Klage over utilstrækkelige undersøgelser med henblik på konstatering af svulst

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 25. februar 1999 til den 28. november 2001, jfr. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

var første gang hos speciallæge i øjensygdomme den 25. februar 1999, da han havde oplevet lysglimt for venstre øje. Der blev fundet tydeligt nedsat syn (0,2) på venstre øje og let forhøjet øjentryk samt en bred og fordybet afgang af synsnerverne (papil) på begge øjne. Speciallæge mistænkte grøn stær og behandlede dette med øjendråber (Alphagan).

Den 23. marts 1999 var til kontrol hos speciallæge , hvor behandlingen blev suppleret med andre tryknedsættende øjendråber på grund af, at en synsprøve viste defekter i begge synsfelter.

Den 30. juni 1999 var atter til kontrol hos speciallæge , der konstaterede huller (scotomer) overvejende i nedre del af synsfeltet.

gik til regelmæssig kontrol hos speciallæge , og ved kontrol den 29. september 1999 blev behandlingen ændret, da ikke kunne tåle behandlingen i form af Alphagan. I stedet ordinerede speciallæge andre øjendråber.

Ved kontrol den 30. marts 2000 konstaterede , at højre øjes syn var faldet med 30 % til 0,7. Den regelmæssige kontrol fortsatte, og ved undersøgelsen den 9. marts 2001 var synet på det højre øje faldet til 0,4 og venstre øje til 0,05.

Den 10. december 2001 blev indlagt på neurokirurgisk afdeling, , på grund af 2-3 dage varende kraftig hovedpine og pludseligt indsættende synstab på begge øjne, mest udtalt på venstre side. Ved CT-scanning fandt man en svulst svarende til undersiden af hjernen, hvor halvdelen af synsnerverne krydser meget tæt ved hypofyselejet, og der fandtes tegn på blødning i området. Man foretog akut operation for at fjerne trykket, og fjernede det meste (mulige) af svulsten, som var af en godartet type. Der var en svær lungebetændelse i det umiddelbare efterforløb.

Ved kontrol medio juli 2002 havde oplevet en subjektiv bedring af synet, som dog fortsat var svært nedsat, og han skulle fremover tage forskellige hormoner som erstatning for den nu manglende hypofysestimulation.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At speciallæge ****> ikke foranledigede nærmere undersøgelse, herunder scanning, med henblik på afklaring af årsagen til, at s syn hurtigt blev meget dårligt trods behandling.

Det er herved anført, at det i december 2001 blev konstateret, at havde en tumor i hypofysen. Endvidere er det anført, at speciallæge har behandlet for grøn stær.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i øjensygdomme har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 25. februar 1999 til den 28. november 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at ved første konsultation hos speciallæge den 25. februar 1999 fik foretaget en undersøgelse, hvorved speciallæge fandt, at der var tegn på grøn stær. havde en forhøjelse af øjentrykket på 24 mmHg, og et farvefoto af s øjenbaggrunde og en computerassisteret undersøgelse af synsfelterne på begge øjne viste ligeledes forandringer forenelige med grøn stær. Speciallæge iværksatte behandling i form af øjendråber, der anvendes ved forhøjet tryk i øjnene, især ved grøn stær.

Nævnet kan oplyse, at ved den almindeligste form for grøn stær sker et langsomt fremadskridende svind (atrofi) af synsnerven, der klinisk viser sig ved en afblegning og udhuling af nervevævet og en forskydning af de centrale blodkar i synsnervens begyndelse i øjet (synsnervepapillen). Endelig kommer der blinde områder i synsfeltet. Papilforandringerne og synsfeltdefekterne forudgås og ledsages oftest af en forhøjelse af øjentrykket. Men der ses også, navnlig i de ældre aldersgrupper fra ca. 55 år og opefter, tilfælde af grøn stær, hvor defekterne i synsfeltet tiltager, selv om øjentrykket ligger på normale værdier (omkring 18 mmHg). I disse tilfælde er det ofte nødvendigt at sænke øjentrykket helt ned til 12-13 mmHg, hvilket ikke kan ske alene ved behandling med tryknedsættende øjendråber, men kræver operation.

Nævnet kan videre oplyse, at ved svulster i hypofysen ses forandringer af synsnervepapillen og blinde områder i synsfeltet på begge øjne, men udseendet af disse er anderledes end ved grøn stær. Synsnervepapillen bliver afbleget, men ikke udhulet, og der er ikke en forskydning af de centrale blodkar. Endvidere kommer der ofte blindhed kun af de yderste (temporale) halvdele af synsfeltet. Hypofysesvulster kan have forskellige beliggenheder i forhold til synsnerverne, og derfor kan en hypofysesvulst i en periode give sig til kende overvejende ved en langsom forringelse af centralsynet. Men dét er der også flere andre sygdomme i øjet, som kan. Endelig behøver hypofysesvulster ikke at give neurologiske symptomer, før de har nået en størrelse som den, fik bortopereret.

Det fremgår videre af journalen, at gik til regelmæssigt kontrol hos speciallæge , og at øjentrykket faldt til normale værdier (16 mmHg) ved behandlingen med tryknedsættende øjendråber. Ved kontrol den 29. marts 2000 foretog speciallæge fornyet øjenfotografering og computerassisteret synsfeltsbestemmelse, der fortsat viste tegn på grøn stær.

Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge fandt, at s symptomer var forårsaget af grøn stær, da undersøgelserne viste forværring af synsnervepapillerne med forandringer der er karakteristiske for grøn stær, ligesom synsfelterne viste blinde områder foreneligt med grøn stær. Endvidere medførte den iværksatte behandling, at øjentrykket faldt til normalområdet.

Det fremgår endvidere af journalen, at s syn løbende blev forværret, idet synet ved undersøgelsen den 25. februar 1999 på højre øje var 1,0 og på venstre var 0,2. Ved undersøgelsen den 30. marts 2000 var synet på højre øje 0,7 og på venstre 0,2. Endelig var synet på højre øje 0,4 og på venstre øje 0,05 ved undersøgelsen den 9. marts 2001. Ligeledes konstaterede speciallæge løbende en forværring af synsfeltet.

Nævnet kan oplyse, at svær og fremadskridende nedsættelse af synsstyrken, som i s tilfælde, først ses ved fremskredne former for grøn stær, hvorfor det bør medføre overvejelser om, hvorvidt yderligere behandling kan tilbydes. Hvis man derfor som praktiserende speciallæge i øjensygdomme gennem et længere forløb konstaterer en stadig forringelse af synsfeltet og synstyrken på begge øjne trods behandling med tryknedsættende øjendråber, må patienten viderehenvises til ekspertvurdering på øjenafdeling med henblik på afgørelse af, om der foreligger et lavtryks-glaukom, der skal opereres, eller om en anden sygdom kunne være årsag til synsfelttabet.

Nævnet finder herefter, at speciallæge som følge af denne løbende og markante forværring af såvel s synsstyrke (centralsyn) som synsfelt på begge øjne burde have henvist til en øjenafdeling med henblik på afklaring af, om den grønne stær var så fremskreden, at den ikke kunne bremses ved yderligere nedsættelse af øjentrykket (lavtryksglaukom), eller om anden sygdom end grøn stær kunne være (medvirkende) årsag til det svære synstab.