Information og samtykke samt journalføring heraf

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes information til <****> den 22. marts 2000 på onkologisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hans information til <****> den 22. marts 2000 på onkologisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 22. marts 2000 blev henvist fra gynækologisk afdeling til onkologisk afdeling på med henblik på kemoterapi for cancer udgået fra æggestokkene.

Afdelingslæge besluttede at tilbyde behandling med kemoterapi med præparaterne Carboplatin og Taxol. I den forbindelse informerede hun om kemoterapiens virkemåde.

Efter samtalen med lægen fik yderligere information af sygeplejerske om den praktiske tilrettelæggelse af behandlingen.

afgik ved døden den 15. april 2002

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at ikke fik korrekt eller tilstrækkelig information om formålet med kemoterapibehandlingen forud for første behandling i marts 2000.

Det er anført, at først i forbindelse med behandlingen af en klagesag her i nævnet blev bekendt med, at kemoterapibehandlingen alene havde et palliativt sigte (lindrende sigte). Indtil da (november 2001) var hun af den opfattelse, at behandlingen blev givet med sigte på helbredelse.

Nævnets afgørelse af klagen

Afdelingslæge og sygeplejerske har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved deres information til den 22. marts 2000 på onkologisk afdeling på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 22. marts 2000 blev henvist fra gynækologisk afdeling til onkologisk afdeling med henblik på kemoterapibehandling for en æggestok kræft i såkaldt stadium III (se forklaring herpå nedenfor).

Videre fremgår det af journalen, at afdelingslæge den 22. marts 2002 foretog en objektiv undersøgelse af , optog sygehistorie og informerede hende om kemoterapi, rationalet herfor, samt forventlige bivirkninger. Afdelingslæge ordinerede herefter standardbehandling med Carboplatin og Taxol.

Det fremgår af afdelingslæge s udtalelse til sagen, at hun ved patienter med ovariecancer blandt andet informerer om, at behandlingens rationale er at dræbe kræftceller, og at man ved dette opnår helt eller delvis tumorsvind hos hovedparten af patienterne. Det fremgår videre af udtalelsen, at afdelingslæge informerer sådanne patienter om, at der er nogle patienter, hvor kræftsvulsterne forsvinder helt ved kemoterapien, og at der er en chance for, at dette er varigt, men at sygdommen kan komme igen.

Endvidere fremgår det af journalen, at sygeplejerske efter aftale med afdelingslæge informerede om standardbehandlingen med de to præparater, herunder bivirkninger og behandlingsforløb. Ifølge journalen var interesseret i at starte behandlingen hurtigst muligt, samt at komme i kontakt med parykmager.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at man på grund af den enkelte sygdoms unikke karakter ikke på starttidspunktet for kemoterapibehandlingen kan sige noget sikkert om behandlingsforløbet, men at det altid indgår i informationen at oplyse patienten om, at man ikke med sikkerhed kan garantere, at der kommer nogen effekt af behandlingen. Det fremgår videre af udtalelsen, at hvorvidt behandlingen har helbredende, eller blot lindrende karakter, først vil vise sig efterhånden i behandlingsforløbet.

Nævnet kan oplyse, at livsudsigterne efter behandling for æggestokskræft er afhængig af udbredningen af sygdommen. Det beskrives bedst ved at dele sygdommen ind i stadier fra I til IV, hvor stadium IV er det alvorligste. Det er nævnets opfattelse, at mange andre faktorer også har betydning for en prognose, som f.eks. mængden af efterladt væv efter operation og den syges almene tilstand. Det er derfor nævntes opfattelse, at det næsten er umuligt i den enkelte situation at give en sikker vurdering af chancen for at være i live f.eks. 5 år efter, at behandling er startet.

Det er nævnets opfattelse, at i et tilfælde som det aktuelle, hvor sygdomsstadiet blev vurderet til at være i stadium III B, og der var efterladt betydelige mængder kræftvæv efter første operation, var prognosen for at blive langtidsoverlever (at leve mere end 5 år) på mellem 5 % og 25 % ved moderne behandling med kemoterapi. Endvidere er det nævnets opfattelse, at en kræftbehandling som giver en sådan chance for at leve i 5 år eller mere, af nogle læger kan betragtes som værende palliativ og af andre læger som et forsøg på bringe helbredelse.

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at det er almindelig praksis at patienten efter lægesamtalen får yderligere information af en sygeplejerske.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet ikke anledning til at kritisere hverken afdelingslæge eller sygeplejerske for deres information til den 22. marts 2000.