Klage over fødselsforløb samt manglende information om hindesprængning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 18. januar 2002 på <****>, jf. lov om jordemødre § 11, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af og information til <****> den 18. og 19. januar 2002 på <****>.

Hændelsesforløb

var førstegangsfødende, 19 år gammel og i graviditetsuge 40 + 6 dage, da hun den 18. januar 2002 kl. 12.10 blev indlagt på , på grund af smertefulde veer.

Kl. 19.30 overtog jordemoder varetagelsen af fødslen. Kl. 22.00 var veerne ikke tilfredsstillende, og jordemoder foretog derfor en hindesprængning og udtømte lidt fostervand.

Den 19. januar 2002 kl. 00.21 fødte en pige. Efter moderkagens fødsel blev det konstateret, at der var en stor bristning i skeden, og en tilkaldt læge syede flere uregelmæssige og dybe bristninger i både skedens bag- og sidevægge.

Den 24. januar 2002 blev udskrevet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At ikke modtog en korrekt behandling af jordemoder i forbindelse med hendes fødsel den 18. og 19. januar 2002, herunder at hun foretog hindesprængning uden s samtykke og ikke registrerede, at barnet var stjernekigger, samt ikke tilkaldte læge med henblik på kejsersnit.

Nævnets afgørelse af klagen

Jordemoder har overtrådt lov om jordemødre § 11, stk. 1. ved sin journalføring af behandlingen af den 18. januar 2002 på .

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre eller lov om patienters retsstilling ved sin behandling af og information til den 18. og 19. januar 2002 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra den 18. januar 2002 kl. 12.10, at fosterhjertelyden ved indlæggelsen var god, og at hovedet stod fast i bækkenindgangen. Der kunne gennem livmodermunden føles en lille spændt hindeblære. Det fremgår endvidere af journalen, at livmoderhalsen var udslettet, og at livmodermunden var 2 cm åben (fuldt åben er 10 cm).

Det fremgår endvidere af journalen, at jordemoder overtog behandlingen af den 18. januar 2002 kl. 19.30. Kl. 20.00 beskrev jordemoder fortsat veerne som lidt uregelmæssige. Hun lyttede til hjertelyden hos fosteret, som var god, og hun foretog en indvendig undersøgelse (vaginal eksploration) af , hvorved hun fandt, at livmodermunden (orificium) var åben 4-5 cm. Videre fremgår det af journalen, at gerne ville gå rundt.

Det er nævnets opfattelse, at der var tegn på en langsom fremgang i fødslen fra kl. 14.30. En normal fødsel vil have et jævnt fremadskridende forløb. Det vil sige, at i takt med at veerne tiltager i styrke, hyppighed og varighed, vil livmodermunden blive mere og mere åben, og hovedet vil trænge længere og længere ned i fødselskanalen (bækkenet). Som en meget generel tommelfingerregel kan man sige, at førstegangsfødende normalt åbner sig med 1 cm/time.

Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at måtte gå lidt rundt, trods den manglende fremgang i fødslen.

Det fremgår videre af journalen, at jordemoder igen foretog en indvendig undersøgelse af kl. 22.00, hvorved hun fandt, at livmodermunden var 5 cm åben, hvorefter hun prikkede hul på fosterhinderne med udtømmelse af en lille skylle klart fostervand. Videre fremgår det af journalen, at fosterets hjertelyd var normal, og at veerne var svækkede.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at stimulere veaktiviteten ved at prikke hul på fosterhinderne.

Ifølge blev hun ikke informeret om, at jordemoder ville prikke hul på fosterhinderne.

Ifølge jordemoder informerede hun om, at hun ville prikke hul på fosterhinderne. Undersøgelsen blev, ifølge jordemoder , foretaget af to omgange, således at jordemoder først foretog en indvendig undersøgelse af , hvorefter hun informerede om, at hun ville prikke hul på fosterhinderne. Herefter foretog jordemoder endnu en indvendig undersøgelse af , og i forbindelse med denne prikkede hun hul på fosterhinderne.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet det tilstrækkeligt godtgjort, at jordemoder informerede om, at hun ville prikke hul på fosterhinderne, inden hun påbegyndte den anden indvendige undersøgelse, eller mens undersøgelsen pågik.

Det fremgår dog ikke af journalen, at jordemoder informerede om, at hun ville prikke hul på fosterhinderne, og at accepterede dette. Nævnet finder, at jordemoder burde have journalført dette.

Det fremgår af journalen, at jordemoder kl. 23.20 fandt livmodermunden åben for 7 cm, og barnets hoved var trængt længere ned i bækkenet til lidt under midten, og fosterets hjertelyd var god (angivet med ++ på partogrammet). Det fremgår videre, at undersøgelsen kl. 23.20 var normal og viste fin fremgang i forløbet.

Videre fremgår det af journalen, at livmodermunden kl. 23.40 var åben for 10 cm (fuldt åben), og at barnet var trængt ned gennem bækkenet og stod med hovedet (caput) på bækkenbunden.

Nævnet er af den opfattelse, at denne del af forløbet gik meget hurtig, men at det ikke kan karakteriseres som unormalt.

Det fremgår videre af journalen, at kl. 23.40 pressede spontant, og at barnets hoved kom jævnt bedre frem (jordemoderen kunne se mere og mere af barnets hoved i gennemskæringen - skedeåbningen).

Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at , i forbindelse med at hun pressede, fik ilt på maske med henblik på at optimere iltforsyningen til barnet i presseperioden.

Det fremgår af journalen fra den 19. januar 2002 kl. 00.10, at jordemoder opsatte et ve-stimulerende drop (S-drop) efter, at havde presset i ½ time, idet veerne var aftagende i styrke (varighed) og hyppighed, og barnets hoved kom langsommere frem. Nævnet finder, at dette var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Videre fremgår det af journalen, at den 19. januar 2002 kl. 00.21 fødte en levende pige i 1. uregelmæssige baghovedstilling (har nakken ned bagtil og ansigtet opad med ryggen til venstre), som straks skreg. Videre fremgår det af journalen, at der ved inspektion af kønsorganerne efter fødslen af moderkagen blev fundet en stor bristning i skeden.

Det er nævnets vurdering, at uregelmæssig hovedstilling ikke i sig selv indikerer, at der skal anlægges et klip i mellemkødet (episiotomi), foretages forløsning med sugekop eller foretages et kejsersnit.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er ualmindeligt, at der fremkommer bristning i skeden, når barnet fødes i en uregelmæssig stilling, da hovedet fylder på en anden måde end normalt.

Nævnet finder således samlet, at jordemoder har udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af den 18. og 19. januar 2002.

Nævnet finder dog, at jordemoder burde have journalført den information, hun gav i forbindelse med, at hun prikkede hul på fosterhinderne.

Afgørelsen er truffet af et flertal. Nævnsmedlemmerne og har afgivet følgende mindretalsudtalelse:

"Information om anlæggelse af HSP gives og forudsættes implicit i behandlingen og dokumentationen heraf".