Klager over forkert behandling ved fødslen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder for hendes behandling af den 12. maj 2001 på fødeafdelingen, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 12. maj 2001 på fødeafdelingen, .

Sagsnummer:

0235606

Offentliggørelsesdato:

1. december 2003

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger, Jordemødre

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 12. maj 2001 på fødeafdelingen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 12. maj 2001 på fødeafdelingen, <****>.

Hændelsesforløb



var andengangsfødende, 33 år gammel og i graviditetsuge 42, da hun den 12. maj 2001 kl. 4.00 blev indlagt på fødeafdelingen, , på grund af vandafgang. havde tidligere født ved kejsersnit.

Ved indlæggelsen blev undersøgt af en jordemoder, som fandt, at livmoderhalsen var væk, og at åbningen i livmoderen var passabel for en finger.

Kl. 7.30 overtog jordemoder behandlingen af og fandt uregelmæssige veer og god hjertelyd. I timerne herefter var der kun langsom fremgang i fødslen, og kl.16.00 tilkaldte jordemoder overlæge og en klinisk jordemodervejleder. Overlæge anlagde en blød kop, men da fosterets hoved ikke fulgte med ud, skiftede overlæge herefter til en hård kop.

Kl. 16.47 fødte en levende pige, som var slap, hvorfor hun straks blev overgivet til en børnelæge. Pigen blev behandlet på neonatalafdelingen, , indtil den 15. maj 2001, hvor hun kunne overflyttes til en anden afdeling.

Den 23. maj 2001 blev og pigen udskrevet.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At ikke fik en korrekt behandling under fødslen, idet barnet under fødslen ikke fik ilt nok og derfor ikke udvikler sig normalt.

Nævnets afgørelse af klagen


Jordemoder har overtrådt lov om jordemødre § 8, stk. 1 ved sin behandling af den 12. maj 2001 på fødeafdelingen, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 12. maj 2001 på fødeafdelingen, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge havde sikret sig, at den vestimulerende medicin var løbet ind i , da vearbejdet klinisk var skønnet til at være dårligt.

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at jordemoder den 12. maj 2001 kl. 7.30 undersøgte og fandt, at der var uregelmæssige veer, en god hjertelyd, ingen fremgang i fødslen og siven af klart fostervand.

Det fremgår videre af journalen, at jordemoder kl. 8.30 opsatte et vestimulerende drop og samtidig hermed påsatte en CTG (kontinuerlig registrering af fosterhjerteaktivitet sammenholdt med veerne). CTG en viste tiltagende sammentrækninger med 2-3 minutters interval. Jordemoder fandt, at spændte meget og konfererede derfor med vagthavende læge med henblik på smertelindring. Den vagthavende læge ordinerede herefter rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade), som blev anlagt kl. 11.00 ifølge journalen.

Det fremgår endvidere af journalen, at fosterets hjerteaktivitet kl. 12.10 blev påvirket (lidt bredde vesynkrone decelerationer) i forbindelse med blodtryksfald hos (95/48). Der blev givet medicin herfor (Efedrin 5 mg i.v), og en narkoselæge blev kontaktet. Kl. 12.30 var blodtrykket fortsat lavt, men blev accepteret af narkoselægen som normalt.

Det fremgår videre af journalen, at livmodermunden kl. 12.30 var 7 cm åben (fulgt åben er 10 cm). For at få en så nøjagtig registrering af barnets hjertelyd som mulig, påsatte jordemoder intern elektronisk overvågning. Kl. 14.20 noterede jordemoder , at tilstanden var uændret. Ved den indvendige undersøgelse var livmodermunden nu 8 cm åben, og hjertelyden faldt, når lå på venstre side, hvorfor jordemoder gav ilt og vendte til højre sideleje, hvorefter hjertelyden igen var normal.

Det fremgår af journalen, at jordemoder kl. 15.20 fortsat fandt, at der var påvirket hjertelyd, nemlig vesynkrone decelerationer med et lidt sent præg (dyk i fosterets puls i forbindelse med og lidt efter en ve).

Nævnet kan oplyse, at det er normalt, at der sker dyk i fosterets puls under en ve (vesynkrone decelerationer), når blot fosterets puls retter sig hurtigt igen umiddelbart efter veen. Hvis kurven har et sent præg betyder det, at fosterets puls er lidt sen om at rette sig igen efter veen.

Det fremgår af journalen, at jordemoder kl.16.00 tilkaldte overlæge og en klinisk jordemodervejleder, som foretog forløsning af barnet ved hjælp af sugekop.

Nævnet er af den opfattelse, at jordemoder kl. 12.10, da både blodtrykket faldt hos , og hjertelyden faldt hos barnet, burde have orienteret sin kliniske jordemodervejleder eller den vagthavende læge om forløbet. Da hjertelyden igen faldt kl. 14.30 og ikke rettede sig, men afveg fra det normale forløb, finder nævnet, at jordemoder kort tid herefter og i hvert fald kl. 15.10 burde have tilkaldt såvel den kliniske jordemodervejleder som den vagthavende læge.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det er en jordemoders pligt at tilkalde en læge ved afvigelser fra det normale forløb med henblik på en vurdering af forløbet.

Nævnet finder således samlet, at jordemoder ikke behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 12. maj 2001.

For så vidt angår den lægelige behandling af , fremgår det af journalen, at overlæge blev tilkaldt kl. 16.00. Han fandt, at der vedrørende fosterhjerteaktiviteten "var noget dybe lidt sene decelerationer, men med pæn variabilitet". Overlæge fandt herefter indikation for forløsning af barnet med sugekop for at afkorte fødslen.

Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge fandt indikation for en forløsning med sugekop.

Det fremgår af journalen, at overlæge anlagde en blød kop fra starten, men da barnets hoved ikke fulgte tilstrækkeligt hurtigt ned gennem fødselsvejen, anlagde han i stedet en hård sugekop.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at en hård sugekop sidder fastere, og man kan derfor trække mere effektivt på koppen.

Det fremgår af journalen, at barnets hoved efter to træk med den bløde kop og tre træk med den hårde kop var trukket ned på bækkenbunden.

Nævnet er af den opfattelse, at det er normalt at fortsætte en forløsning med en sugekop over fire til seks træk, hvis der er fremgang i forløbet, det vil sige, hvis barnets hoved følger med ned under proceduren.

Det fremgår videre af journalen, at det vestimulerende drop på et tidspunkt blev afklemt ved indløbet til hånden. Den vestimulerende medicin løb ind i et andet drop, og fik således ikke vestimulerende medicin.

Nævnet er af den opfattelse, at det forhold, at dropslangen blev afklemt i tilslutning til presseperioden, må betegnes som et hændeligt uheld.

Nævnet finder således samlet, at overlæge behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge i forbindelse med, at der ikke i en længere periode var nævneværdige veer, og at barnets hoved stod i gennemskæringen i 10 minutter, havde sikret sig, at dropslangen ikke var afklemt, idet korrektionen af afklemningen formentlig kunne have forkortet forløsningen.