Klage over at overlæge på operationsdagen afviste at operere fejlstilling af tå

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 12. december 2001 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 5. januar 1998 blev henvist af en praktiserende speciallæge i ortopædkirurgi til ortopædkirurgisk afdeling, , med henblik på at få vurderet fejlstillingen af storetåen på begge fødder.

fik den 29. maj 2000 foretaget et operativt indgreb (Chevron osteotomi) på venstre fod på ortopædkirurgisk afdeling, . Såvel operationen som efterforløbet var uden komplikationer.

ønskede herefter ligeledes en operativ korrektion på højre fod.

Operationen blev planlagt til den 31. oktober 2001 med en forudgående vurdering i ambulatoriet den 29. oktober 2001. Den 26. oktober 2001 blev det imidlertid konstateret, at den planlagte operationsdato ikke kunne overholdes på grund af operatørens fravær.

Den 29. oktober 2001 mødte op i ortopædkirurgisk afdeling, , hvor der blev gjort forberedelser til indgrebet. fik da at vide, at operationen først kunne gennemføres den 12. december 2001.

Den 12. december 2001 mødte op til det operative indgreb på ortopædkirurgisk afdeling , hvor hun fik præmedikation forud for bedøvelse og blev gjort klar til forløbet. Efter at overlæge på dette tidspunkt havde vurderet fodstillingen, fandt han, at der ikke var operationsindikation. Han meddelte herefter , som nu var præmedicineret, at han ikke ville operere hendes fod.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At overlæge vurderede, at ikke havde behov for en operation af sin højre fod kort før, at han skulle være gået i gang med operationen.

Det er herved anført, at den pågældede dag var mødt op fastende, at hun havde fået beroligende medicin, var blevet lagt i seng og kørt ned til ”venteposition”, da lægen kom og meddelte hende, at han ikke ville operere. Det er desuden anført, at lægen ikke ville lytte til s argumenter om, at en tilsvarende operation af hendes venstre fod havde bedret denne.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med hans behandling af den 12. december 2001 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 29. oktober 2001 samt overlæge s udtalelse til sagen, at han ikke foretog nogen klinisk vurdering eller vurdering af indikationen for det planlagte indgreb i forbindelse med forundersøgelsen af den 29. oktober 2001.

Det er til sagen oplyst, at arbejdet i afdelingen er tilrettelagt således, at en patient som er indstillet til operation kommer til forundersøgelse med journaloptagelse. Endvidere gennemføres en samtale med den læge, som skal foretage operationen. Såfremt det var en anden læge, som stillede indikationen, kan operatøren således selv bekræfte operationsindikationen på dette tidspunkt.

Det fremgår af journalen den 15. september 2001, at fik en tid til den 29. oktober 2001 med henblik på klargøring ved overlæge .

Det fremgår af journalen den 12. december 2001, at overlæge først så kort før operationen, og at han her aflyste operationen, da han fandt, at der ikke var indikation for den pågældende operation.

Det fremgår af sagen, at var gjort klar til operationen, herunder at hun var præmedicineret, da overlæge undersøgte hende og herefter aflyste operationen.

Nævnet finder, at en læge ved tilrettelæggelsen af sin behandling bør sikre sig, at patienten ikke bliver udsat for unødvendig medicinering. Operatøren bør således forud for præmedicinering før en planlagt operation sikre sig, at han ligeledes finder indikation for operationen, såfremt patienten er indstillet til operation af en anden læge.

Nævnet finder herefter, at overlæge ikke har levet op til almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med tilrettelæggelsen af forundersøgelsen af , idet han ikke sikrede sig, at han fik lejlighed til at foretage en klinisk vurdering samt vurdering af indikationen i god tid forud for den planlagte operation af .

Det fremgår af journalen den 12. december 2001, at overlæge fandt, at der ikke var indikation for at foretage den planlagte knystoperation, da der ikke var eller havde været smerter på knyststedet, da der var god bevægelighed i storetåens grundled, da der ingen tegn var på sygelige tilstande, og da fejlstillingen tillige var moderat. Idet der samtidig var risiko for følger efter en operation, ville han ikke operere, hvilket han meddelte .

Nævnet kan oplyse, at en speciallæge har et selvstændigt ansvar for indikationen for en planlagt operation, uanset om en anden læge tidligere har fundet indikation for den pågældende operation.

Nævnet kan videre oplyse, at det normalt kun anbefales at udføre knystoperationer, hvis der er smertegener fra knyststedet, idet der kan opstå komplikationer til operationen, som kan give vedvarende smerter såsom forfodsnedsynkningssmerter eller smerter og føleændringer i operationsaret, ligesom der kan opstå nedsat bevægelighed i storetåen. Indikationen for et indgreb kan også være afhængig af, om den behandlende læge mener, at patientens forventninger til behandlingsresultatet er realistiske, og at patienten har forstået risikoen for komplikationer.

Nævnet finder herefter, at overlæge har levet op til almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sit valg af at undlade at foretage den planlagte operation den 12. december 2001.