Indberetning over manglende opfølgning på foretagne prøver

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge for hendes behandling af den 17. maj 2000 på , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge for hendes information af i forbindelse med behandlingen den 17. maj 2000 på , jf. lov om patienters retsstilling § 7.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge for hendes journalføring af behandlingen af den 17. maj 2000 på , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hendes behandling af den 18. maj 2000 på medicinsk afdeling, .

Sagsnummer:

0337021

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2003

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling, Information og samtykke

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes behandling af <****> den 17. maj 2000 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes information af <****> i forbindelse med behandlingen den 17. maj 2000 på <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 17. maj 2000 på <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes behandling af <****> den 18. maj 2000 på medicinsk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb


blev den 10. maj 2000 indlagt på medicinsk afdeling på grund af en blodprop i benet. Der blev påbegyndt behandling med blodfortyndende medicin, og blev den 12. maj 2000 udskrevet til fortsat behandling på medicinsk daghospital, og der blev samme dag sendt henvisning til gynækologisk afdeling med henblik på gynækologisk undersøgelse (GU).

blev den 17. maj 2000 undersøgt på af afdelingslæge . Der blev ved undersøgelsen af på begge sider af klitoris konstateret en fortykket slimhinde, der lignede sygdommen lichen scleroticus.

Afdelingslæge fandt på denne baggrund indikation for vævsprøve, men en regelret biopsitagning kunne ikke gennemføres på grund af s smertereaktion. Afdelingslægen anførte herefter, at der i første omgang skulle foretages kikkertundersøgelse af skeden (kolposkopi) og celleskrab (smeartagning) fra henholdsvis begge sider af klitoris (vulva) og skeden.

blev den 18. maj 2000 udskrevet fra medicinsk afdeling af overlæge , som i journalen anførte ”normal GU” og i udskrivningsbrev til egen læge angav ”GU i.a. (intet abnormt)”.

Patologisk afdeling beskrev i svar af den 23. maj 2000, at der i de to celleprøver fra henholdsvis ydre kønsorganer (vulva) og skede ikke blev fundet ondartede celler (ingen malignitetssuspekte celler), og har i svar af den 26. maj 2000 beskrevet en lille overfladisk vulvabiopsi med hyperkeratose (usædvanligt tykt hornlag for eksempel i form af vorter), hvori det ikke i det overfladiske materiale kunne afgøres om der var tale om lichen scleroticus. Begge patologissvar er set og signeret af en overlæge fra gynækologisk afdeling. Det fremgår af begge prøvesvar, at der blev sendt kopi til medicinsk afdeling.

Der er ingen gynækologiske journalnotater fra hospitalet efter den 17. maj 2000, og har efter det oplyste ikke efterfølgende haft kontakt til eller været set på gynækologisk afdeling, .

blev knap et år senere af egen læge henvist til gynækologisk ambulatorium, , på grund af tiltagende gener i ½ år med kløe og smerter i ydre kønsorganer. Man konstaterede den 11. april 2001 kræft i ydre kønsorganer, hvorfor der blev foretaget operation (radikal vulvektomi), og på grund af spredning blev henvist til strålebehandling på onkologisk afdeling.

Sundhedsstyrelsen har den 11. september 2002 indberettet behandlingen.

Nævnets afgørelse af indberetningen



Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. maj 2000.

Afdelingslæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information til i forbindelse med behandlingen den 17. maj 2000.

Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen af den 17. maj 2000.

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 18. maj 2000.

Begrundelse



Afdelingslæge anførte i journalen for den 17. maj 2000, at havde fået fjernet livmoderen i 1980 på grund af celleforandringer og muskelknude i livmoderen, og herefter jævnligt havde været kontrolleret hos egen læge. Videre anførte hun, at der aldrig havde været påvist celleforandringer i skeden.

Ifølge journalen fandt afdelingslæge ved gynækologisk undersøgelse af på begge sider af klitoris en fortykket slimhinde. Journalnotatet indeholder en konklusion på det objektive fund, idet det blev anført, at forandringerne lignede lichen sclerocus.

Nævnet kan oplyse, at lichen sclerosus er en kronisk hudsygdom, der kan forekomme overalt, men hyppigst ses i ydre kønsorganer. Sygdommen giver kløe og smerter, og der er øget risiko for udvikling til kræft.

Det fremgår af journalen, at afdelingslæge på baggrund af det objektive fund ved den gynækologisk undersøgelse fandt indikation for vævsprøve (histologisk diagnostik), men at hun trods anlæggelse af lokalbedøvelse måtte afstå fra en regelret biopsitagning på grund af s smertereaktion. Hun anførte i journalen, at der i første omgang måtte foretages kikkertundersøgelse af skeden (kolposkopi) og celleskrab (smeartagning) fra både ydre kønsorganer og skeden.

