Klage over manglende henvisning til specialafdeling ved gentagne, forbigående føleforstyrrelser og lammelser

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 18. juli til den 12. december 2000 i lægekonsultationen.

Hændelsesforløb

Den 18. juli 2000 henvendte sig til sin praktiserende læge på grund af en højresidig ansigtslammelse. Tidligere på året havde der tillige været en venstresidig ansigtslammelse. Læge blev gjort bekendt med, at få dage forinden havde opsøgt en ørelæge, og at der hos denne var iværksat blodprøvetagning til analyse. Læge besluttede derfor at afvente resultaterne af disse undersøgelser.

Den 21. juli 2000 var der en smule bedring ved kontrollen hos læge . Ørelægen havde på dette tidspunkt konstateret, at der var negativ reaktion på undersøgelser for borreliainfektion, men han havde dog alligevel på grund af fortsat mistanke herom iværksat behandling med antibiotikum, ligesom der var aftalt ny kontrol.

Den 25. juli 2000 fandt læge , at svarene på de af ørelægen iværksatte undersøgelser kunne opfattes som tvetydige. På trods af at lammelsen af højre ansigtshalvdel var aftaget, var den fortsat klart tilstede. oplyste, at der var snurrende fornemmelse i højre hånd og venstre fod. Læge iværksatte B-vitaminbehandling og aftalte kontrol ugen efter.

Den 2. august 2000 fandt læge , at der var klinisk fremgang hos , og den 22. november 2000 var lammelsen i højre ansigtshalvdel næsten væk, mens der var underkæbeømhed i venstre side.

Den 6. december 2000 havde kontakt med læge af anden grund. Det blev her konstateret, at han flere gange havde oplevet føleforstyrrelser under højre forreste foddel, hvorfor der blev taget blodprøve til analyse.

Den 12. december 2000 fandt læge , at føleforstyrrelserne var aftaget, og at blodanalyserne viste normale forhold.

Den 24. januar 2001 opsøgte på grund af mavesmerter igen praktiserende læge og fik på dette tidspunkt kontakt med en anden læge i Lægehuset. Han blev atter undersøgt den 28. marts 2001, idet han havde balancebesvær og en fornemmelse af ”at træde ved siden af”. Da der ikke ved undersøgelsen blev fundet unormale forhold, blev der aftalt en neurologisk undersøgelse den efterfølgende dag. Der blev her konstateret flere påfaldende neurologiske undersøgelsesresultater, hvorpå indlæggelse skete samme dag på . I afrundingen af dette undersøgelsesforløbet (maj 2001) blev sygdomsdiagnosen dissemineret sclerose fastslået.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At læge ikke henviste til neurologisk afdeling til trods for, at han havde symptomer i form af konstant sovende hånd og fod, samt ansigtslammelse.

har anført, at han som følge af, at sygdommen ikke blev konstateret på et tidligere tidspunkt, i dag benytter kørestol.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 18. juli til den 12. december 2000 i lægekonsultationen. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde henvist til neurologisk undersøgelse den 6. december 2000.

Begrundelse

Af journalen fremgår, at den 18. juli 2000 kontaktede læge , idet han 5 måneder forinden havde haft en venstresidig ansigtslammelse og nu havde udviklet en højresidig ansigtslammelse. Han oplyste, at han få dage forinden havde konsulteret en ørelæge, og at han derfra afventede svar på blodprøver. Læge besluttede derfor at afvente resultaterne af disse undersøgelser og foranstaltede ny kontrol 3 dage senere.

Af journalen fremgår endvidere, at lammelsen ved konsultationen den 21. juli 2000 var på retur, og at der den 25. juli 2000 forelå svar fra ørelægen, hvoraf det fremgik, at sygdommen blev opfattet som en mulig infektion med borreliabakterier (som kan komme via skovflåtbid), og at der derfor var iværksat behandling herfor. oplyste læge om, at han havde snurren i højre hånd og venstre fod, hvorpå læge iværksatte behandling med B-vitamin, hvilket nævnet kan oplyse benyttes til visse nervebanesygdomme, bl.a. nerveirritation. Disse symptomer var ifølge journalen på retur ved konsultation en uge senere.

Den 2. august 2000 blev der ifølge journalen igen taget prøver med henblik på eventuel borreliainfektion. Den 22. november 2000 var lammelsen næsten væk.

Ved konsultationen den 6. december 2000, som vedrørte en fingervorte, omtalte , at han flere gange havde haft føleforstyrrelser under højre forfod. Der blev taget blodprøver for at opklare årsagen, specielt med henblik på eventuel B-12 vitaminmangel og forstyrrelser i calciumstofskiftet. Ved kontrol en uge efter var føleforstyrrelserne på vej væk.

Nævnet kan oplyse, at forbigående føleforstyrrelser og også halvsidige ansigtslammelser ikke sjældent ses i almen praksis, og at det er meget sjældent, at disse symptomer skyldes dissemineret sclerose. Nævnet kan endvidere oplyse, at denne sygdom er uhelbredelig, langsomt fremadskridende og uden nogen rigtig effektiv behandling. Henvisning til neurolog bør efter nævnets opfattelse som regel ske ved egentlige lammelser og synsforstyrrelser, mens forbigående føleforstyrrelser i hånd og fod ikke i sig selv giver basis for en neurologhenvisning.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet han undersøgte for årsager til symptomerne og ved gentagne konsultationer kontrollerede, at symptomerne svandt. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde henvist til neurologisk undersøgelse den 6. december 2000.

Nævnet kan oplyse, at dissemineret sclerose er karakteriseret ved forbigående, ofte beskedne udfald af nervefunktioner forskellige steder i kroppen. Ved konsultationen den 6. december 2000 stod det klart, at havde haft gentagne forbigående føleforstyrrelser og lammelser forskellige steder i kroppen, herunder to tilfælde af ansigtslammelser. Nævnet skal dog bemærke, at symptomerne ikke ville have givet grundlag for akut indlæggelse.