Klage over behandling af godartet hjernesvulst, herunder, at der blev indlagt ventil, og at der ikke blev foretaget akut operation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på neurokirurgisk afdeling <****>, som var involveret i behandlingen af <****> den 18. december 2000.

 

Hændelsesforløb

Den 18. december 2000 blev indlagt på neurokirurgisk afdeling , som ”halvakut” patient. Hun var henvist fra neurologisk afdeling, , da hun i en 3 måneders periode havde haft tiltagene højresidig hovedpine med turevise forværringer. Der havde været forekomst af zig zag-agtige lysglimt (obscuartioner) samt aftagende hørelse på højre øre. En MR og CT-scanning med kontrast havde vist en knude i højre side af hjernen, som blev opfattet som en godartet bindevævsknude på høre/balancenerven (acusticus neurinom).

1. reservelæge konfererede samme dag med overlægen i neurokirurgi , og de nåede frem til, at der var indikation for anlæggelse af en ventil før den endelige operation med fjernelse af bindevævsknuden. blev herefter informeret om, at den endelige operation skulle foregå på enten eller , hvor denne behandling var centraliseret. blev endvidere informeret om formål og teknik samt risici ved anlæggelse af ventil.

I fuld narkose foretog 1. reservelæge den 18. december 2000 anlæggelse af ventil. Operationen forløb uden komplikationer. Samme dag blev der endvidere skrevet en henvisning til og henvisningen blev faxet.

Den 19. december 2000 var velbefindende, og hendes hovedpine i højre side var forsvundet. blev udskrevet til hjemmet den 21. december 2000.

Den 7. februar 2001 blev opereret endeligt på for sin godartede bindevævsknude på høre/balancenerven (acusticus neurinom).

fik efterfølgende en lammelse i højre side af ansigtet (facialis parese).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne ikke overførte akut til operation på .

Det er herved anført, at lægerne på trods af anmodning herom nægtede at overføre direkte til , men at de derimod indlagde en ventil, som skulle fungere som smertenedsætter, indtil operationen fandt sted. Det er videre anført, at svulsten voksede så meget i de to måneder, mens ventede på operationen, at hun har fået en lammelse i ansigtet, som medfører, at hun har problemer med at tale, at hendes ene øje ikke fungerer, og at hun ikke kan smile.

Nævnets afgørelse af klagen

De læger på neurokirurgisk afdeling , som var involveret i behandlingen af den 18. december 2000 har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 18. december 2000, at havde haft tiltagende symptomer igennem de foregående 3 måneder. De fremgår videre, at en MR-skanning viste en godartet bindevævsknude på høre/balancenerven (højresidigt akustikus neurinom) samt udtalt øget tryk i hjernens væskefyldte hulrum (hydrocefalus) forårsaget af samme godartede bindevævsknude på høre/balancenerven. Lægerne fandt, at s symptomer var foreneligt med disse fund.

Nævnet kan oplyse, at den vandige væske som findes i hjernens hulrum, produceres dagligt i en mængde på cirka ½ liter. Væsken transporteres i et fast mønster gennem hulrum og kanaler i hjernen for at nå ud på hjernens overflade, hvor væsken føres tilbage i blodstrømmen. En bindevævsknude på høre/balancenerven kan medføre øget tryk i hjernens væskefyldte hulrum ved at komprimere et af disse hulrum beliggende i lillehjernen ved siden af bindevævsknuden. Dette er en kendt komplikation til bindevævsknuder på høre/balancenerven.

Nævnet kan videre oplyse, at denne type øget tryk i hjernens væskefyldte hulrum, hvor en af hjernens hulrum eller kanaler er komprimeret (obstruktiv hydrocefalus), er en potentielt livstruende tilstand. Udover risiko for liv kan tilstanden ubehandlet medføre varige skader på hjernen.

Det fremgår af journalen den 19. december 2000, at var velbefindende efter operationen med indlæggelse af en ventil, og hovedpinen i højre side var forsvundet.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant at behandle s øgede tryk i hjernens væskefyldte hulrum med anlæggelse af en ventil, som skaffede afløb for hjernevæsken fra hulrummene med forhøjet tryk til bughulen. Det er videre nævnets vurdering, at behovet for ventilanlæggelsen bekræftes af dens hurtige effekt på s hovedpine.

Nævnet kan oplyse, at akustikus neurinomer er langsomt voksende godartede bindevævsknuder, og patienter med akustikus neurinomer henvises elektivt (ikke akut) til den centraliserede kirurgiske funktion for behandling af akustikus neurinomer (et samarbejde mellem øre-næse-hals afdelingen på og neurokirurgisk afdeling på ).

Det er nævnets vurdering, at henvisningsprocessen ikke blev forsinket af neurokirurgisk afdeling , idet henvisning blev sendt den 20. december 2000, to dage efter s indlæggelse på afdelingen.

Nævnet kan oplyse, at en operation for akustikus neurinomer af den størrelse som havde må forventes at medfører ansigtslammelse hos cirka 50% af de opererede patienter.

Det er nævnets vurdering, at der ikke er belæg for at antage, at s akustikus neurinom er vokset væsentligt i perioden fra henvisning fra neurokirurgisk afdeling til operationen den 7. februar 2001.

Det er videre nævnets vurdering, at der ikke er belæg for at antage, at anlæggelsen af en ventil forud for operation for akustikus neurinom øgede risikoen for en ansigtslammelse. Ansigtslammelsen må derimod hovedsagelig antages at være forårsaget af en skade på ansigtsnerven (nervus faciafis) under operationen, hvor akustikus neurinomet blev fjernet.

Nævnet finder på denne baggrund, at de læger på neurokirurgisk afdeling , som var involveret i behandlingen af den 18. december 2000 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.