Klage over manglende behandling af underlivsblødning med smerter

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hendes behandling af <****> den 16. juli 2001, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 14. juli 2001 henvendte sig til lægevagten på grund af underlivsblødning udenfor normal menstruationstid. Hun oplyste, at hun ikke havde smerter eller feber, og at hun ikke var gravid.

Den 15. juli 2001 henvendte sig igen af samme årsag, og hun blev henvist til egen læge.

Den 16. juli 2001 henvendte sig til lægevagten på grund af brunligt udflåd, smerter i underlivet, og temperatur på lige under 38º. Vagtlæge undersøgte og vurderede herefter, at der var tale om en infektion af livmoderslimhinden, som hun satte i behandling for. Hun anbefalede hende desuden at opretholde den aftalte tid hos egen læge to dage efter.

Senere viste det sig, at havde en graviditet udenfor livmoderen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At vagtlæge ikke undersøgte og behandlede korrekt i forbindelse med, at hun havde stærke mavesmerter.

Det er herved anført, at havde stærke smerter nederst i venstre side af maven, og at hun oplyste, at hun kunne være gravid. Det er videre anført, at lægen ikke undersøgte for denne mulighed, og at lægen sendte hende hjem uden opfølgning. Det er desuden anført, at det senere viste sig, at havde en graviditet udenfor livmoderen.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har overtrådt lægeloven § 6 i forbindelse med sin behandling af den 16. juli 2001.

Begrundelse

Det fremgår af vagtlægenotatet den 16. juli 2001, at telefonisk kontaktede lægevagten på grund af brunligt udflåd og smerter i underlivet. Hun blev tilrådet at afvente konsultationstiden hos egen læge to dage efter, såfremt hun ikke havde feber. Godt en halv time efter telefonkonsultationen mødte hun i lægevagts-konsultationen og oplyste, at hun småblødte udenfor tid, og at den sidste menstruation var kommet til tiden. Hun oplyste, at smerterne sad over skambenet, at hun ikke havde anvendt antikonception, og at hun havde fået fjernet blindtarmen. Hun angav desuden at have temperatur lige under 38º.

Det fremgår videre af vagtlægenotatet den 16. juli 2001, at læge ved sin undersøgelse fandt, at var øm over livmoderen og ud til begge sider. Hun foretog en urinundersøgelse, som viste normale forhold, og der var kun sparsom blødning. Læge kunne ikke undersøge for graviditet, da der ikke var graviditetstest i lægevagtskonsultationen. Læge skønnede herefter, at der var tale om en infektion af livmoderslimhinden (endometrit), og satte i behandling herfor. Hun anbefalede hende at opretholde den aftalte tid hos egen læge to dage efter.

Nævnet kan oplyse, at en gynækologisk undersøgelse med henblik på at konstatere graviditet på dette tidlige tidspunkt i en graviditet vil være meget mere usikker end en graviditetsprøve.

Læge har til sagen oplyst, at hun foretog en delvis gynækologisk undersøgelse, idet hun inspicerede i skeden med henblik på blødningens omfang, men hun følte ikke efter indvendig.

Det er nævnets vurdering, at den gynækologiske undersøgelse kun er delvis fuldført, idet der ikke er fortaget indvendig undersøgelse. Som journalnotatet er udformet får læseren dog umiddelbart indtryk af, at der er gjort normal klinisk gynækologisk undersøgelse, omfattende både inspektion og indvendig undersøgelse (palpation).

Det er videre nævnets vurdering, at læge s diagnose infektion af livmoderslimhinden og behandling af dette således er baseret på en noget ufuldstændig undersøgelse.

Det er desuden nævnets vurdering, at en fuldstændig undersøgelse var af betydning for den videre behandling af . Det vurderes således, at såfremt en gravidtetsprøve havde foreligget og været positiv på dette tidspunkt, ville formentlig være blevet henvist til indlæggelse for spontan abort og den potentielt farlige situation med graviditet udenfor livmoder opdaget tidligere. Såfremt graviditetprøven var fundet negativ, ville det være relevant at behandle for infektion af livmoderslimhinden, også selv om der kun forelå en begrænset gynækologisk undersøgelse, da der ikke ville været andre mulige diagnoser end underlivsbetændelse, når graviditet var udelukket. Når der derimod ikke var mulighed for at lave en graviditetsprøve, er det nævnets vurdering, at en fuld klinisk gynækologisk undersøgelse burde være fortaget, inden en diagnose kunne stilles. Alternativt kunne læge have bedt om selv købe at sig en graviditetsprøve via nærmeste døgnapotek, således at muligheden for graviditet kunne udelukkes, førend behandlingen for infektion af livmoderslimhinden blev påbegyndt.

Det er herefter nævnets vurdering, at læge s undersøgelse ikke lever op til sædvanlig standard, og at journalføringen giver indtryk af mere undersøgelse, end der reelt er gjort.

Det er videre nævnets vurdering, at læge i den aktuelle situation ikke burde have sat i behandling for infektion af livmoderslimhinden uden enten en graviditetsprøve eller en rigtig gynækologisk undersø-gelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 16. juli 2001.