Klage over ordination af for høj dosis medicin

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praksisreservelæge for hendes behandling af den 15. juli 2002 i konsultationen, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0337703

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2003

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praksisreservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 15. juli 2002 i konsultationen, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb



Den 15. juli 2002 henvendte sig telefonisk til en anden praktiserende læges praksis, fordi hans egen praktiserende læge var på ferie, og der var en gensidig aftale mellem de to praksis i ferieperioder. talte her med praksisreservelæge om udstedelse af recept på Doltard.

Praksisreservelæge udskrev på baggrund af samtalen med en recept på Doltard 100 mg.

blev efterfølgende indlagt på sygehus på grund af lungebetændelse. Under denne indlæggelse blev det endvidere konstateret at havde fået en væsentlig større dosis morfin, end han var vant til.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• at praksisreservelæge udskrev recept på Doltard tabletter a 100 mg i stedet for 10 mg, som plejede at få hos sin sædvanlige læge.

Nævnets afgørelse af klagen



Praksisreservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin receptudstedelse til den 15. juli 2002 i konsultationen.

Begrundelse



Indledningsvis skal nævnet bemærke, at der ikke foreligger en journal vedrørende telefonsamtalen mellem og praksisreservelæge , hvorfor nævnet har lagt parternes udtalelser til grund ved sagens afgørelse.

Af klagen fremgår, at den 15. juli 2002 talte med praksisreservelæge vedrørende udstedelse af Doltard tabletter. Det fremgår endvidere af klagen, at bestilte Doltard 10 mg tabletter, men at han fik udleveret tabletter Doltard 100 mg.

Af praksisreservelæge s udtalelse af 21. august 2002 til sagen fremgår, at hun udmærket husker telefonsamtalen med , og at han ringede og bad om at få fornyet sin recept på Doltard, da hans egen læge var på ferie.

Det fremgår endvidere af udtalelsen, at praksisreservelæge spurgte om dosis på præparatet, hvortil svarede, at han mente det var 100 mg., hvorefter praksisreservelæge bad kontrollere dosis på pakken. Videre fremgår, at oplyste, at han sad i kørestol, og at han derfor spurgte, om praksisreservelæge havde tid til at vente på, at han hentede den, eller om han skulle ringe tilbage senere, hvortil praksisreservelæge svarede, at hun selvfølgelig havde tid til at vente. Ifølge udtalelsen fortalte efter at have hentet pakken, at det var lidt svært at læse dosis, men at han var sikker på, at det var tabletter på 100 mg, han plejede at få. Han fortalte, at indikationen for behandlingen var stærke kroniske smerter, og at han havde været i behandling længe efter aftale med egen læge.

Af praksisreservelæge s udtalelse fremgår videre, at hun på grundlag af disse oplysninger samt en generel viden om toleranceudvikling overfor opioider ved langvarig behandling, vurderede, at behandling med Doltard 100 mg tabletter var realistisk. Hun meddelte herefter , at hun ville skrive recepten til ham på Doltard 100 mg, men at han skulle sikre sig, at det var den samme slags tabletter som han plejede at få, samt at han skulle ringe tilbage, hvis han var i tvivl. Dette var ifølge læge fuldt indforstået med.

Ifølge praksisreservelæge er der ikke adgang til andre praktiserende lægers journaler, når lægerne vikarierer for hinanden. Endvidere fremgår, at læge heller ikke mener, at det er lovligt og dermed muligt at få oplyst patienters tidligere medicinforbrug på apoteket.

Af medicinfortegnelsen fra s egen læge fremgår, at af egen læge var ordineret Doltard tabletter a 10 mg.

Af kopien af edifact-recepten fremgår, at praksisreservelæge 15. juli 2002 blandt andet udskrev 100 stk. Doltard depottabletter a 100 mg til . Det er anført, at medicinen ved udlevering skulle påføres ”dosering efter skriftlig anvisning, mod stærke smerter” og skulle udleveres een gang.

Af epikrisen fra fremgår, at den 21. juli 2002 blev indlagt på grund af lufvejs- og lungebetændelse i venstre side. Endvidere fremgår, at man fandt, at var forvirret, fordi han havde indtaget en væsentlig større dosis morfin, end han var vant til.

Det er nævnets opfattelse, at Doltard a 100 mg er en høj dosis (en vanlig dosis er 10-30 mg 2 gange dagligt), og at man ved skift fra dosis Doltard 10 mg til Doltard 100 mg i et trin med stor sandsynlighed vil udløse en alvorlig overdosering eller forgiftningstilstand.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at praksisreservelæge burde have søgt at opnå yderligere bekræftelse på den bemærkelsesværdigt høje dosering i betragtning af den usikkerhed og risiko, der forelå i situationen og henset s høje alder.

Læge havde ikke adgang til den ferierende læges journaler og kunne ikke kontrollere dosis ad denne vej. Nævnet finder dog, at læge burde have inddraget for eksempel en pårørende eller en professionel fra hjemmeplejen, som på et tidspunkt kunne genlæse teksten på medicinpakningen, eller praksisreservelæge med s tilladelse kunne have forespurgt apoteket om tabletstyrken på de af egen læge tidligere udstedte recepter eller anmodet apoteket om at kontrollere tabletstyrken i forhold til tidligere ordinationer.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin receptudstedelse til den 15. juli 2002 i konsultationen.