Klage over vagtlæges undersøgelse af patient med vejrtrækningsproblemer og feber

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 3. juli 2002 ved besøg i hjemmet.

Hændelsesforløb

henvendte sig den 3. juli 2002 kl. 0.02 sig på skadestuen, , idet han havde vejrtrækningsproblemer og let feber. Han følte sig svulmet op og havde endvidere smerter og ømhed i et område under brystbenet. Lægen vurderede efter foretagen undersøgelse, at kunne sendes hjem.

var fortsat dårlig og den 3. juli 2002 kl. 2.54 kontaktede han lægevagten. Kl. 4.14 vurderede læge ved hjemmebesøg, at der ikke var indikation for at iværksætte behandling.

Den 3. juli 2002 kl. 6.15 kontaktede sin nabo, og denne kontaktede vagtlægen. Læge ankom kl. 7.00 og vurderede på ny, at der ikke var grundlag for at iværksætte yderligere behandling.

Senere den 3. juli 2002 blev indlagt på efter at have henvendt sig i modtagelsen med feber og vejrtrækningsproblemer. Ved den objektive undersøgelse blev almentilstanden beskrevet som akut medtaget med tydelig åndenød i hvile. Endvidere blev det fundet, at var svedende og klam med nedsat iltmætning på 80 og temperaturforhøjelse til 38,5 grader. Ved stetoskopi af lungerne blev der fundet forandrede lungelyde (krepitation) på venstre side. På grund af mistanke om lungebetændelse blev sat i behandling med intravenøs penicillin, og hans tilstand blev gradvist forværret, og efter et par dage måtte han lægges i respirator, hvorfra han først den 18. juli 2002 kunne tages ud igen. På dette tidspunkt havde han fortsat feber og dobbeltsidige lungeforandringer.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At vagtlæge ved besøg den 3. juli 2002 hos ikke undersøgte ham tilstrækkeligt omhyggeligt i relation til, at klagede over problemer med vejrtrækningen.

2. At vagtlæge med baggrund i sin overfladiske undersøgelse ikke indlagde , da han ønskede det.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om han i forbindelse med hjemmebesøget den 3. juli 2002 havde foretaget lungestetoskopi.

Begrundelse

talte dårligt dansk, og han henvendte sig ifølge journalen til lægevagten den 2. juli 2002 kl. 19.06 på grund af mavesmerter og feber. Han blev tilbudt undersøgelse i lægevagtskonsultationen i , men mødte ikke op.

Han henvendte sig i stedet på skadestuen samme steds kl. 0.02. Han oplyste ifølge journalen, at han havde fået pludselige mavesmerter efter at have spist et burgermåltid. Han følte sig ifølge journalnotatet svulmet op og havde endvidere smerter og ømhed i et område under brystbenet strækkende sig i en bælte omkring ribbensranden. Han følge videre, at han havde feber, hvorfor han havde indtaget 5 Panodil i løbet af de seneste 6½ time. Ved sin undersøgelse af fandt reservelægen ham i god almen tilstand, ikke påvirket med normal temperatur og normale forhold ved hjerte- og lungestetoskopi. Ved undersøgelsen af maven blev der konstateret let ømhed ved spidsen af brystbenet. Lægen konkluderede, at kunne sendes hjem med besked om at tage det roligt de næste par dage, og at han, såfremt han fik det dårligere, skulle gå til egen læge.

Samme nat blev på ny undersøgt af læge kl. 4.14. Han klagede over smerter i mellemgulvet (epigastriet) og åndenød. Ifølge journalnotatet blev der foretaget stetoskopi og følt på maven. Ingen af disse undersøgelser viste forhold, der gav anledning til yderligere.

Ifølge journalen var på undersøgelsestidspunktet i behandling med syreneutraliserende medicin for irriteret mavesæk.

Nævnet kan oplyse, at irriteret mavesæk medfører smerter i mellemgulvet.

Det er nævnets vurdering, at der blev foretaget en til lejligheden relevant undersøgelse og reageret relevant på baggrund af det oplyste og det ved undersøgelse fundne.

Ved hjemmebesøg kl. 7.00 var der ifølge journalen ingen synlig ændring i almentilstanden. Læge foretog ikke fornyet stetoskopi, men følte igen på maven, der ifølge journalen fortsat var blød.

Det er på baggrund af bedømmelsen af almentilstanden nævnets vurdering, at ny stetoskopi ikke var påkrævet på dette tidspunkt. Nævnet finder dog i betragtning af kommunikationsproblemerne, at det havde været hensigtsmæssigt, om der var foretaget fornyet stetoskopi for at udelukke en forandring i tilstanden.

Nævnet finder ikke anledning til kritik af, at læge ikke fandt indikation for indlæggelse af på baggrund af det ved undersøgelse konstaterede.

Nævnet finder anledning til at bemærke, at det langvarige forløb ikke skyldes, at kom for sent i behandling, men må skyldes den særlige infektionstype, som ifølge hospitalsjournalen ikke har kunnet identificeres nærmere.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af læge for den foretagne behandling, men nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om han havde foretaget fornyet stetoskopi ved besøget kl. 7.00.