Videre ifølge journalen blev slimhinden i skeden overalt fundet hvidlig, med udseende nærmest som et månelandskab, mens skedetoppen var upåfaldende. Der blev endelig foretaget vaginal ultralydskanning, der ikke påviste cyster eller udfyldninger i det lille bækken.

Det er nævnets vurdering, at smeartagning og kolposkopi, selv i sammenhæng, må anses for at være utilstrækkelige til diagnostik af forandringer af den beskrevne karakter.

Det fremgår ikke af journal eller udtalelser, hvad afdelingslæge havde tænkt sig at gøre efter den første undersøgelse. har således ikke udtrykkelig taget stilling til videre undersøgelser eller opfølgning.

Nævnet finder, at afdelingslæge den 17. maj 2000 burde have sikret, at de relevante og tilstrækkelige diagnostiske procedurer blev gennemført, da det ikke lykkedes at foretage en regelret biopsi, uanset om det foregik ved anlæggelse af yderligere lokalbedøvelse, tilkald af mere erfaren kollega, aftale om et nyt tidspunkt for undersøgelse eller henvisning til gynækologisk onkologisk specialist.

Sammenfattende finder nævnet anledning til kritik af afdelingslæge , idet den foretagne behandling ikke blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår udtrykkeligt af afdelingens instruks for håndtering af mikroskopisvar, at det skal aftales med patienten, hvordan og hvornår vedkommende får svar. Afhængigt af prøvetagningen aftales som hovedprincip enten telefonkonsultation eller standardbrev, og at patienten skal kontakte afdelingen, hvis vedkommende ikke har modtaget svar 3-4 uger efter indgrebet. Svaret gives så vidt muligt af den læge, der har taget prøven. Det fremgår af instruksen, at patienterne skal forberedes på disse forhold, og proceduren skal fremgå af patientinformationen.

Nævnet finder, at det var afdelingslæge s ansvar, jf. instruksen, at informere om, hvordan og hvornår, hun kunne få prøvesvaret.

Der fremgår ikke af journalen, hvilke informationer afdelingslæge har givet til , og hvad der var aftalt med hende.

Nævnet må på dette grundlag lægge til grund, at der ikke blev givet information til om selve undersøgelsen og det fortsatte forløb, herunder i relation til at få svar på prøverne.

Sammenfattende finder nævnet anledning til kritik af afdelingslæge for den til givne information samt den foretagne journalføring.

blev den 18. maj 2000 udskrevet fra medicinsk afdeling af overlæge , som i journalen skrev ”normal GU” og i udskrivningsbrev til egen læge dateret samme dato angav ”GU i.a. (intet abnormt)”.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge fandt hun ud fra notatet fra gynækologisk afdeling ikke grund til at mistænke noget yderligere, og hun skrev derfor normale forhold på epikrisen til egen læge, idet der i journalnotatet intet var skrevet om særlige forhold, som eller henvisende læge skulle være opmærksom på.

I notatet fra den gynækologiske undersøgelse af den 17. maj 2002 fremgår, at der i vulva på både højre og venstre side af klitoris ses en ”lille fortykket slimhinde, der ligner lichen scleroticus”. Der findes normale forhold i det lille bækken.

Det er nævnets vurdering, at notatet i øvrigt giver det indtryk, at forandringerne er fredelige.

Det er videre nævnets vurdering, at en speciallæge i intern medicin normalt ikke har tilstrækkelig erfaring i gynækologi til at vurdere, at de beskrevne forandringer kan være ondartede (maligne).

Nævnet kan oplyse, at man i klinisk praksis ofte ser svar på blodprøver, skanninger, etc., hvor der er afvigelser fra det strikte helt normale. Det er op til speciallægens kliniske skøn at afgøre, om forandringerne har klinisk betydning. Hvis speciallægen vurderer, at afvigelserne fra det normale er uden klinisk betydning, er det almindeligt i udskrivningsbrevet til egen læge at anføre fortolkningen ”i.a”. Betegnelsen ”i.a ” dækker i almindelig klinisk praksis ikke alene over, hvad der strikte er helt normalt, men også det, der udfra en klinisk vurdering ikke har klinisk betydning.

Nævnet finder på den baggrund, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge tolkede fundet som fredelige forandringer uden betydning.

Der var forud for overlæge s stillingtagen foretaget gynækologisk undersøgelse, der blev udført af en speciallæge, og nævnet finder på den baggrund, at måtte kunne gå ud fra, at gynækologisk afdeling havde en procedure, der sikrede korrekt håndtering af prøvesvar.

Nævnet finder derfor, at overlæge ikke har udvist manglede omhu og samvittighedsfuldhed ved sin vurdering foretaget i forbindelse med udskrivelsen og udfærdigelsen af epikrise til s egen læge.