Klage over ukorrekt diagnose hos patient som senere blev indlagt med akut hjerteinfarkt

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 4. september 2000 på skadestuen, <****>.

Hændelsesforløb

, der igennem 8 dage havde haft uprovokerede anfald af hoste med opspyt, let åndenød og en rivende fornemmelse i hele brystkassen med udstråling til begge arme, henvendte sig den 4. september 2000 på skadestuen, .

blev undersøgt af reservelæge , som på baggrund af sygehistorien, den kliniske undersøgelse og de supplerende laboratorieundersøgelser ikke fandt holdepunkter for, at der var tale om en lidelse i hjerte eller lunger. blev derefter udskrevet og fik besked på at søge lægehjælp, såfremt symptomerne fortsatte.

Den 7. september 2002 blev indlagt på , med et akut hjerteinfarkt (infarctus myocardii acutus transmuralis inferioris).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at reservelæge , som den 4. september 2000 kl. 14.50 på skadestuen, , undersøgte , begik en fejl, idet hun ikke var i stand til at stille en korrekt diagnose.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 4. september 2000 på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 4. september 2000 henvendte sig i skadestuen, , fordi hun gennem cirka 8 dage havde haft hoste og opspyt, let åndenød og higende, rivende smerter i brystet, lokaliseret til for- og bagsiden af brystet med udstråling til begge arme. Hun havde desuden anfaldsvis haft slaphed i armene og været træt.

Det fremgår videre af journalen, at reservelæge ved sin kliniske undersøgelse af fandt normale forhold, bortset fra muskulær ømhed svarende til brystmuskulatur og skulder- rygmuskulatur. Reservelæge fandt desuden, at var upåvirket med normal puls (105), normalt blodtryk (135/80) og feberfri (37,4). Supplerende undersøgelser, som omfattede analyse af blodets salte, iltmætning og syre-base forhold, viste ligeledes normale forhold. Der blev optaget hjertekardiogram, som viste normal hjerterytme (sinusrytme med frekvens 98) uden påvirkning af hjertets elektriske akse, men med lidt tilspidsning af P-takker i II. afledning. Røntgenundersøgelse af lungerne viste normale forhold. Ved en urinundersøgelse fandtes en positiv reaktion for blod, og der blev sendt urin til dyrkning for bakterier.

Reservelæge anfører i sin udtalelse til sagen, at hun på baggrund af symptombeskrivelsen, den kliniske undersøgelse og de foretagne supplerende undersøgelser overvejede diagnoserne, blodpropper i lungekredsløbet, hjertelidelse med nedsat blodforsyning, forhøjet stofskifte, lungebetændelse samt smerter fremkaldt af symptomer fra rygehvirvelsøjlens små led (facetledssyndrom), men hun fandt imidlertid ikke, at de foretagne undersøgelser kunne bekræfte nogen af de diagnostiske overvejelser.

Det fremgår videre af reservelæge s udtalelse samt af journalen, at i forbindelse med udskrivelsen blev opfordret til at henvende sig enten til egen læge eller på skadestuen, hvis brystsmerterne skulle komme igen.

Patientklagenævent kan oplyse, at normale hjerteenzymer ikke udelukker, at der kan foreligge ustabil angina pectoris/truende hjerteinfarkt. Det er derfor nævnets opfattelse, at det primært er den kliniske vurdering af patienten, herunder sygehistorien og EKG, der samlet afgør, om man mener, at der er klinisk mistanke om tilstanden. Det er efter nævnets opfattelse ikke relevant at foretage måling af koronarenzymer bredt på alle patienter med hoste, åndenød og brystsmerter.

Nævnet kan endvidere oplyse, at de typiske symptomer ved ustabil angina pectoris er trykkende smerter/ubehag i brystkassen i anfald, af og til med udstråling op i hals, eller ud i arm eller ryg. Det er ikke almindeligt, at patienter med ustabil angina pectoris, som det var tilfældet i s tilfælde, beskriver disse smerter som higende eller rivende. Sidstnævnte er mere karakteristisk ved for eksempel smerter fra lungehinde/lunge, hvilket sammen med symptomerne med hoste og opspyt kunne tale for infektion i lungen, alternativt lungesækken.

Der var efter nævnets opfattelse i s tilfælde samlet ikke nogen sikre positive holdepunkter for hverken lungebetændelse, lungehindebetændelse, akut hjerteinfarkt, blodprop i lungen eller andre lidelser i brysthulen, bortset fra fundet af ømme muskler.

Patientklagenævnet finder herefter ikke anledning til at fastslå, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med undersøgelsen af den 4. september, idet det er nævnets opfattelse, at hun iværksatte relevante undersøgelsestiltag, og på baggrund heraf relevant bedømte, at der på undersøgelsestidspunktet ikke var holdepunkter for tilstedeværelse af akut behandlingskrævende sygdom i hjerte og lunger.