Klage over anvendelse af en defekt sugekop

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder A og jordemoder B for deres behandling af <****> den 20. september 2001 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 20. september 2001 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 20. september 2001 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 9. juni 2002 ved telefonkonsultationen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 9. juni 2002 på <****>.

Hændelsesforløb

var 20 år, førstegangsgravid og gravid i uge 41+3, da hun kl. 1.15 den 20. september 2001 blev indlagt med tiltagende veer på . Hun blev modtaget og behandlet af jordemoder A indtil vagtskiftet kl. 7.50, hvor jordemoder B tog over. Der var langsom fremdrift af fødslen, og kl. 7.25 blev den vagthavende læge orienteret af jordemoderen.

Overlæge fandt, at der var indikation for forløsning med sugekop, da fosteret lå i uregelmæssig hovedstilling. Reservelæge startede med at anlægge en helt blød kop, som ikke sluttede tæt, hvorefter overlæge tog over med halvhård kop, der ikke gav træk nok, hvorfor han skiftede til hård kop.

Kl. 8.00 fødte en velskabt pige efter, at der var blevet anlagt klip i mellemkødet.

Den 9. juni 2002 kl. 12.00 ringede til lægevagten på grund af blødning og mistanke om truende abort, og vagtlægen tilrådede, at hun så tiden an. Kl. 12.40 ringede hun igen til lægevagten og talte med vagtlæge , som tilrådede hende at komme til vurdering i lægevagtskonsultationen. Kl. 14.16 blev undersøgt af en vagtlæge, som henviste hende til gynækologisk afdeling, .

Den 9. juni 2002 blev undersøgt af reservelæge , som foretog ultralydsscanning i skeden, der viste en tom livmoder. skulle komme til kontrolundersøgelse et par dage senere, eller hvis hun blev utilpas.

Den 11. juni 2002 henvendte sig på , idet hun mente, at hun skulle have en anti-D, da hendes blodtype var rhesus negativ.

Den 13. juni 2002 blev undersøgt på gynækologisk afdeling, hvor en scanning ikke viste tegn på graviditet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At den 20. september 2001 ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med fødslen, herunder at der blev anvendt en defekt sygekop.

2. At den 9. juni 2002 ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge , idet han henviste hende til konsultation hos vagtlægen.

har anført, at vagtlægen ved konsultationen ikke kunne gøre andet end at sende hende til gynækologisk afdeling.

3. At den 9. juni 2002 ikke modtog en korrekt behandling på gynækologisk afdeling, , idet hun ikke fik en rhesus negativ indsprøjtning efter aborten.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Jordemoder A og jordemoder B har ikke overtrådt lov om jordemødre ved deres behandling af den 20. september 2001 på .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 20. september 2001 på .

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 20. september 2001 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 20. september 2001, at var gravid i uge 41+3, at hun kl. 1.15 kom ind på , på grund af veer, som var tiltaget i løbet af aftenen, og at der var god hjertelyd. Af samme journalnotat fremgår det, at jordemoder A fandt, at fosteret stod i hovedstilling, at livmoderhalsen (collum) var udslettet, at livmodermunden (orificium) var 3 cm åben (fuldt åben er 10 cm). fik herefter et afføringsmiddel (klyx). Videre fremgår det, at der ikke havde været vandafgang.

Det fremgår videre af journalen af den 20. september 2001, at kl. 2.15 gik lidt rundt, og at jordemoder A fandt, at kl. 3.30 klarede veerne flot, at livmodermunden var 5 cm åben. Jordemoder A fyldte herefter badekarret. Af samme journalnotat fremgår det, at jordemoder A kl. 5.00 fandt, at der var god hjertelyd, og at livmodermunden var 8 cm åben. Kl. 5.20 kom op af karret for at lade vandet, og kl. 5.35 fandt jordemoder A, at der var god hjertelyd, og at livmodermunden var 8 cm åben. Hun punkterede herefter hindeblæren med udtømmelse af en lille skylle klart fostervand, og blev lejret i sideleje, og der var fortsat god hjertelyd hos fosteret. Videre fremgår det af notatet, at kl. 6.20 fik tømt blæren med kateter, at fosteret stod bagtil på issen (med trekantede fontanelle), og at der i knæleje var en god hjertelyd. Det fremgår endvidere, at kl. 6.30 småpressede, og at hun kl. 6.45 pressede effektivt, at der på grund af et stort barn blev opsat et vestimulerende drop (S-drop), som hurtigt blev skruet op, og at jordemoder A kl. 7.25 orienterede den vagthavende læge om dårlig fremdrift af fødslen.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder har pligt til at orientere lægen ved afvigelser fra det normale fødselsforløb. Nævnet finder, at jordemoder A har gjort dette, da der ikke længere var fremdrift af fødslen.

Af journalen af den 20. september 2001 fremgår det, at kl. 7.40 fik lokalbedøvet bækkenbunden (pudendusblokade).

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at jordemoder A har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. september 2001 på .

Af journalen af den 20. september 2001 fremgår det, at kl. 7.48 havde presset aktivt uden fremgang det sidste stykke tid, at fosteret lå i en uregelmæssig hovedstilling, og at overlæge fandt, at der var indikation for at forløse med sugekop. Videre fremgår det, at reservelæge startede med at anlægge sugekop, og idet en mellemste halvblød sugekop ikke var tilgængelig, blev der anlagt en helt blød kop. Af samme notat fremgår det, at fosterets hoved ikke ville med ned, hvorfor overlæge overtog. Kort tid efter ville den bløde kop ikke slutte til fosterets hoved på grund af en kantet hævelse på hovedet (fødselssvulst), og overlæge prøvede i stedet med en lille halvhård kop, men dette gav ikke træk nok. Det fremgår videre, at overlæge skiftede til en hård kop, at den ved første træk gik fra hinanden, idet kæden gik løs, at den blev samlet på ny, så man var sikker på, at splitten var i kæden, men at den igen gik fra hinanden. Fosterets hjertelyd var hele tiden god. Ifølge journalnotatet var problemet, at man på grund af den uregelmæssige hovedstilling ikke kunne få fosterets pande fri af skambenet (symfysen), da der var et højt mellemkød (perinium). Der blev derfor anlagt et klip i mellemkødet (episiotomi), og efter dette lykkedes det at presse fosterets hoved frem, og jordemoderen overtog den resterende forløsning.

