Klage over manglende information om helbredstilstand

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes journalføring af information til <****> i perioden fra den 27. april 2001 til den 2. januar 2002, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 27. april 2001 til den 2. januar 2002.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> for hendes information til <****> i perioden fra den 27. april 2001 til den 2. januar 2002.

Hændelsesforløb

havde haft forhøjet blodtryk siden 1985, der først blev forsøgt behandlet med vægtreduktion og dernæst med blodtryksnedsættende medicin. I december 1998 blev der påvist forhøjet blodsukker, der ligeledes blev forsøgt behandlet ved vejledning om vægtreduktion.

I perioden fra den 22. november 2000 til den 7. februar 2001 var blevet undersøgt af en speciallæge i intern medicin på grund af konstaterede stigende blodtryk og forhøjet blodsukkerværdier. Speciallægen iværksatte behandling i form af diætinstruktion og blodtryksnedsættende medicin.

Den 14. februar 2001 henvendte sig til læge , idet han klagede over uro i hjertet. Den objektive undersøgelse viste normale forhold, og læge foreslog , at han skulle henvises til sygehuset til nærmere udredning. Dette ønskede han ikke.

Ved konsultation den 27. april 2001 klagede over kortåndethed i forbindelse med bevægelse. Læge henviste til lungemedicinsk klinik, , hvor der blev foretaget en lungefunktionsprøve den 9. maj 2001. Undersøgelsen viste svært nedsat lungefunktion.

I forbindelse med en konsultation den 17. maj 2001, hvor klagede over træthed, henviste læge til samme speciallæge i intern medicin som tidligere havde været undersøgt af. Speciallægen henviste til supplerende undersøgelse på intern medicinsk afdeling, , på grund af et betydelige vægttab. På intern medicinsk afdeling fandtes ikke tegn på en kræftlidelse, hvilket havde været speciallægens mistanke.

Ved en konsultation hos læge den 30. august 2001 klagede over vejrtrækningsbesvær. Læge ordinerede astmamedicin.

Den 18. oktober 2001 konsulterede atter læge på grund af træthed.

Den 20. december 2001 var atter til konsultation hos læge på grund af træthed. Læge konstaterede, at var kortåndet, når han bevægede sig, men ikke når han var i hvile. Læge foreslog et genoptræningsforløb på kommunalt genoptræningscenter.

Ved konsultation den 2. januar 2002 mødte op, ledsaget af sin hustru og datter, og læge fandt, at s tilstand var markant forværret. På grund af s stærkt forværret tilstand blev han efterfølgende samme dag indlagt af læge .

Ved indlæggelsen blev beskrevet som vågen, klar, varm og tør, pæne farver, kronisk medtaget med kortåndethed i hvile. Tilstanden forværredes de følgende dage først og fremmest præget af den meget dårlige lungefunktion og ligeledes af dårlig hjertefunktion. Døden indtrådte den 12. januar 2002.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At læge ikke på et tidligere tidspunkt fandt grundlag for nærmere undersøgelser af s symptomer, trods s forværring i tilstanden, og at hun indlagde for sent.

Det er herved anført, at i perioden fra foråret 2001 til 12. januar 2001 tabte sig 20-30 kg, og at hans tilstand blev tiltagende dårligere, med appetitløshed, træthed, modløshed og tiltagende åndeløshed. Det er endvidere anført, at flere gange i perioden konsulterede læge , der blot henviste til, at var blevet undersøgt på , hvor man havde fundet, at han udover en ikke behandlingskrævende nedsat lungefunktion, var rask.

2. At læge i forbindelse med ordination af inhalationsmedicin og i december 2001 ikke foranledigede en opfølgende lungefunktionsundersøgelse, for at konstatere om s lungefunktion var forværret.

Det er herved anført, at i efteråret konsulterede på grund af, at hans åndenød var så udtalt, at han havde svært ved at klare almindelige dagligdagsfunktioner. Det er endvidere oplyst, at i december 2001 konsulterede læge , hvor han gav udtryk for, at han havde svært ved at trække vejret.

