Klage over manglende diagnosticering af brud (håndrod)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 19. januar 2002 i skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 26. januar 2002 i skadestuen, <****>.

Hændelsesforløb

henvendte sig den 19. januar 2002 på skadestuen, , fordi han aftenen i forvejen var gledet på isen og havde slået venstre håndled. Han blev i skadestuen undersøgt af reservelæge , der på baggrund af sin undersøgelse ikke fandt grundlag for at foranstalte røntgenundersøgelse, men ordinerede aflastning og elastikbind samt panodil mod smerter.

På grund af fortsatte smerter henvendte sig den 26. januar 2002 på ny i skadestuen, , hvor han blev undersøgt af reservelæge , der på baggrund af sin undersøgelse ordinerede en røntgenundersøgelse. Røntgenbilledet viste ikke brud, men muligvis en lille afrivning over håndryggen. Da der imidlertid var klinisk mistanke om brud på det såkaldte bådformede ben, ordinerede reservelæge en såkaldt scaphoideumskinne og derefter kontrol i skadeambulatoriet.

udeblev fra den tildelte tid, men mødte dagen efter den 6. februar 2002 i skadestuen. Ved undersøgelsen var der ingen ømhed svarende til det bådformede ben, og udover let diffus ømhed ved rygsiden af håndleddet var der ingen direkte eller indirekte ømhed. Behandlingen blev herefter afsluttet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at reservelæge den 19. januar 2002 foretog en utilstrækkelig undersøgelse og behandling af .

har herved anført, at der ikke blev taget røntgenbillede af hans hånd, samt at der ikke blev set på venstre side af hans håndled, hvor han oplyste, at det gjorde ondt, og hvor det senere viste sig, at han havde et brud.

2. at reservelæge den 26. januar 2002 foretog en utilstrækkelig undersøgelse og behandling af .

har herved anført, at hånden blev lagt i gips i den tro, at håndrodsknoglen var brækket, hvilket efterfølgende viste sig ikke at være tilfældet, mens det i stedet viste sig, at han havde brækket hånden i venstre side. har endvidere anført, at han ikke kan støtte på hånden eller bruge den til løft eller dreje den, og at han konstant har smerter i hånden.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 19. januar 2002 i skadestuen, .

Begrundelse

Den 18. januar 2002 faldt og slog venstre håndled. Han henvendte sig ifølge journalen dagen efter på skadestuen, , hvor der blev konstateret let hævelse af håndryggen uden misfarvning, ingen fejlstilling, ingen indirekte ømhed, men direkte ømhed svarende til den distale del af håndleddet (radius). Der var normale neurovaskulære forhold (det vil sige normal følesans og karforsyning) og ingen sideløshed. Der blev anlagt et elastikbind og givet tablet panodil mod smerter, samt råd om at henvende sig hos egen læge ved fortsatte gener.

Af den administrerende overlæges udtalelse af 16. oktober 2002 til sagen fremgår, at ved undersøgelsen blev undersøgt efter afdelingens sædvanlige retningslinier, og at da der ved undersøgelsen ikke blev fundet indirekte ømhed eller synlig fejlstilling og normale forhold svarende til nerver og blodkar i hånden, var det i overensstemmelse med afdelingens sædvanlige retningslinier, at der ikke blev foretaget røntgenundersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at det sted man skal røntgenfotografere afhænger af lægens fund. Som eksempel er røntgenfotografering af håndleddet forskellig fra røntgenoptagelse af håndrodsknogler. Ved undersøgelsen den 19. januar 2002 blev der fundet ømhed svarende til håndleddet, men ikke efter nævnets opfattelse i et omfang, som indikerede, at der skulle foretages en røntgenundersøgelse. Nævnet kan endvidere oplyse, at en røntgenundersøgelse af håndleddet ikke med sikkerhed kunne have afsløret det brud i håndroden, som havde.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 26. januar 2002 i skadestuen, .

Begrundelse

Af journalen fremgår, at på ny henvendte sig i skadestuen den 26. januar 2002, og at det ved undersøgelsen blev konstateret, at der var misfarvning og direkte ømhed svarende til håndroden ud for 4. fingerstråle. Desuden var der ømhed svarende til den del af håndroden, som svarer til bådbenets placering (tabatieren). Der blev foretaget en røntgenundersøgelse af håndroden med specialoptagelse af bådbenet. Billederne viste en lille afsprængning (brud) af en håndrodsknogle (os triquetrum). Nævnet kan oplyse, at dette brud ikke kræver behandling ud over aflastning.

Nævnet kan endvidere oplyse, at brud i bådbenet derimod ofte først kan ses på røntgenbilleder 10-14 dage efter en tilskadekomst. Af journalen fremgår, at derfor blev behandlet med gipsbandage på grund af klinisk mistanke om brud af denne knogle, hvilket efter nævnets opfattelse var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. fik en tid den 5. februar 2002 til fjernelse af gipsen og nyt røntgenbillede, men udeblev fra undersøgelsen, men blev indkaldt til røntgenundersøgelse den 12. februar 2002. Røntgenbillederne afkræftede her mistanken om brud i bådbenet.

Nævnet kan oplyse, at den vedvarende ømhed svarende til bruddet i håndroden (os triquetrum) er en følge af selve bruddet og er efter nævnets opfattelse ikke et udtryk for manglende, fejlagtig eller forsinket behandling. Nævnet kan endvidere oplyse, at hævelsen og ømheden som regel svinder gradvist, hos enkelte dog først efter måneder, og at det hos enkelte kan blive nødvendigt af fjerne det lille afsprængte knoglestykke, som jævnligt ikke vil vokse sammen med den øvrige del af knoglen.

Af den administrerende overlæges udtalelse af 16. oktober 2002 til sagen fremgår, at ved undersøgelsen blev undersøgt efter afdelingens sædvanlige retningslinier.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .