerede om, at tilstanden var harmløs og ikke skulle behandles. blev sat til kontrol en måned senere.

henvendte sig den 21. februar 2002 til en anden øjenlæge på Øjenklinikken, som ved sin undersøgelse fandt nethindeløsning på højre øje og indlagde akut på øjenafdelingen, . Diagnosen blev bekræftet, og blev opereret samme dag.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At speciallæge ikke undersøgte og behandlede korrekt den 21. januar 2002.

Det er herved anført, at lægen mente, at blot måtte lære at leve med sine øjenproblemer. Det er videre anført, at en anden læge oplyste om, at han skulle opereres med det samme, og han fik oplyst, at han ellers ville være blevet blind.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i øjensygdomme har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 21. januar 2002.

Begrundelse

Det fremgår af læge s journal den 21. januar 2002, at klagede over sløret syn på højre øje med sorte streger til højre i synsfeltet.

Det er nævnets vurdering, at en læge ved pludseligt indsættende sløret syn med sorte streger i synsfeltet først og fremmest må mistænke en blødning i glaslegemet.

Nævnet kan oplyse, at en spontan blødning i glaslegemet hos unge personer helt overvejende forårsages af en rift i nethinden i forbindelse med et såkaldt glaslemegesammenfald, hvor glaslegemet løsner sig fra sin intime kontakt med nethinden og river en snip af denne med sig i faldet. Et glaslegemesammenfald i sig selv kan fremkalde sløret syn og fornemmelse af spindelvæv i synsfeltet, hvorimod streger eller "fluesværm" er udtryk for blødning.

Nævnet kan videre oplyse, at en rift i nethinden i løbet af kort tid kan udvikle sig til en nethindeløsning, idet der gennem riften trænger væske fra glaslegemet ind under nethinden.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at de symptomer som fremførte skal afstedkomme en undersøgelse af nethinden med henblik på sikkert at udelukke en nethinderift/-løsning.

Nævnet kan oplyse, at næsten alle nethinderifter opstår i øjets forreste del (foran øjets "ækvator") som følge af særlige anatomiske forhold og tyngdekraftens indvirkning. For med sikkerhed at udelukke en rift og en begyndende nethindeløsning må nethinden derfor undersøges efter forudgåernde udvidelse af pupillen og ved anvendelse af særligt optisk hjælpemiddel.

Det fremgår af læge s journal den 21. januar 2002, at han benyttede en håndholdt linse (VOLK) som optisk hjælpemiddel ved undersøgelsen af s øje.

Nævnet kan med hensyn til typen af særligt optisk hjælpemiddel oplyse, at en håndholdt linse (VOLK) med veludvidet pupil giver et tilstrækkelig sikkert overblik over periferien af nethinden til, at en nethindeløsning eller en blødning fra en rift kan opdages.

Nævnet kan videre oplyse, at det optimale er at supplere undersøgelsen med en kontaktlinse forsynet med spejloptik, det såkaldte Goldmann's 3-spejl, der påsættes hornhinden efter lokalbedøvelse af denne. Goldmann's 3-spejl er standardudstyr i en øjenlægeklinik og en sufficient "3-spejling" kan udføres på få minutter.

Det fremgår af journalen den 21. januar 2002, at speciallæge i øjensygdomme ved sin undersøgelse konstaterede et glaslegemesammenfald, men derimod ikke blødning, som kunne give mistanke om en nethinderift. Der blev herefter aftalt tid til kontrol en måned senere.

Det er nævnets vurdering, at idet der ikke blev fundet blødning ved undersøgelsen, havde speciallæge i øjensygdomme ikke grund til at formode, at der var tale om en nethinderift, og han kan derfor ikke kritiseres for ikke at have inkluderet undersøgelse med Goldmann's 3-spejl.

Speciallæge i øjensygdomme har til sagen oplyst, at han orienterede om symptomerne på begyndende nethindeløsning med besked om at henvende sig omgående, hvis sådanne skulle indfinde sig.

Nævnet finder, at det var relevant, at speciallæge , da han ikke fandt tegn på nethindeløsning, informerede om at henvende sig omgående ved symptomer på begyndende nethindeløsning, samt at han aftalte en tid til kontrol.

Det fremgår af journalen den 21. februar 2002 fra den anden øjenlæge, Øjenklinikken, at han konstaterede en udbredt nethindeløsning, idet han noterede, at begge øvre kvadranter fovea (den"gule plet") ikke sås, og nethinden var således afløst i hele øvre halvdel.

Det fremgår af journalen fra øjenafdelingen, , den 21. februar 2002, at af en øjenlæge, Øjenklinikken, blev indlagt akut på øjenafdelingen under diagnosen nethindeløsning. Nethindeløsningen blev beskrevet som strækkende sig fra klokken 9 til klokken 5 med en stor, hesteskoformet nethinderift opadtil klokken 0.30.

Det fremgår af såvel journalen fra Øjenklinikken som af journalen fra øjenafdelingen, , fra den 21. februar 2002, at i døgnet forinden havde bemærket en tiltagende skygge, gardinfornemmelse.

Nævnet kan oplyse, at dette er kardinalsymptomet på en nethindeløsning.

Det er nævnets vurdering, at den rift i nethinden der blev fundet ved undersøgelsen og operationen af på øjenafdelingen, , var af en sådan størrelse, at det ikke med rimelighed kan antages, at speciallæge i øjensygdomme ville have overset en sådan ved sin undersøgelse med udvidet pupil og VOLK linse en måned tidligere, den 21. januar 2002. En så stor nethinderift passer desuden med den hurtige udvikling af nethindeløsning, som viste symptomer på, i få døgn før nethindeløsningen blev konstateret den 21. februar 2002.

Det er herefter nævnets vurdering, at ikke havde en begyndende nethindeløsning den 21. januar 2002.

Nævnet finder herefter, at speciallæge i øjensygdomme har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 21. januar 2002.