Sygeplejerskes ansvar i forbindelse med drænanlæggelse i skadestue

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge for hans behandling af den 28. februar 2001 på ortopædkirurgisk afdeling, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske for hendes behandling af den 28. februar 2001 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1.

Sagsnummer:

0337511

Offentliggørelsesdato:

12. december 2003

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 28. februar 2001 på ortopædkirurgisk afdeling, <****> jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 28. februar 2001 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

, der var 66 år, henvendte sig den 28. februar 2001 på skadestuen, , på grund af vejrtrækningsbesvær efter et hosteanfald.

var den 23. november 2000 blevet opereret med en 4-dobbelt by-pass, og han var blevet opereret igen den 4 januar 2001, fordi brystbenet var gået i stykker. Den 2. februar 2001 var opereret for en byld og havde siden den 3. februar 2001 været hjemme med tilsyn af hjemmesygeplejerske.

Den 28. februar 2001 besluttede reservelæge efter foretagen undersøgelse, at anlægge et dræn i lungesækken. Drænet blev efter anlæggelsen sat fast med Tensoplast, og drænslangen blev forbundet med drænbeholderen, som var fyldt med sterilt saltvand fra en infusionsbeholder via en slange. Sygeplejerske assisterede ved drænanlæggelsen.

Da der efterfølgende opstod problemer med drænet, blev reservelæge tilkaldt, og han kontaktede sin bagvagt, som besluttede, at der skulle lægges nyt dræn. Reservelæge bad afdelingslægen om at være til stede ved anlæggelsen. De konstaterede, at infusionsbeholderen ikke var blevet fjernet i forbindelse med den tidligere drænanlæggelse.

Efter at have anlagt nyt dræn sikrede de sig, at drænet fungerede med boblen ved hoste, og et kontrolbillede af brystkassen viste, at lungen var udfoldet.

På grund af det opståede overtryk i lungerne og indtrængen af luft i s underhud og slimhinder hævede han op, hvilket gav anledning til længerevarende gener.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at reservelæge , der anlagde dræn i lungen, ikke anlagde dette korrekt

2. at der efter drænanlæggelsen blev anvendt et plaster, Tensoplast, som rev huden af ved aftagning.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge har overtrådt lægelovens § 6, ved sin behandling af den 28. februar 2001.

Sygeplejerske har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1, ved sin behandling af den 28. februar 2001.

Begrundelse

For så vidt angår reservelæge har Patientklagenævnet lagt vægt på, at et røntgenbillede af s brystkasse viste luftansamling i højre lungesæk, hvorfor reservelægen blev tilkaldt for at lægge et dræn i lungesækken.

Nævnet kan oplyse, at anlæggelse af lungehuledræn er en relativ simpel procedure. Det er dog også en så sjælden procedure, at de fleste ikke opnår stor rutine, hvorfor det ikke er usædvanligt, at man må læse instruksen igennem eller søge hjælp. Det er vigtigt efter anlæggelsen at kontrollere, at drænet fungerer.

Reservelæge konstaterede efter anlæggelsen, at drænet fungerede med luftboblen i drænflasken, når hostede, og et efterfølgende røntgenbillede af brystkassen viste, at lungen var delvist udfoldet.

På baggrund af det foreliggende materiale er det nævnets vurdering, at anlæggelsen af drænet blev udført korrekt med hensyn til metode og placering.

Det fremgår af journalen, at det i forbindelse med anlæggelse af nyt dræn blev opdaget, at infusionsbeholderen ikke var blevet fjernet i forbindelse med den tidligere drænanlæggelse. Der var derfor på et tidspunkt opstået overtryk i drænsystemet, og væsken fra drænbeholderen var løbet ind i lungehulen.

blev informeret om fejlen umiddelbart efter, at drænet var lagt.

Af reservelæge s udtalelse til sagen fremgår, at han ikke efter drænanlæggelsen kontrollerede, at den påsatte infusionsbeholder var blevet fjernet igen.

Nævnet finder, at ansvaret for drænanlæggelsen, og herunder for at drænudstyret er samlet korrekt, påhviler den behandlende læge.

Nævnet finder anledning til kritik af reservelæge for hans behandling af den 28. februar 2001, idet det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at han ikke sikrede sig, at drænet var korrekt anlagt og fungerede.

For så vidt angår sygeplejerske har Patientklagenævnet lagt vægt på, at anlæggelse og kontrol af drænet er et lægeligt ansvar.

Det er nævnets opfattelse, at det sundhedspersonale, der deltager i en behandlingsprocedure, også har et selvstændigt ansvar for at sikre, at behandlingen udføres i overensstemmelse med instruksen og for i fornødent omfang at gribe ind og sikre sig, at dette sker.

Det er videre nævnets opfattelse, at det påhviler sygeplejersken at søge oplysninger om, hvilke kriterier, der skal være opfyldt i forbindelse med et korrekt fungerende dræn, for eksempel ved kontakt til vagthavende læge, såfremt sygeplejersken måtte være i tvivl.

Nævnet finder anledning til kritik af sygeplejerske for hendes behandling af den 28. februar 2001, idet det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at hun ikke sikrede sig, at drænet var korrekt anlagt og fungerede, dels umiddelbart ved og efter anlæggelsen samt ved den løbende observation efterfølgende.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved anvendelsen af Tensoplast ved drænanlæggelsen.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at ikke var allergisk overfor plaster.

Af journalen fremgår videre, at der efter drænanlæggelse blev anlagt Tensoplast forbinding.

Nævnet kan oplyse, at Tensoplast er en forbinding, der normalt anvendes i forbindelse med anlæggelse af lungedræn. Det er vigtigt med et plaster med god hæfteevne, hvorfor plasteret anvendes, selvom der kan komme et mindre ubehag ved fjernelsen af plastret.

Nævnet finder derfor ikke anledning til kritik af reservelæge for at have anvendt Tensoplast efter drænanlæggelsen.