Klage over manglende undersøgelser og behandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 21. maj 2002 på <****>.

Hændelsesforløb

havde ikke-insulinkrævende sukkersyge og var i tabletbehandling. Han havde fået pacemaker i juni 2001 og var i juli 2001 indlagt med vand i lungerne på grund af hjertesygdom.

var i behandling med medicin for dårligt hjerte (Odrik, Magnyl, Furix, Spiron) og for forhøjet kolesterol i blodet (Zocor) samt for dårligt kredsløb (Persantin).

Den 21. maj 2002 blev undersøgt på karkirurgisk afdeling. Han var blevet henvist af egen læge med henblik på måling af blodtrykket i fødderne. blev undersøgt af reservelæge .

Reservelæge vurderede, at s symptomer var på grund af ledlidelsen og anbefalede henvisning til reumatolog. Herefter blev afsluttet.

Imidlertid blev s gener fra højre fod værre, og i september 2002 fik amputeret højre underben.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At der ikke blev iværksat tilstrækkelige undersøgelser og behandling af i forbindelse med undersøgelse af benene.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 21. maj 2002 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 21. maj 2002, at var blevet henvist af egen læge, da hans højre fod var hævet, og da der var rødme og smerter.

Ifølge journalen fandt reservelæge , at havde ledsmerter i hænder og fødder, men ikke havde gangsmerter (intermitterende halten), hvilesmerter i fødderne eller sår, der kunne relateres til åreforkalkning (arteriosklerose). Måling af blodtrykket svarende til højre ankel og højresidige tæer viste, at ankeltrykket var nedsat til ca. halvdelen, og tåtrykket til ca. en fjerdedel af det normale.

Det er nævnets vurdering, at ikke havde tegn på truende koldbrand (gangræn), hvorfor der på dette tidspunkt, trods de målte lave tryk, ikke var indikation for yderligere karkirurgisk udredning eller behandling.

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af reservelæge , idet undersøgelsen og behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.