3. At læge den 2. januar 2002 ikke var opmærksom på s symptomer og derfor ikke indlagde ham akut.

4. At ikke i indlæggelsespapirerne den 2. januar 2002 havde anført, at der var ødematøse underekstremiteter, dysphø, forhøjet blodtryk samt konfusion.

5. At læge undlod at informere om hans sygdom, og hvordan han kunne forvente, at forløbet ville blive.

Det er herved anført, at såfremt var blevet informeret om sygdomsforløbet ville funktionsnedsættelsen og trætheden ikke have været et problem, der havde medført gentagne konsultationer hos .

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 27. april til den 20. december 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 16. februar 2001 konsulterede læge på grund af hjerteuro. Læge foretog en objektiv undersøgelse og fandt ved lytteundersøgelse af hjertet og lungerne, at der var normal forhold. Endvidere var blodtrykket normalt, idet det var på 150/80, og virkede alment upåvirket. Læge foreslog nærmere undersøgelse på sygehus, hvilket ikke ønskede, da han ville se situationen an.

Det fremgår videre af journalen, at den 27. april 2001 atter blev tilset af læge , idet han klagede over åndenød ved anstrengelse. Læge fandt ved sin lungeundersøgelse unormale lyde og henviste til videre undersøgelse på lungeklinikken, . Undersøgelserne på lungeklinikken påviste svær nedsat lungefunktion svarende til kroniske følger efter rygning, og som var upåvirkelig af medicinsk behandling.

Endvidere fremgår det af journalen, at den 17. maj 2001 atter henvendte sig til læge , idet han klagede over træthed. Læge henviste til fornyet vurdering hos speciallæge i intern medicin. Speciallægen udførte undersøgelser på mistanke om kræftsygdom, hvilken blev afkræftet.

Ligeledes fremgår det af journalen, at den 30. august 2001 igen konsulterede læge , idet han klagede over vejrtrækningsbesvær. Læge forsøgte behandling med medicin mod astma. Læge fandt endvidere, at der ikke var grundlag for fornyet undersøgelse af lungefunktionen, da resultatet af en sådan undersøgelse ikke ville have nogen yderligere konsekvens.

Herudover fremgår det af journalen, at ved konsultation den 18. oktober 2001 hos læge , klagede over tiltagende træthed og uændret vejrtrækningsbesvær. Læge fandt ved en objektiv undersøgelse, at blodtryk og blodsukker var normalt, og hun var fortsat af den opfattelse, at der ikke var grundlag for fornyet undersøgelse af lungefunktionen.

Det er nævnets vurdering, at der ved konsultationerne i august og oktober 2001 ikke var indikation for fornyet lungefunktionsundersøgelse, idet nedsættelsen af lungefunktionen var resultat af en upåvirkelig kronisk lungelidelse, som kun kunne forventes at forværres gradvist. Endvidere ville en eventuel lungefunktionsundersøgelse ikke indebære nogen behandlingsmæssig konsekvens, og den gradvist forringede tilstand lod sig vurdere tilstrækkeligt ved en sædvanlig objektiv undersøgelse.

Nævnet finder herefter, at læge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet hun relevant vurderede, at der ikke ved konsultationerne i august og oktober 2001 var behov for fornyet lungefunktionsundersøgelse.

Det fremgår videre af journalen, at ved konsultation den 20. december 2001 hos læge fremtrådte mere træt med nedsat dagligt funktionsniveau. Læge foretog en objektiv undersøgelse og fandt, at blodtryk og blodsukker var normalt. Endvidere fandt hun yderligere nedsat lungefunktion, men i øvrigt ikke tegn til anden sygdom. Læge foreslog et genoptræningsforløb på et kommunalt genoptræningscenter, og hun henviste hertil den 28. januar 2001.

Nævnet kan oplyse, at det aktuelle forløb er et klassisk eksempel på den sidste fase med kronisk lungelidelse, som er upåvirkelig af medicinsk behandling. Den gradvise nedsættelse af lungefunktionen som efterhånden kan blive meget nedsat, opleves ofte ikke særlig markant for patienten og familien førend de daglige gøremål, som for eksempel trappegang og havearbejde, bliver vanskelige at udføre. Når lungefunktionen på det tidspunkt undersøges, og den konstateres væsentligt nedsat, kommer det ofte som et chok for både patient og familie, ligesom den herefter ofte hastigt yderligere nedsættelse af lungefunktionen kan opleves uforståelig.

