Klage over læges vurdering af patients evne til at køre bil

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 14. juni til den 1. august 2002 på medicinsk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 9. juni 2002 fik under kørsel af erhvervskøretøj i Norge et tilfælde med pludselig indsættende hovedpine bag højre øje efterfulgt af 3 timer, hvor han havde svært ved at huske og følte sig ved siden af sig selv.

Den 13. juni 2002 blev indlagt på medicinsk afdeling, , hvor der blev foretaget akut CT-scanning af hjernen, lumbalpunktur, undersøgelse af øjenbaggrund og blodprøver samt almindelig lægeundersøgelse.

Den 14. juni 2002 blev undersøgt af overlægen, som fandt, at havde haft et forbigående hukommelsestab (transatorisk global amnesitilfælde).

Den 14. juni 2002 sendte overlæge brev til Politis motorkontor med anmodning om stillingtagen til inddragelse af kørekortet. Kørekortssagen blev af politiet forelagt for Embedslægeinstitutionen, som anbefalede den forelagt for Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen udtalte den 18. juli 2002, at man ikke kunne anbefale bibeholdelse af kørekort, og at spørgsmålet om eventuel generhvervelse af kørekort tidligst burde tages op efter 6 måneders symptomfrihed og efter aktuel udtalelse fra behandlende læge.

fik herefter ved brev af 30. juli 2002 fra Politi meddelt, at hans kørekort ikke kunne bibeholdes.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At overlægen i perioden fra den 14. juni til den 1. august 2002 vurderede, at s førerbevis skulle inddrages, tiltrods for at undersøgelsesresultater viste normale forhold.

Det er herved anført, at overlæge tilså den 14. juni 2002, hvor han uden at undersøge ham, oplyste ham om, at han aldrig ville komme til at køre bil igen, idet overlægen havde mistanke om, at havde haft en epileptisk reaktion. Endvidere blev oplyst om, at det imidlertid var en forudsætning for, at førerbeviset blev inddraget, at der var 2 registrerede tilfælde af epileptisk reaktion. Endelig har anført, at overlæge herefter foretog en kort og ikke særlig grundig undersøgelse af hans reaktionsevner, der viste normale forhold.

Nævnets afgørelse af klagen

har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse af i perioden fra den 14. juni til den 1. august 2002, på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 13. juni 2002, at fik foretaget akut CT-scanning af hjernen, lumbalpunktur og blodprøver samt almindelig lægeundersøgelse. Der fandtes helt intakte forhold ved neurologisk undersøgelse for kraft, tonus, bevægelighed samt reflekser i arme og ben, gangfunktion, tå- og hælstand samt undersøgelse af pupilforhold og øjenbevægelser. Der blev samme dag foretaget øjenbaggrundsundersøgelse (oftalmoskopi), som viste normale forhold. Kredsløbet var stabilt, der var ingen feber, og der var ingen gang- eller balanceproblemer. CT-scanningen viste ingen blødninger og i øvrigt normale forhold. Lumbalpunktur gav ingen holdepunkter for hjerneblødning eller blod i rygmarvsvæsken.

Det fremgår af journalen den 14. juni 2002, at overlægen udspurgte om hændelsesforløbet, hvorunder oplyste, at han havde svært ved at huske 3 timer af den køretur, han foretog den 9. juni 2002. Han oplyste, at han erindrede en færgetur med småblunden, og da han skulle i land fra færgen, fornemmede han en slags forvirring, og at han ikke havde check på tingene. Han oplyste endvidere, at han, da han efterfølgende mødte modgående lys på begge sider af bilen, kørte bilen ind til siden, hvor han følte sig underligt tilpas og havde svært ved at styre benene. Overlægen fandt ved klinisk neurologisk undersøgelse intakte forhold, og at var velkoopererende. Overlægen informerede om, at han havde haft et forbigående hukommelsestab (transatorisk global amnesitilfælde), uden at dette umiddelbart kunne karakteriseres nærmere, og overlæge ordinerede supplerende EEG-undersøgelse samt MR-scanning af hjernen med angiosekvenser.

Det fremgår af journalen den 5. juli 2002, at EEG-undersøgelsen viste normale forhold, og det fremgår af journalen den 10. september 2002, at MR-scanningen af hjernen ligeledes viste normale forhold.

Nævnet kan oplyse, at forbigående hukommelsestab (transatorisk global amnesitilfælde) er en tilstand, som hverken er ledsaget af lægelige forandringer ved den neurologiske undersøgelse eller af forandringer ved de laboratoriemæssige undersøgelser.

Det er nævnets opfattelse, at på indlæggelsesdagen den 13. juni 2002 havde fået foretaget en sædvanlig lægelig og neurologisk undersøgelse, som viste normale forhold. Det er endvidere nævnets opfattelse, at overlæge den 14. juni 2002 indgående udspurgte om den passerede episode i Norge. Det er nævnets opfattelse, at overlægen udførte en hurtig neurologisk undersøgelse, som viste normale forhold. Efterfølgende foretog overlæge indgående undersøgelser med blodprøver, lumbalpunktur, EEG-undersøgelse og MR-scanning af hjernen med angiosekvens.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at overlæge i sin undersøgelse af lagde vægt på en nøje beskrivelse af hændelsesforløbet, hvilket er det væsentligste bidrag til diagnosen glemselsepisode.

Nævnet finder på den baggrund, at overlæge foretog korrekte undersøgelser af i perioden fra den 14. juni til den 1. august 2002 på medicinsk afdeling, .

Det fremgår af skrivelse af 14. juni 2002 fra overlæge til Motorkontor, at overlægen bad kontoret om at tage stilling til kørekortspørgsmålet, hvilket var forberedt på.

Det fremgår af epikrisen den 20. juni 2002, at overlægen havde informeret om, at han havde fået foreløbig kørselskarens, og at spørgsmålet om stillingtagen til erhvervskørsel var fremsendt til vurdering via det lokale motorkontor.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at overlægen orienterede om, at han havde et foreløbigt kørselsforbud, og at han således ikke fratog førerbeviset permanent.

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at den endelig stillingtagen til fratagelse af førerbevis foretages af den pågældende politimyndighed.