Klage over at håndledsbrud blev sat skævt sammen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans udarbejdelse af instruks om behandlingen af Collesfrakturer, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af den 10. juni 2001 på skadestuen, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af den 18. juni 2001 i kirurgisk ambulatorium, .

Sagsnummer:

0337113

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2003

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans udarbejdelse af instruks om behandlingen af Collesfrakturer, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 10. juni 2001 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 18. juni 2001 i kirurgisk ambulatorium, <****>.

Hændelsesforløb



Den 10. juni 2001 henvendte sig på med smerter og fejlstilling i venstre håndled, som han havde slået i forbindelse med et fald nogle timer forinden. Han blev undersøgt af reservelæge A, og der blev taget et røntgenbillede, som viste et forskudt håndledsbrud, der herefter blev sat på plads og lagt i gips.

Den 18. juni 2001 kom til kontrol hos reservelæge B. Røntgenkontrollen viste tilfredsstillende stilling og fik en tid til gipsfjernelse i ambulatoriet den 11. juli 2001.

Ved gipsfjernelsen den 11. juli 2001 var brudstillingen utilfredsstillende, da bruddet var skredet i den mellemliggende tid. På dette tidspunkt var bruddet imidlertid helet så meget, at det ikke var muligt at sætte det på plads på ny, hvorfor man valgte behandling med genoptræning.

har herefter haft utilfredsstillende funktionsforhold med smerter og betydeligt nedsat funk-tionsevne.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At lægerne ikke undersøgte og behandlede s håndled korrekt.

Det er herved anført, at bruddet på s venstre håndled blev sat skævt sammen, hvilket betyder, at han ikke kan bruge hånden rigtigt, og at han har stærke smerter i den. Det er videre anført, at et andet sygehus efterfølgende har anbefalet en ny operation.

Nævnets afgørelse af klagen



Overlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin udarbejdelse af instruks om behandlingen af Collesfrakturer på . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om instruksen var trådt i kraft ved kontrolundersøgelsen af den 18. juni 2001.

Reservelæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 10. juni 2001 på skadestuen, .

Reservelæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 18. juni 2001 i kirurgisk ambulatorium, .

Begrundelse



Det fremgår af journalen den 10. juni 2001, at reservelæge A foretog en objektiv undersøgelse af s hånd, herunder med vurdering af de neurovaskulære forhold, og at hun ordinerede et rønt-genbillede. Røntgenbilledet viste et forskudt håndledsbrud. Bruddet blev sat på plads og fixeret med en gipsskinne, hvorefter der blev foretaget røntgenkontrol, som viste tilfredsstillende forhold.

Nævnet kan oplyse, at behandlingen af forskudte håndledsbrud enten kan være påpladssætning i lokalbedøvelse og fastholdelse med gipsskinne eller anlæggelse af extern fixation. De fleste afde-linger vil formentlig anvende sidstnævnte behandling.

Det er nævnets vurdering, at såfremt der opnås god stilling ved en påpladssætning og gipsbandagering, som i det foreliggende tilfælde, er denne behandling også acceptabel trods patientens unge alder.

Det fremgår af journalen den 10. juni 2001, at reservelæge A instruerede om gipsgener og afhævning, og at hun aftalte tid til kontrol i røntgen efter 1 uge.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge A har handlet i overensstemmelse med alminde-lig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. juni 2001 på skadestuen, .

Det fremgår af journalen den 18. juni 2001, at kom til kontrol hos reservelæge . Der blev foretaget en røntgenkontrol, som viste tilfredsstillende stilling, og fik en tid til gipsfjernelse i ambulatoriet den 11. juli 2001.

Det fremgår af instruksen for collesfrakturer, at der skal foretages røntgenkontrol efter 4-5 dage og kontrol herudover kun efter skøn.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge B har levet op til afdelingens instruks ved ikke at aftale en ny tid til kontrol før gipsfjernelsen 3 uger senere, da instruksen kun opererer med en uges kontrol, og stillingen var uændret acceptabel på røntgenkontrollen her 1 uge efter påpladssætningen.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge B har handlet i overensstemmelse med alminde-lig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. juni 2001 i kirurgisk ambulato-rium, .

Nævnet finder imidlertid, at den anvendte instruks ikke var i overensstemmelse med referenceprogrammet, hvor det netop eksplicit anføres, at kontrollen bør udføres mellem 10 og 14 dage for at undgå risikoen for dislocation efter røntgenkontrollen.

Det er nævnets vurdering, at en vigtig del af implementering af referenceprogram er undervisning ved møde med reservelægerne, men at dette bør følges op med skriftlige instrukser, idet man ikke kan sikre sig, at alle reservelægerne kan være til stede ved undervisningen, og der vil til stadighed være nye reservelæger på afdelingen.

Nævnet har bemærket, at der var blevet udarbejdet forslag til ny instruks den 8. marts 2001. Næv-net har videre bemærket, at behandlingen af s collesfraktur skete den 18. juni 2001, hvor den nye instruks endnu ikke var blevet implementeret i afdelingen.

Det er nævnets vurdering, at det ikke kan kritiseres, at den nye instruks ved behandlingen af den 18. juni 2001 ikke var blevet implementeret på afdelingen i løbet af de 3 måneder der var gået, siden der blev udarbejdet forslag til ny instruks.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin udarbejdelse af instruks om behandlingen af collesfrakturer. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om instruksen var blevet implementeret på dette tidspunkt.