Klage over at der ikke blev sørget for akut operation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge C i forbindelse med hans behandling af den 25. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans behandling af den 23. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans behandling af den 25. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Sagsnummer:

0337614

Offentliggørelsesdato:

20. april 2003

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge C i forbindelse med hans behandling af <****> den 25. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans behandling af <****> den 23. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2.


Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans behandling af <****> den 25. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Hændelsesforløb



Den 22. januar 2002 blev indlagt på Sygehus 1, ortopædkirurgisk afdeling, via skadestuen, idet han var faldet 3 m ned fra en stige. Ved indlæggelsen blev der foretaget en klinisk undersøgelse, og der blev foretaget røntgenundersøgelse af lænderygsøjlen, som viste kileform af 1. lænderyghvirvel som tegn på friskt brud. Der blev ordineret smertestillende behandling og roligt regime.

Den 23. januar 2002 blev der foretaget CT-scanning, (tværsnitsbilledundersøgelse) som viste et såkaldt ”burst” brud af 1. lændehvirvel med afsprængning af den øverste halvdel af bagkanten, som prominerede ind i rygmarvskanalen (spinalkanalen), der var reduceret til ca. ½ diameter. Desuden var der brud ned i de små led mellem ryghvirvlerne (facetleddene) ved 2. lændehvirvel.

Ved den kliniske undersøgelse fandtes ingen neurologiske udfald, herunder fandtes normal følesans i det såkaldte ridebukseområde, (sædet og inderside af låret) og normal spændingstilstand i endetarmens lukkemuskel (normal analsphinctertonus).

En afdelingslæge konfererede med Sygehus 2´s ortopædkirurgiske afdelings bagvagt, afdelingslæge A, og det blev aftalt, at billederne blev sendt elektronisk til Sygehus 2, og at man derfra ville indkalde , så snart der var plads, muligvis den efterfølgende dag. Afdelingslægen har oplyst, at man fra Sygehus 2´s ortopædkirurgiske afdeling ikke fandt grundlag for akut overflytning.

Den 25. januar 2002 om morgenen klagede over tiltagende besvær med at komme af med vandet, samt problemer med at styre luftafgang fra endetarmen, og han havde fornemmelse af muskeluro og kramper i benene og følte ændret følsomhed svarende til områderne omkring endeballer foruden smerter i penis. Endvidere klagede over dybe brændende fornemmelser opadtil til siden på begge lår.

Ved objektiv undersøgelse fandt afdelingslæge B ændret følsomhed ved gennemføling af balleregionen og nedsat spænding i endetarmens lukkemuskel.

Afdelingslæge B kontaktede Sygehus 2´s ortopædkirurgiske bagvagt, afdelingslæge C, som ville konferere med overlægen. Det fremgår ikke af sagens oplysninger - hverken fra Sygehus 1 eller Sygehus 2 - hvad resultatet af denne konference blev. Afdelingslæge C har oplyst, at han ikke erindrer det omtalte opkald, og ikke har registreret det.

blev overflyttet til Sygehus 2´s ortopædkirurgiske afdeling den 26. januar 2002. Ved ankomsten til Sygehus 2 fandtes snurrende/brændende fornemmelser (paræstesier) ved berøring af balleregionen og opadtil på bagsiden af begge lår. På baggrund af dette og røntgenundersøgelse samt CT-scanning, som viste kompressionsbrud af 1. lændehvirvel med 50 % spærring af rygmarvskanalen, fandtes indikation for akut operation, og indgrebet blev foretaget samme aften. Ved operationen blev der foretaget en dekompression, hvorefter der var god plads i rygmarvskanalen.

Den 29. januar 2002 blev tilbageflyttet til ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

har oplyst, at han efter operationen fortsat har føleforstyrrelse i sædeparti og ikke kan holde på vandladning og afføring i mere end 1 minut, og at dette ikke har bedredes efter 2½ måneds optræning.

Klagen



Der er klaget over følgende:

- at lægerne på Sygehus 1 og Sygehus 2 ikke sørgede for, at blev opereret straks efter CT-scanningen, der blev foretaget den 23. januar 2002 på Sygehus 1.

Nævnets afgørelse af klagen.



Afdelingslæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 23. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge A havde indgået konkret aftale om overflytning.

Afdelingslæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 25. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling Sygehus 1.

Afdelingslæge C har overtrådt lægelovens § 6.ved sin behandling af den 25. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling Sygehus 2.

Begrundelse



For så vidt angår afdelingslæge A´s behandling af den 23. januar 2002 fremgår det af journalen fra Sygehus 1, at det ved CT skanning var blevet påvist, at havde pådraget sig et brud, som krævede operation. Selv om der blev påvist et brudstykke som udfyldte en del af rummet ind mod rygmarven, viste almindelig undersøgelse ingen tegn på tryk på rygmarven. Der var derfor ingen grund til at flytte akut til Sygehus 2.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge A, ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at tilbyde akut overflytning den 23. januar 2002.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge A havde indgået konkret aftale om overflytning, da det drejede sig om et ustabilt brud, som krævede operation. Det havde hermed været muligt at observere inden den operative behandling.

For så vidt angår afdelingslæge B´s undersøgelse af , fremgår det af journalen den 25. januar 2002, at han fandt, at s tilstand var ændret, idet der var ændret følsomhed ved gennemføling af balleregionen og nedsat spænding i endetarmens lukkemuskel. Det fremgår endvidere, at han kontaktede Sygehus 2´s ortopædkirurgiske bagvagt, afdelingslæge C, som ville konferere med en overlæge, hvilket indebærer, at man telefonisk er forpligtet til at melde tilbage, når der foreligger en aftale om overflytning.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig faglig anerkendt standard i forbindelse med behandlingen af den 25. januar 2002

For så vidt angår henvendelsen den 25. januar 2002 fra afdelingslæge B til afdelingslæge C, ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2, finder nævnet, at afdelingslæge C har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke telefonisk at underrette vagthavende læge på Sygehus 1 om, hvornår kunne modtages, og ved ikke at aftale akut overflytning af .