Nævnet kan oplyse, at et barn i uregelmæssig baghovedstilling, som det var tilfældet her, gør, at barnet passer dårligt ned i fødselsvejen og det er kendt, at fødsler af børn i denne stilling trækker ud og ofte kræver klip i mellemkødet og sugekop for at forløse barnet.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en hård kop er kendetegnet ved, at den suger sig mere fast til barnets hoved, og man kan således trække hårdere på den end på en blød kop. Da det ofte er nødvendigt at trække hårdt på en uregelmæssig baghovedstilling, finder nævnet, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at overlæge anvendte en hård kop.

For så vidt angår den defekte sugekop finder nævnet, at der var tale om en mekanisk fejl ved sugekoppen og et hændeligt uheld, som ingen speciel sundhedsfaglig person kan kritiseres for.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at reservelæge og overlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 20. september 2001 på .

Det fremgår endvidere af journalen af den 20. september 2001, at jordemoder B overtog forløbet, at hun fandt, at fosterets hjertelyd var fin, at der var langsom fremgang, og at den ene kop efter den anden røg af. Af samme notat fremgår det, at der kl. 7.55 var fin hjertelyd, at der blev anlagt klip i mellemkødet af overlæge , at fosterets hoved kom langsomt frem, at der blev forsøgt med en hård kop, som også røg af, og at blev opfordret til at presse kraftigt. Kl. 8.00 fødte en lille pige, som blev født med ansigtet opad, og fik en Apgar Score på 10 efter både ét og ti minutter.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige kategorier, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve, og musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maksimale Apgar Score er 10.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at jordemoder B har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. september 2001 på .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 9. juni 2002 ved telefonkonsultation.

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 9. juni 2002, at kl. 12.00 kontaktede vagtlægen med oplysning om, at hun havde konstateret graviditet var 14 dage forinden, og at der var noget galt samt at hun blødte kraftigt og havde menstruationslignende smerter. Af samme notat fremgår det, at hun ville se tiden an i løbet af dagen og ringe ved forværring, at hun var klar over, at det var en abort, og at hun havde en aftale med en gynækolog den følgende dag.

Det fremgår videre af journalen af den 9. juni 2002, at atter kontaktede vagtlægen kl. 12.41, idet hun blødte kraftigere, og at vagtlæge vurderede, at hun skulle komme til vurdering i konsultationen i.

Ifølge læge s udtalelse til sagen valgte han i første omgang at henvise hende til lægevagtkonsultationen med henblik på stillingtagen til, om hun skulle undersøges af en gynækolog med det samme, eller om det kunne vente til den aftale kontrol den følgende dag.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at læge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. juni 2002 ved telefonkonsultationen, idet han efter nævnets opfattelse relevant henviste hende til undersøgelse i lægevagtskonsultationen.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 9. juni 2002 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 9. juni 2002, at var blevet henvist fra lægevagten på grund af spontan abort. Af samme notat fremgår det, at havde haft sidste menstruation den 7. april 2002, at første graviditetstest havde været positiv 2½ uge forinden, og at hun havde været hos egen læge, som angiveligt havde set en graviditet med et foster på 8 mm. Videre fremgår det, at hun to-tre dage forinden var begyndt at småbløde, at der kom en brun og ildelugtende masse ud, at hun dagen forinden havde fået en frisk blødning og klumper, og at hun denne dag også havde menstruationssmerter. Ellers var hun upåvirket og ikke svimmel. Det fremgår videre af notatet, at reservelæge ved gynækologisk undersøgelse fandt, at slimhinderne var naturlige, at der var gammelt blod i toppen af vagina og fra livmodermunden (orificium), som var lukket, og at det ikke var ildelugtende. Endvidere fremgår det, at reservelæge tog en prøve for Klamydia og andre bakterier. Hun fandt, at livmoderen ikke var forstørret eller øm. Ultralydsundersøgelse viste ifølge notatet, at livmoderen var tom uden tegn på graviditet. Reservelæge konkluderede, at der var tale om en komplet abort, og skulle komme til kontrolundersøgelse et par dage senere, og hun skulle henvende sig ved tiltagende frisk blødning eller, hvis hun blev utilpas.

Nævnet kan oplyse, at anti-D gives til kvinder, der er rhesus negative, når de har født et rhesus positivt barn, eller hvis de har haft en abort efter ca. 10. uge. Behandlingen gives for at forebygge rhesussygdom i forbindelse med en eventuel senere graviditet.

Nævnet kan videre oplyse, at mange kvinder (såvel rhesus-negative, som rhesus-positive) aborterer tidligt i graviditeten, ofte før en graviditet er blevet erkendt, eller kort efter at graviditeten er erkendt. Nævnet kan endvidere oplyse, at der ikke er medicinsk bevis for, at det er nødvendigt at give anti-D til disse kvinder, og det er derfor efter nævnets opfattelse ikke en fejl, såfremt behandling med anti-D på et så tidligt stadie af en graviditet ikke gives.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at reservelæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. juni 2002 på .