Klage over at tandreguleringsbehandlingen ikke blev afsluttet. Sent tandskifte

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 6. marts 1997 til den 3. november 1999 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.

Hændelsesforløb

Den 6. marts 1997 blev undersøgt af specialtandlæge i Kommunale Tandpleje med henblik på tandreguleringsbehandling. Der blev taget et røntgenbillede (OP= Oropantomogram), og det blev aftalt, at den næste undersøgelse skulle finde sted foråret 1998.

Den 17. april 1998 var der igen visitation. På grund af manglende skift af mælketænder skulle undersøges igen i foråret 1999.

Den 1. december 1998 ringede s mor til Tandplejen og oplyste, at datteren havde en blivende hjørnetand i frembrud. Det blev aftalt, at mælkehjørnetanden skulle fjernes.

Den 25. marts 1999 blev undersøgt af specialtandlæge . Mælkehjørnetanden var ikke fjernet, og han anmodede tandlægen om at fjerne den.

Den 3. november 1999 fandt specialtandlæge , at den kommunale tandpleje ikke skulle tilbyde behandling nu, da var fyldt atten år den 18. april 1999, foruden at tandreguleringsbehandling skulle være påbegyndt og skulle kunne afsluttes inden for et år efter den kommunale tandplejes ophør.

I 2000 blev undersøgt hos privat specialtandlæge, og fik i 2002 fjernet syv mælketænder og blotlagt blivende tænder på .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At specialtandlægen skønnede, at tandreguleringsbehandlingen ikke skulle afsluttes.

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af , da han anlagde en risikovurdering med henblik på tandregulering, i perioden fra den 6. marts 1997 til den 3. november 1999 i Kommunale Tandpleje.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 7. marts 1997, at blev undersøgt af specialtandlæge , og der blev taget røntgenbilleder, der viste, at havde et sent tandskifte, idet der på optagetidspunktet endnu ikke var frembrud af samtlige hjørnetænder (3+3/3-3) og 6 af de 8 små kindtænder i begge kæber (5,4+4,5/5,5).

Samme røntgenbillede viste, at mælkehjørnetændernes rødder havde fuld længde, samt at alle ikke-frembrudte tænder i kæbeknoglen havde fuld roddannelse. Hjørnetanden i overkæbens venstre side var tilmed placeret skævt i kæbeknoglen med en meget dårlig prognose for selv at bryde frem.

Nævnet kan oplyse, at når ikke-frembrudte blivende tænder beliggende i kæbeknoglen har fuld rodlængde er det sjældent, at de senere vil bryde frem ved egen hjælp. At der samtidig sidder mælkehjørnetænder tilbage med fuld rodlængde tyder på, at der er en generel fejl i den proces, hvor mælketanden opløses ved at den nye (blivende) tand bryder frem (eruptionsmekanisme), som gælder i et normalt tandskifte, lokalt ikke fungerer i s tilfælde.

Det er nævnets vurdering, at prognosen for frembrud af overkæbens blivende hjørnetand i venstre side var meget dårlig, da den lå fejllejret i kæbeknoglen.

Nævnet kan oplyse, at det er meget forskelligt, på hvilket tidspunkt børn og unge skifter tænder er behæftet med stor variation.

Det er nævnets vurdering, at s skiftede tænder ud over det normale, taget forsinkelse, alder og køn i betragtning.

Nævnet kan oplyse, at årsagen til et sent tandskifte er ukendt, men ofte skyldes biologiske faktorer.

Det fremgår af journalen, at s far havde haft lignende problem.

Det er nævnets opfattelse, at s tandproblemer antagelig også var en arvelig disposition.

Nævnet kan oplyse, at der i forbindelse med sent tandskifte ikke foretages anden behandling end at observere og følge tilstanden røntgenologisk med oversigtsbilleder (OTP), idet de blivende tænder som regel bryder frem af sig selv, med mindre der foreligger en generel fejl i den proces, hvor mælketanden opløses, ved at den nye (blivende) tand bryder frem (eruptionsmekanisme).

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at havde en fejl i eruptionsmekanismen, der var årsag til, at tandskiftet ikke foregik normalt.

Det er nævnets vurdering, at det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der ikke på baggrund af røntgenoversigtsbilledet fra den 7. marts 1997 ikke blev stillet de korrekte diagnoser på tandsystemet, herunder persistens af mælketænder, tandretention af blivende tænder i forbindelse med fejlfunktion i eruptionsmekanismen, samt ectopi af hjørnetand i overkæben.

Det er videre nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der ikke blev iværksat tandreguleringsbehandling. Da det efter røntgenoversigtsbilledet fra den 7. marts 1997 var usandsynligt, at de blivende tænder i kæbeknoglen ville bryde frem ved egen hjælp.

Det er herefter nævnets vurdering, at behandlingen burde have været iværksat, da var 15 år gammel, hvilket betød 3 år inden den øvre aldersgrænse for tandregulering i kommunalt regi var nået.

Nævnet finder herefter anledning til kritik af specialtandlæge , idet undersøgelser og behandling var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.