Nævnet finder herefter, at læge i perioden fra den 27. april til den 20. december 2001 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet hun løbende har undersøgt, behandlet og henvist på relevant vis med udgangspunkt i de fremførte symptomer.

Nævnets afgørelse af 3. og 4. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin journalføring og behandling af den 2. januar 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at ledsaget af sin hustru og datter konsulterede læge den 2. januar 2002, og at hans tilstand var markant forværret, idet han var meget påvirket af sin lungesygdom. Læge foretog en objektiv undersøgelse og konstaterede svært nedsat lungefunktion og påvirket almen tilstand. Læge foreslog herefter akut indlæggelse på sygehus, men ønskede i første omgang at vente til næste dag. Imidlertid ombestemte han sig, og læge foranledigede umiddelbart akut indlæggelse samme aften.
Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at hun på indlæggelsessedlen havde anført væske i bughulen (ascites) og mistanke om kræft (obs. neopl.mal.).

Nævnet kan oplyse, at ved akut indlæggelse er det den praktiserende læges opgave at angive henvisningsdiagnosen. Mere specifikke oplysninger om forhøjet blodtryk m.v. er ikke nødvendigt at angive, idet den specialiserede afdeling vil foretage en fuldstændig objektiv undersøgelse.

Nævnet finder herefter, at læge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring og behandling af den 2. januar 2002, idet hun relevant anbefalede akut indlæggelse samt udfærdigede en indlæggelsesseddel, der indeholdt de nødvendige oplysninger.

Nævnets afgørelse af 5. klagepunkt

Praktiserende læge har overtrådt lægelovens 13, stk. 2, ved sin journalføring af informationen til i perioden fra den 27. april 2001 til 2. januar 2002.

Praktiserende læge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information til i perioden fra den 27. april 2001 til 2. januar 2002.

Begrundelse

Af partshøringssvaret fra s datter fremgår det, at læge undlod at informere om hans sygdom, og hvordan han kunne forvente, at forløbet ville blive.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 7 i lov om patienters retsstilling, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne.

Det fremgår af journalen, at læge havde været læge for siden 1984, og at der løbende havde været jævnlig kontakt vedrørende mere vedvarende helbredsklager. Læge havde ordineret vedvarende behandling for forhøjet blodtryk gennem 1999 og 2000, og efter at diagnosen kronisk lungelidelse blev stillet den 17. maj 2001, ordinerede læge ligeledes vedvarende behandling for denne tilstand.

Endvidere fremgår det af journalen, at læge på grund af de vedvarende symptomer forsøgte at behandle på forskellig måde, dels medicinsk og dels med genoptræning.

Det fremgår af læge s udtalelse af 25. juni 2002 til sagen, at hun i forbindelse med undersøgelser foretaget såvel i sin praksis som hos speciallæge, på lungeklinikken og medicinsk afdeling, , drøftede tiltag til forbedring af tilstanden grundigt med . Endvidere anfører læge , at det er sædvanlig rutine, at hun informerer sine patienter om den aktuelle tilstand udfra de foretagne undersøgelser, tilstandens karakter samt behandlingsmuligheder, herunder baggrunden for disse.

Nævnet finder, at såvel henvisningerne til diagnostiske undersøgelser som behandlingsforslagene må have forudsat s accept og aktive medvirken og grundlaget herfor må nødvendigvis have været information om lægens overvejelser, diagnose og forventning til den iværksatte behandling.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at læge ikke informerede om hans sygdom, og hvordan han kunne forvente, at forløbet ville blive.

Det fremgår ikke af journalen, hvad læge informerede om vedrørende hans sygdom.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at en patient, i det omfang denne ønsker det, har krav på information om sin sygdom, herunder mulige komplikationer eller bivirkninger af behandlingen, særligt når der er nærliggende risiko for alvorlige bivirkninger. Informationen skal altid gives forud for behandlingen, og det skal på dette tidspunkt indføres i journalen, at en sådan information er givet.

Nævnet finder herefter, at læge burde have journalført den løbende information, hun gav til om hans sygdom og forløbet heraf.