Klage over behandling medicinsk behandling samt manglende samtykke fra forældre

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på børneafdelingen, <****>, der den 6. og 7. marts 2001 var involveret i behandlingen og informationen af <****>.

Hændelsesforløb

blev født med en hjerneskade (cerebral parese) den 5. maj 1994, og i perioden fra hendes fødsel til foråret 2001 var hun jævnligt indlagt på børneafdelingen, . Indlæggelserne skyldtes primært kraftige krampelignende anfald, luftvejsproblemer samt tilstande med irritation af spiserør og mavesæk.

Den 27. februar 2001 havde pådraget sig et brud i højre ankel ved leg, og hun havde mange smerter som følge heraf, hvorfor hun havde fået Panodil.

Den 5. marts 2001 blev indlagt på børneafdelingen, , og i løbet af natten til den 6. marts 2001 fik hun svær muskelspænding, hvorfor hun blev behandlet med Kloralhydrat (præparat til standsning af kramper). Den 6. marts 2001 om dagen blev det vurderet, at krampeanfaldene var fremkaldt af smertepåvirkning, hvorfor der blev iværksat øget dosis Panodil. Om eftermiddagen var fortsat anspændt, og supplerende smertebehandling med Ibuprofen (smertestillende middel) blev iværksat.

Den 7. marts 2001 om morgenen blev anspændtheden karakteriseret som næsten konstant anfaldsoptræden. For at begrænse muskelanspændtheden blev der påbegyndt behandling med Stesolid. Kl. 9.15 blev temperaturen målt til 42,8. Umiddelbart herefter blev det konstateret, at var afgået ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At den 6. og 7. marts 2001 ikke modtog en korrekt medicinsk behandling, herunder at hun fik Ibuprofen og Kloralhydrat.

Det er herved anført, at havde mavesår.

2. At s forældre ikke blev tilstrækkeligt informeret i forbindelse med behandlingen af , herunder at de ikke blev informeret om medicinordinationerne.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger på børneafdelingen, , der den 6. og 7. marts 2001 var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra den 5. marts 2001, at blev indlagt på grund af uro og gråd. Ca. 1 uge forinden var hun blevet skinnebehandlet for et ankelbrud. blev ved undersøgelsen fundet forpint og muskeløm, medens trommehinder, hjerte, lunger og mave blev fundet normale. Der blev ordineret fortsættelse af den tidligere behandling og dels supplerende smertebehandling med Panodil, dels dæmpning af uro med Stesolid (beroligende middel).

Det fremgår videre af journalen fra den 6. marts 2001, at om natten var plaget af udtalt øget muskelspænding og sitrende trækninger, og at kursusreservelæge derfor ordinerede behandling med 15 g Kloralhydrat som klysma (svarende til 1000 mg aktivt stof).

Nævnet kan oplyse, at Kloralhydrat som klysma er et klassisk velgennemprøvet middel til standsning af kramper. Da krampetilstanden hurtigt skulle brydes, finder nævnet således, at behandlingen med Kloralhydrat var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Videre fremgår det af journalen fra den 6. marts 2001, at om eftermiddagen fortsat var anspændt, samt at lægerne havde mistanke om smertepåvirkning på grund af knoglebruddet i ankelen, hvorfor læge supplerede smertebehandlingen med Ibuprofen.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det er et kendt fænomen, at børn med en hjerneskade som cerebral parese får muskelkramper udløst af uro og smerter, og at vedvarende muskelkramper gør ondt.

Det fremgår af journalen, at tidligere havde haft blodtilblanding i sit opkast. Nævnet er af den opfattelse, at disse blødninger ikke udgjorde nogen kontraindikation for at behandle med Ibuprofen.

Det fremgår videre af journalen, at tidligere havde haft svær respirationspåvirkning. Nævnet kan herved oplyse, at behandling med morfinlignende stoffer, på grund af disses respirationsdæmpende virkning, derfor kunne have givet problemer.

Nævnet finder herefter, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge ordinerede Ibuprofen som supplement til smertebehandlingen med Panodil.

Det fremgår endvidere af journalen, at senere den 6. marts 2001 fik feber og blodtilblandede opkastninger samt hyppige anfald med øget muskelspænding, hvorefter reservelæge ordinerede pause med Ibuprofen og gentagelse af Kloralhydrat som klysma, denne gang med 500 mg aktivt stof.

Det fremgår videre af journalen, at senere på natten fik tiltagende blodige opkastninger, og at reservelæge derfor ordinerede syredæmpende behandling med Losec i en vene og desuden haste blodtype og forlig.

Nævnet finder, at denne behandling var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder herefter samlet, at de læger på børneafdelingen, , der den 6. og 7. marts 2001 var involveret i behandlingen af , har udvist omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De læger på børneafdelingen, , der den 6. og 7. marts 2001 var involveret i informationen af , har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægerne efterfølgende havde informeret s forældre om den iværksatte behandling med Ibuprofen og Kloralhydrat. Dette meddeles til den administrerende overlæge på afdelingen, idet det er denne, som skal forestå instrukser for, hvordan det sikres, at patienten/pårørende bliver informeret efterfølgende.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at kursusreservelæge ordinerede behandling med Kloralhydrat natten til den 6. marts 2001. Endvidere fremgår det af journalen, at læge ordinerede behandling med Ibuprofen kl. 14.00 den 6. marts 2001. Senere samme dag ordinerede 1. reservelæge igen behandling med Kloralhydrat. Det fremgår ikke af journalen, hvilken information der blev givet til forældrene i forbindelse med disse ordinationer.

Det fremgår af lov om patienters retsstilling, at ingen behandling må indledes uden patientens samtykke. Når der, som i dette tilfælde, er tale om et barn under 15 år, er det forældrene, der har kompetence til at give dette samtykke.

Det fremgår endvidere af lov om patienters retsstilling, at en sundhedsperson, når der er tale om et akut behandlingsbehov, kan behandle et barn uden samtykke fra forældrene.

Nævnet finder, at behandlingen med henholdsvis Kloralhydrat og Ibuprofen ville være blevet unødigt forsinket, såfremt lægerne først skulle have indhentet samtykke fra s forældre.

Nævnet finder herefter, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der ikke forud for iværksættelsen af behandling med Kloralhydrat og Ibuprofen blev indhentet samtykke. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægerne efterfølgende havde informeret s forældre om den iværksatte behandling med Kloralhydrat og Ibuprofen. Dette meddeles til den administrerende overlæge på afdelingen, idet det er denne, som skal forestå instrukser for, hvordan det sikres, at patienten/pårørende bliver informeret efterfølgende.