Klage over at egen læge og vagtlæge ikke opdagede menigitis hos 57-årig patient.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 25. april 2002 ved en telefonkonsultation.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 26. april 2002 ved en telefonkonsultation.

Hændelsesforløb

ringede den 25. april 2002 til sin egen praktiserende læge , da han det seneste døgn havde haft høj feber, samt smerter i alle muskler, hvilket læge tolkede som influenza.

Den 26. april 2002 kl. 11.14 ringede til vagtlæge , som fik oplysninger om smerter i lænden, men også i skuldre og nakke. Vagtlæge skønnede, at det drejede sig om en muskel-/skeletlidelse med smerter som følge af en virus.

Ved indlæggelsen den 27. april 2002 blev indlagt på intensivafdeling på efter et ildebefindende, og ved indlæggelse blev han vurderet som rodende og ukontaktbar med punktformede blødninger i huden, men uden tegn på nakke-/rygstivhed. Ved undersøgelse af rygmarvsvæsken fandt man bakterier, og diagnosen blev herefter bakteriel meningitis.

På trods af intensiv behandling med antibiotika, blev tilstanden ikke bedre, og afgik ved døden den 27. april 2002.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at læge den 25. april 2002 telefonisk stillede diagnose influenza uden at foretage en undersøgelse af , samt at læge ved samme lejlighed ordinerede Kodimagnyl, når havde tendenser til mavesår.

2. at vagtlægen den 26. april 2002 ikke foretog en korrekt eller hensigtsmæssig behandling af .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 25. april 2002 ved en telefonkonsultation.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra den 25. april 2002, at læge havde en telefonisk konsultation med , som oplyste, at han havde høj feber, samt stærke smerter i alle muskler, hvilket blev tolket som influenza, og der blev ordineret Panodil.

Ifølge læge s udtalelse til sagen, blev han den 25. april 2002 kl. 11.38 blev ringet op af , som oplyste, at han i det seneste døgn havde haft høj feber, samt smerter i alle muskler, hvilket læge tolkede som influenza.

Det fremgår videre af udtalelsen, at læge havde kendskab til s mave-/tarmsymptomer, hvorfor han ordinerede Panodil (indholdsstoffet paracetamol), og at han ved influenza sædvanligvis ordinerer febernedsættende medicin under en eller anden form.

Det fremgår yderligere af udtalelsen fra læge , at han ud fra de oplysninger han fik af , som han vurderede som tydeligt fuldstændig bevidsthedsklar, fandt, at skønnet var fuldt forsvarligt.

Det er nævnets opfattelse, at de nævnte symptomer tydede på en virusinfektion af influenzalignende type, og at der ikke var antydning af anden og værre sygdom.

På denne baggrund finder nævnet, at læge behandlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 25. april 2002.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 26. april 2002 ved en telefonkonsultation.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at vagtlæge den 26. april 2002 kl. 11.14 talte med , som oplyste, at han havde skulder-, nakke- og lænde-smerter, at han havde været højfebril dagen før, og at han ikke kunne sove for smerterne. På denne baggrund ordinerede vagtlæge ifølge journalen Voltaren Rapid tabletter (gigtmedicin) 50 mg 30 stk. 1 tablet 3 gange dagligt mod smerter.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at benægtede andre symptomer som f.eks. hovedpine, og at han ikke kunne oplyse den eksakte temperatur på konsultationstidspunktet.

Videre fremgår det af udtalelsen, at læge vurderede som velformuleret og klar med en sammenhængende og forståelig oplysning om sygdomsforløbet. Læge skønnede, at det drejede sig om en muskel-/skeletlidelse med smerter som følge af en virusfremkaldt episode med temperaturforhøjelse, som nu var i bedring. Endelig fremgår det af udtalelsen, at ikke ytrede ønske om at blive set i konsultationen, hvilket læge heller ikke skønnede nødvendigt ud fra de foreliggende oplysninger, blandt andet på grund af den gode kontakt.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke var noget i det oplyste, der kunne give mistanke om alvorlig tilgrundliggende sygdom.

Nævnet kan oplyse, at bakteriel meningitis er en sygdom, der udvikles så hurtigt fra helt ukarakteristiske symptomer til livstruende tilstand. Der af kommer at diagnostik og effektiv behandling ofte kommer for sent.

På denne baggrund finder nævnet samlet, at læge behandlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 26. april 2002.